Igen i år afholder COK i samarbejde med KTC Faggruppe for Ledelse, Chef i teknik og miljø på Kolding fjord, d. 28. og 29. marts 2019. Som altid med en opfordring til at bruge konferencen som et fælles frirum hvor I kan hente inspiration som samlet ledergruppe.
Du kan tilmelde dig via dette link
I år sætter vi fokus på dit vilkårs- og mulighedsrum – vi gør døren høj og porten vid – så du får plads til at udforske fx hvad effektbaseret styring betyder for dig og jeres kommune. Plads til at udforske hvordan du med strategisk on-boarding kan gøre jeres arbejdsplads ’lækker’ så I står forrest i køen hos de nyuddannede. Vi byder dig også ind til at omsætte kerneopgaven til konkrete og synlige handlinger, og vi giver dig mulighed for at arbejde med dit personlige ledelsesgrundlag eller skærpe jeres samlede teamprofil.
Du får ved selvsyn sat ord på hvordan en ny borgmester ser samspillet mellem administration og den øverste ledelse – og du får de nyeste forskningsresultater på hvilken værdi distribueret ledelse skaber og hvad det betyder for din ledelsesidentitet.
Helt konkret får vi bl.a. besøg af; Professor Per Nikolaj Bukh, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. Professor Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for offentlig Ledelse, Borgmester Ulrik Wilbek Viborg og Teknik og Miljødirektør Michael Sloth, Vejle Kommune og medlem af KTC´s bestyrelse.
Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen – og som altid er du velkommen til at melde dig til netværksmiddagen.
Du kan tilmelde dig via dette link