Velfærdsstaten er presset i disse år. Det er vanskeligt at finansiere
produktionen af ydelser til borgerne. Det skyldes blandt andet, at borgerne er spaltede i brugere og skatteydere. I den ene hånd får borgerne som brugere - i princippet - gratis ydelser fra den offentlige sektor, hvis de opfylder en række objektive kriterier. Alder udløser pension, sygdom sundhedsydelser, arbejdsløshed understøttelse og så fremdeles. Borgerne betaler for disse ydelser med den anden hånd som skatteydere - i princippet - efter evne. Spaltningen af borgerne i brugere og skatteydere skaber en stærk tendens til, at borgerne kræver stadig flere og bedre ydelser, som de ikke kan eller vil betale fuldt ud for som skatteydere. Resultat?
Den offentlige sektor klemmes hårdt og kronisk mellem borgernes krav til ydelser og evne/villighed til at betale. Politikernes svar er reformer på samlebånd. Politireformen, skattereformen, strukturreformen, universitetsreformen, fremdriftsreformen og mange andre. Over de seneste 20 år har vi fået en reformstat.
Formålet er at reducere den offentlige sektors klemme og skabe rammer og vilkår for kommuner, universiteter, politi og de mange andre offentlige myndigheder og institutioner, så de kan producere og levere stadig flere og bedre ydelser til borgerne for stort set de samme skattekroner.
Som offentlig leder skal du naturligvis tilpasse din organisation til de reformer, som skiftende regeringer gennemfører og få din organisation til at løse opgaverne bedre og billigere.
