Hej Netværk.
Sagen drejer sig om, at Guldborgsund Kommune er i gang med at etablere en sluse og diger for at modvirke oversvømmelse fra havet af Sakskøbing Byområde ved ekstreme højvandssituationer. Rambøll er nu i gang med at udføre skitseprojektet, der bl.a. skal danne grundlag for at ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til at etablere kystbeskyttelsesløsningen. I den forbindelse - og i denne forundersøgelsesfase - havde vi brug for at få foretaget en boring på privat areal. På trods af ret omfattende dialog med grundejer, ville grundejer ikke tillade boringen.
Vi har derfor spurgt vores Juridiske Afdeling samt Kystdirektoratet, om vi i kystbeskyttelsesloven har hjemmel til at gennemtvinge forundersøgelser på privat grund, hvis grundejer ikke ønsker det.
Nedenfor fremgår dialogen mellem os, Juridisk Afdeling i kommunen og Kystdirektoratet:
Juridisk afdeling:
"Jeg fastholder min tidligere vurdering, hvorefter der ikke er hjemmel i kystbeskyttelsesloven til på nuværende tidspunkt at kræve at få lov til at gennemføre boring på privat areal.
Indledningsvis bemærkes, at ejendomsretten til en fast ejendom som udgangspunkt omfatter overfladearealet med den del af arealet under terræn, som er genstand for sædvanlig udnyttelse.
Ekspropriation er ikke kun erhvervelse af en ejendom, for det er kan også være ekspropriation at pålægge en brugsrettighed (også midlertidig) og dette vil kræve klar hjemmel (dvs. kræver en bestemmelse i loven som meget tydeligt giver kommunen ret til at gøre brug af tredjemands ejendom).
Efter lovens § 1 a, stk. 4 (bestemmelsen vedrører indledende behandling af en anmodning om kystbeskyttelse) kan kommunen selv iværksætte eller pålægge den anmodende part om at iværksætte forundersøgelser. Der er ikke i denne bestemmelse hjemmel til at kræve gennemført en boring på privat ejendom.
Lovens kapitel 2 har overskriften ”Kystbeskyttelsens opretholdelse”. Dette må derfor betyde, at bestemmelserne i dette kapitel først finder anvendelse, når der er gennemført kystbeskyttelsesforanstaltninger. I § 14 er anført at ejere skal tåle at arealerne benyttes i nødvendigt omfang …………….i forbindelse med kystbeskyttelse. Dette betyder, at bestemmelsen kun finder anvendelse, når foranstaltningerne skal foretages i kystbeskyttelsesøjemed. Sammenholdt med kapiteloverskriften kan § 14 derfor ikke anvendes på sagens indledende stade.
Efter lovens § 6 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger. Som jeg fortolker dette, så kan bestemmelsen ikke bruges på det indledende stadie, men først når der er truffet endelig afgørelse om at gennemføre et kystbeskyttelsesprojekt."
Kystdirektoratet:
"Vi er enige i jeres tolkning af § 14. Bestemmelsen blev ændret i ”Forslag til lov om ændring af kystbeskyttelse” i 2006.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90703
Der står følgende i punkt 2.6.2 – bemærkninger til lovforslaget
Efter lovens § 14, stk. 1, skal ejere af omliggende arealer tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger.
Der foreslås ved § 1, nr. 5, en ændring af § 14, stk. 1, således, at adgangen til at færdes på omliggende arealer langs kysten præciseres til også at omfatte færdsel i forbindelse med forundersøgelser, f.eks. opmålingsopgaver med henblik på eventuel etablering af kystbeskyttelse og løbende vedligeholdelsesforanstaltninger.
Endvidere foreslås det i et nyt stk. 2, at der også gives ret til begrænset færdsel på omliggende arealer for så vidt angår de i forslaget til § 16 a omtalte anlæg m.v. For så vidt angår disse anlæg, findes det dog kun nødvendigt at kunne benytte arealerne i forbindelse med forundersøgelser og tilsyn.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser :Til nr. 5 og 6
Forslaget til en ændret formulering af § 14, stk. 1, 1. pkt., indebærer bl.a., at ordene »forundersøgelser« og »i kystbeskyttelsesøjemed« indsættes i bestemmelsen. På den måde præciseres det, at benyttelsen kun kan finde sted i kystbeskyttelsesøjemed, og at Kystdirektoratet vil kunne benytte kystnære arealer i forbindelse med det omfattende opmålingsprogram, der foregår på den jyske vestkyst med henblik på at overvåge kystudviklingen for eventuelt at kunne sætte ind med kystbeskyttende foranstaltninger.
Som noget nyt foreslås det, at den, der befinder sig på en grund i forbindelse med udførelsen af opgaver vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger, på forlangende skal kunne legitimere sig og redegøre for formålet med tilstedeværelsen på ejendommen.
Med forslaget til ny § 14, stk. 2, sikres det, at der også gives ret til begrænset færdsel i relation til andre anlæg end kystbeskyttelsesforanstaltninger. Dette sker bl.a. for at sikre, at myndigheden kan kontrollere, om vilkår i en tilladelse er opfyldt.
