Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 344145 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
9. februar 2026 - 8:00

Fra faglig ekspert til relationsleder – hvorfor emotionel intelligens er nøglen til moderne teknisk ledelse

Mange tekniske chefer er udnævnt, fordi de er fagligt stærke og driftssikre. Men når ledelsesopgaven flytter sig fra systemer til mennesker – fra teknik til kultur – kræver det en anden form for intelligens. Emotionel intelligens er ikke blødsøden ledelse, men evnen til at skabe ro, motivation og retning i en kompleks virkelighed, hvor relationer og samarbejde er den egentlige infrastruktur
 

Mange chefer i den tekniske sektor er blevet ledere, fordi de var dygtige til deres fag. De forstod anlæggene, driften, tallene og teknologien. Men når man bliver leder, ændres opgaven grundlæggende. Man skal ikke længere være den bedste fagperson – man skal lykkes gennem mennesker.

Her opstår det, man ofte kalder for Peters princip: at man bliver forfremmet på baggrund af sin faglige styrke, men pludselig står i en rolle, hvor det er nogle helt andre kompetencer, der er afgørende. Ikke fordi man gør noget forkert, men fordi ledelse kræver et andet sæt af færdigheder end dem, man blev anerkendt for i sin tidligere rolle.

Det handler ikke længere kun om at optimere systemer, men om at lede relationer, kultur, konflikter, motivation og følelser. Og for mange chefer i tekniske miljøer kan netop dette felt føles som et område, man ikke er blevet uddannet til – og som nogle gange ligger uden for komfortzonen.

 

Ledelse som emotionelt håndværk

Når man leder ingeniører, driftsfolk og teknikere, møder man sjældent modstand mod forandringer på grund af manglende logik – men på grund af følelser: usikkerhed, frustration, stolthed eller tab af kontrol. Ligesom jeg oftere har set tekniske chefer blive fyret pga. manglende håndtering af samarbejde og følelser, end af manglende teknisk viden. Ledelse bliver på mange måder i højere grad et emotionelt håndværk.

Man skal kunne mærke, forstå og regulere følelser – både egne og andres – og bruge denne bevidsthed aktivt i sin ledelsespraksis. Det er evnen til at bevare roen, skabe tillid og træffe beslutninger med både hjerne og hjerte i behold.

 

Emotionet håndværk

Begrebet emotionel intelligens blev for alvor kendt, da den amerikanske psykolog Daniel Goleman i 1995 udgav bogen Emotional Intelligence: Why It Can Matter More Than IQ. Han samlede resultater fra hjerneforskning og organisationspsykologi, der viste, at succes i ledelse langt oftere hænger sammen med sociale og følelsesmæssige kompetencer end med ren IQ eller faglig ekspertise.

Siden da er teorien blevet understøttet af omfattende forskning. Studier viser, at op mod 70 % af klimaet i en organisation kan spores tilbage til lederens emotionelle udtryk og adfærd. Nyere modeller som EQ-i 2.0 har gjort begrebet mere målbart og praksisnært og peger på fem domæner, der tilsammen udgør den emotionelle intelligens: • Selvindsigt – at forstå sine egne reaktioner og værdier.

• Selvudtryk – at kunne kommunikere ærligt og respektfuldt.
• Mellemmenneskelige færdigheder – at skabe tillid og samarbejde.
• Beslutningstagning – at bevare klarhed under pres.
• Stresshåndtering – at stå fast i forandring og uforudsigelighed.

Emotionel intelligens er med andre ord ikke en modedille, men en dokumenteret kompetence, der kan udvikles og trænes – ligesom enhver anden form for ledelsesmæssig kunnen.

 

Hvorfor ei er kritisk i teniske miljøer

Den tekniske sektor er præget af høj kompleksitet, mange interessenter og en konstant balance mellem økonomi, miljø, politik og borgerforventninger. Det betyder, at ledere dagligt skal håndtere spændinger, forhandlinger og følelser – også selv om ingen kalder det det.

Uden emotionel intelligens risikerer man, at netop disse menneskelige dynamikker bliver den største driftsrisiko. Medarbejdere lukker sig, konflikter trækker ud, og kulturen bliver reaktiv i stedet for samarbejdende.

En leder med høj emotionel intelligens skaber derimod resonans: en stemning af ro og retning, hvor mennesker tør tage ansvar og bidrage ærligt. Det er ikke blødt – det er effektivt.

 

Fra styring til resonans

I mange tekniske organisationer har man styr på systemerne, men ikke altid på stemningen. De fleste problemer i samarbejde handler ikke om mangel på struktur, men om mangel på tillid. Og tillid opstår, når ledere kan regulere sig selv og møde andre med nærvær og empati.

Når lederen tør bruge sig selv som instrument – mærke, justere og kommunikere bevidst – bliver ledelse en form for resonansarbejde. Man leder ikke kun processer, men mennesker i proces.

 

Træning i emotionel intelligens

Når vi træner emotionel intelligens, er vi optaget af at arbejde hen imod en realtids selvbevidsthed – det er i nuet, man har brug for at kunne regulere sig selv. Men denne evne udvikles gennem refleksion og praksis. Og ofte kræver dette, at man tør kigge ned i sin rygsæk og ”eje” denne, fremfor at den ubevidst styrer rundt med én. Det kan være en langstrakt proces.

Tre spørgsmål kan dog være en start til at få øje på betydningen i praksis:

• Hvad mærker jeg, når presset stiger – og hvordan håndterer jeg det?
• Hvordan påvirker mine følelser de beslutninger, jeg træffer?
• Hvad har mine medarbejdere brug for at kunne mærke fra mig, når noget er svært?

Når ledere træner denne bevidsthed, ændrer kulturen sig omkring dem. Relationerne bliver klarere, samarbejdet lettere, og konflikter løses tidligere.

 

Nyt ledelsesideal

Tekniske chefer er vant til at tage ansvar for anlæg, systemer og sikkerhed. Men den moderne leder tager også ansvar for den emotionelle infrastruktur – den usynlige struktur, der afgør, hvordan mennesker samarbejder, kommunikerer og trives.

Emotionel intelligens handler i bund og grund om menneskelig modenhed: om at kunne være rolig i uro, nysgerrig i uenighed og nærværende midt i kompleksitet.

Når denne evne bliver en del af ledelsesfaget, vokser både trivsel, kvalitet og effektivitet. For i sidste ende handler ledelse ikke om at have alle svarene – men om at skabe rum, hvor de bedste svar kan opstå.

 

Om forfatteren

Morten Novrup Henriksen:
Erhvervspsykolog, stifter af Novruphus Erhvervspsykologi, specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Arbejder med leder- og chefteams i kommuner over hele landet og underviser i emotionel intelligens, psykologisk tryghed og mod i ledelse.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Erhvervspsykolog
Henrik Novrup Henriksen
Novruphus Erhvervspsykologi

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar 2026

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Januar 2026 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2026
  • Refleksioner efter næsten 30 år som direktør
  • Teknik & Miljø - December 2025
  • En døråbner til svære politiske samtaler
  • Fredensborg Kommune lancerer sin første ESG-rapport
  • KTC Faggruppekonference 2026
  • Teknik & Miljø - Oktober 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Oktober 2025

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Peter Søndergaard - P009698 - Solrød Kommune - 5272s billede

Direktør

Peter Søndergaard - P009698

Solrød Kommune - 5272

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt