Sidste skud på stammen i en række projekter inden for smart teknologi i Svebølle går ud på at etablere sensorteknologi på en del områder – fra parkeringspladser og intelligent lysstyring til måling af vandniveau, luftforurening og temperatur i fjernvarmenettet. Det sker for at teste og demonstrere LPWAN-teknologi – en ny type, strømbesparende mobilnet, der kan transportere data fra målere og sensorer.