Ledelse er nødvendig for at komme i mål

Smart City-indsatser bør forankres så højt oppe i kommunen som muligt. Ellers bliver Smart City ikke et værktøj til at løse kommunale kerneopgaver med, men bare endnu et it-projekt. Det mener kommunale ledere, som KL har interviewet.

Der er kommet fart på arbejdet med smarte teknologier i Danmark. Kommunerne går forrest i udviklingen. Derfor er der både i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi og i den fælles kommunale digitale handlingsplan initiativer, som skal understøtte kommunernes Smart City-arbejde. En forudsætning for at lykkes med initiativerne er fokus på ledelse.

Som andre udviklingsprojekter

Udfordringerne i at lede Smart City-projekter kendes også fra øvrige udviklingsprojekter. Der skal skabes anerkendelse og prioritering af, at det er en opgave, som kræver tid og ressourcer, men som giver rigtig god mening på den længere bane. Det kan man nikke genkendende til i Odense Kommune.

- Vi skulle alligevel arbejde med området, og nu ser vi mere grundigt på data og ser, om vi kan løse opgaven bedre ved brug af de nye muligheder. Målet er, at den måde vi i Smart City går til opgaverne på, bliver fuldt integreret i arbejdet, lyder meldingen fra programleder for Smart City i Odense, Kristina Dienhart.

En af de store udfordringer i vores arbejde har været, at der er indbygget en udpræget ”høste-så-problematik”. Det er ikke dem, der skal lave arbejdet, som får glæden af indsatsen.

Bo Fristed, CIO i ITK, Aarhus Kommune, har stor erfaring med at lede indsatsen med åbne data. Han supplerer:

- Open Data er et element i Smart City, ikke omvendt. En af de store udfordringer i vores arbejde har været, at der er indbygget en udpræget ”høste-så-problematik”. Det er ikke dem, der skal lave arbejdet, som får glæden af indsatsen, endsige helt kan se nytten. Når data skal graves frem, kvalificeres og publiceres, skal det gøres af kommunens IT-folk, der ofte i forvejen har nok at lave, og som prioriterer egne ressourcer på forretningens drift, fremfor at lægge data ud til glæde for andre, siger han.

Bo Fristed opfordrer derfor til, at Open Data initiativerne i kommunerne initieres og besluttes ovenfra, gerne med lidt ressourcer, der kan gøre det muligt at prioritere opgaven, uden at det går udover den daglige, sikre drift.

- Vi tænker på tværs som aldrig før, og det indeholder et stort potentiale, hvis det kan smitte af på andre områder internt i en stor kommune som Aarhus, siger han.

Vigtig organisering

Smart City-indsatsen organiseres ret forskelligt i kommunerne, og de ledere, vi har talt med, er ikke i tvivl om, at organiseringen har betydning for, om indsatserne bliver en succes.

Smart City har traditionelt været knyttet tæt til teknik- og miljøområdet, men andre ville måske finde det naturligt at forankre indsatsen i kommunens IT-funktion. Arbejdet med Smart City giver mulighed for effektivisering og optimering af byen helt bredt og hænger tæt sammen med de forskellige forretningsområder i kommunerne.

- Smart City er ikke er IT-projekt, men en fælles forretningsudviklingsproces, der bruger IT som middel, understreger Bo Fristed.

Kristina Dienhart supplerer:

- Det vigtigste, når nye Smart City-projekter skal implementeres, er, at lederen skaber forståelse for, at ”Smart City” er et værktøj i værktøjskassen til løsning af vores kerneopgaver.

Eksempelvis skal organiseringen give mulighed for, at fx GIS-data kan vises og bruges af de folk, som arbejder med rehabilitering. Det får nye muligheder og tænker ikke over det ”skjulte, smarte element”. De oplever bare, at de kan levere en bedre og mere målrettet service.

Odense har vi startet Smart City-indsatsen op med kompetenceudvikling, som det indledende skridt. Vi må først være i stand til at forstå og bruge de nye muligheder, som kan hjælpe os i dagligdagen.

Smart City inklusiv Open Data er ikke et projekt i Aarhus Kommune. Det er et program og bør derfor bæres af en fælles strategi forankret så højt i kommunen som muligt, meget gerne på politisk niveau.

- Vi har allerede en lang række eksempler på potentialerne og mange flere er undervejs. Hvis vi sørger for at hjælpe hinanden, kan vi få endnu mere ud af pengene og øge udviklingshastigheden, udtaler Bo Fristed.

Kristina Dienhart understreger vigtigheden af, at man som leder ikke undervurderer den kompetenceopbygning, som er nødvendig i kommunen.

- I Odense har vi startet Smart City-indsatsen op med kompetenceudvikling, som det indledende skridt. Vi må først være i stand til at forstå og bruge de nye muligheder, som kan hjælpe os i dagligdagen, fortæller hun.

Gode råd om Smart (City) ledelse

I KL er digital ledelse et vigtigt indsatsområde. Der er generelle råd om digital ledelse, som også gælder for mange Smart City-projekter.
Jan Struwe, vicekontorchef i KL’s kontor for Arbejdsgange og IT-arkitektur, nævner tre:

Gå på opdagelse i organisationen, hvor der skal ske forandringer, og få en dyb forståelse af den forretning, som du er leder af. Forandringerne skaber først værdi, når de understøtter forretningens mål.

Kristina Dienhart:
"Vi skal både have bredt udsyn og fokusere på de enkelte projekter. I Odense har det givet god mening først at få begrebet skåret til og få stillet skarpt på, hvad det helt konkret betyder for kommunen nu og i de kommende år. Indsatser med ny brug af data er valgt som et omdrejningspunkt."

Bo Fristed:
"Kommunen skal beslutte sig for at ville arbejde med Open Data på højt niveau, organisere sig på tværs og etablere sig, hvor der er energi til at påtage sig opgaven. Det er væsentlig, at der i arbejdet med Open Data er kompetencer til rådighed, der kan sikre datasikkerhed, publicering af data m.v."

Hav fokus på de kulturelle og organisatoriske omstillinger, som følger med digitalisering og øget brug af data. Sørg for at inddrage de relevante medarbejdere. Inddragelse giver ejerskab til den forandring, der skal finde sted.

Kristina Dienhart:
"Når vi samler data ind, skal vi som ledere huske at afsætte ressourcer til at behandle disse data og bruge dem til bedre løsninger, og til at ændre adfærd, der hvor det er ønskeligt. Rådata i sig selv ændrer ikke meget."

Bo Fristed:
"Indsatsen bør placeres, hvor der findes interesse, energi og kompetence, og så ildsjæle understøttes, for de er nødvendige for at bringe kommunerne videre ind i den digitale fremtid."

Sæt barren højt og vær tydelig i, hvilke forandringer og præstationer I skal opnå (og den enkelte skal opnå).

Kristina Dienhart:
"Husk at universiteterne kan være gode sparringspartnere. De har den nyeste viden og interesse i gode cases og i, at deres viden anvendes. Andre kommuner er også oplagte sparringspartnere."

Bo Fristed:
"Det giver rigtig god mening, at kommunerne benytter muligheden til at følges ad. Både i forhold til standarder for data og datatransmission, og for i fællesskab at udvikle/ få udviklet digitale elementer, der kan gøre Danmark smartere. Hvis vi gør det overlagt og involverer virksomhederne i produktudviklingen, kan vi bidrage til, at vi som land kan eksportere smarte byløsninger i langt højere grad end nu."

Log ind for at kommentere