Umiddelbart tænker man kun i bestemmelsen, at der skal være en ret til færdselsadgang og forundersøgelser i form af eksempelvis opmåling, som der udføres på vestkysten for at udføre en kystbeskyttende indsats, hvor der nødvendigt.
Det ville dog være en fordel ifm. med beregning af anlægsomkostninger mm. at udføre forundersøgelser. Men § 14 kan ikke bruges hertil."
Kystdirektoratet:
"Vi drøftede telefonisk i fredags (17-3-17), hvorvidt kystbeskyttelseslovens § 6 om ekspropriation giver kommunen mulighed for at anvende denne bestemmelse til at gennemføre forundersøgelser på anden mands jord.
Kystbeskyttelseslovens § 6, stk. 3 henviser bl.a. til § 99 i lov om offentlige veje, som giver hjemmel til adgang til en privat ejendom mhp. at foretage jordbundsundersøgelser mv.
Kystdirektoratet er ikke bekendt med, at en kommune indtil videre har gjort brug af denne bestemmelse.
Da lov om offentlige veje ikke hører under Kystdirektoratets ressort, kan vi ikke udtale os nærmere om denne bestemmelse, men jeg kan pege på, at Hanne Mølbeck og Jens Flensborg, Ekspropriation i praksis, 2007, s. 277ff omtaler den tidligere bestemmelse i § 45 i den tidligere gældende lov om offentlige veje."
Vores spørgsmål:
"Mange tak for dit svar nedenfor vedr. ekspropriation. Jeg har et spørgsmål mere vedr. ekspropriation.
Der står i ’Vejledning til lov om kystbeskyttelse’, Kystdirektoratet, 2009, på side 32:
Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at et kystbeskyttelsesanlæg skal opføres på arealer, hvor ejeren ikke ønsker at deltage i beskyttelsen, vil der ikke kunne blive tale om ekspropriation. Et sådant indgreb må grundejeren tåle uden erstatning, da den beskyttelse, der opnås ved anlæggelse af kystbeskyttelsen, anses for at være mere værdifuld end den begrænsning i råderet over grunden, som følger af anlægget.
Betyder det, at hvis Byrådet har fremmet, og Kystdirektoratet har godkendt et kystbeskyttelsesanlæg, og anlægsarbejdet er projekteret mv. og skal til at i gang, så er en ekspropriation ikke nødvendigt på privat grund, hvis ejer ikke ønsker at deltage i beskyttelsen, da ejer skal tåle anlæggelsen uden erstatning?
Er det muligt at få at vide, hvilken lovhjemmel, der er grundlaget for denne tekst?"
Kystdirektoratet:
"Du spørger i din mail af 31. marts 2017, hvorvidt en ekspropriation ikke er nødvendig på privat grund, hvis ejer ikke ønsker at deltage i beskyttelsen, da ejer skal tåle anlæggelsen uden erstatning.
Det afhænger af en konkret vurdering, hvorvidt der skal foretages en ekspropriation. Afgørelsen af, om et indgreb er et ekspropriativt indgreb eller en erstatningsfri regulering, beror på en samlet vurdering af det pågældende indgreb, hvor navnlig følgende fire kriterier er centrale: 1. overføres der en ret til andre, 2. er indgrebet generelt eller konkret, 3. indgrebets intensitet og 4. indgrebets begrundelse. Afhængig af denne vurdering, er der således ikke altid behov for ekspropriation."
Juridisk afdeling:
"I den omtalte bog er blot en beskrivelse af reglen i vejloven, nemlig at kommunen forinden at selve ekspropriationssagen igangsættes har mulighed for at foretage forarbejder og undersøgelser.
Ved sager efter vejloven ved man på dette stade af sagen, at det vil ende med en ekspropriation, og det giver derfor god mening, at man allerede tidligt kan gennemtvinge forundersøgelser.
Kystbeskyttelseslovens § 6 lyder:
Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at ekspropriere arealer med en offentlig myndighed eller et lag
som fremtidig ejer, hvis det af hensyn til kystens pleje eller kystbeskyttelsen må anses for at være af væsentlig
betydning, at myndigheden eller laget, jf. § 7, stk. 1, har ejendomsret til strandbredden, forlandet foran et dige eller en
kyststrækning, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation.
Stk. 3. Ved ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder §§ 98-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse,
idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for vejbestyrelsen.
Ifølge ordlyden i stk. 3 er det således først ved ekspropriation, at reglerne i vejloven finder anvendelse. Og det skal være ekspropriation efter stk. 1 (eller stk. 2) dvs. til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.
Man kan indvende, at det så er mærkeligt, at man har henvist til bestemmelsen i § 99 om forundersøgelser, men jeg tror blot at man har henvist til alle de processuelle regler i vejloven, nemlig §§ 98-122. – uden at se på, om hver enkelt giver mening i en sag efter kystbeskyttelsesloven.
Konklusion: Ud fra en ordfortolkning af lovgivningen må jeg fastholde, at der efter min vurdering ikke er hjemmel til at gennemtvinge forundersøgelser."
Bemærkninger til dialogen ovenfor er velkomne.
Med venlig hilsen
Maya-Maria Madslund
