Artikel - Artikel 0

11. august 2025 - 11:18

Hvad kendetegner en god lodsejerforhandling?

Erfaringer fra lodsejerforhandlinger om 170 km sti langs Danmarks længste å

Vi befinder os i en tid, hvor landskaber forandres, arealer skal omlægges og stier placeres. I projektet “Gudenåstien - fra kilde til fjord” har 11 projektparter siden 2022 arbejdet på at etablere en 170 kilometer lang sti langs Danmarks længste å. I forbindelse hermed har forhandlere været i dialog med lodsejere langs Gudenåen om etablering, omlægning eller forbedringer af stisystemet.

Undervejs har de ti forhandlere drøftet og reflekteret over deres oplevelser, hvilket har resulteret i en lang række praksisnære erfaringer om lodsejerforhandlinger. Erfaringer, som vi mener må være relevante for mange i en tid, hvor den grønne trepart ruller derudad, og udtagningskonsulenter, planlæggere og forskere skal engagere lodsejere i forhandlinger om fremtidens landskaber. Vi vil derfor i denne artikel dele vores foreløbige erfaringer med lodsejerforhandlinger fra projektet indtil nu, og håber, det kan inspirere andre i deres arbejde.

"Der er ligså mange lodsejerforhandlinger, som der er mennesker"...

Noget af det første, vi lærte ved at lytte til lodsejerforhandlerne, var, at “der er lige så mange lodsejerforhandlinger, som der er mennesker”, som én udtrykte det. Forhandlinger er vidt forskellige og afhænger af mange forskellige forhold – og ved første øjekast kan det virke svært at sige noget generelt om, hvad der er vigtigt i den gode lodsejerforhandling. Forhandlingen afhænger blandt andet af den enkelte lodsejer og lodsejerforhandler og kemien imellem dem, om der er tale om en helt ny sti, der skal anlægges, eller en eksisterende sti, der skal forbedres, om gæsterne på stien kan ses fra terrassen, samt hvornår og hvordan man henvender sig – på dagen, på året, pr. brev, mail, telefon eller fysisk fremmøde for blot at nævne nogle af variablerne.

... men der er mønstre alligevel!

Trods de mange variabler i forhandlingerne, så har dialogerne mellem forhandlerne også vist os, at der netop er mønstre på tværs. Ja, faktisk en hel del!

Forhandlerne pegede for eksempel samstemmende på, at det er afgørende at forstå konteksten for forhandlingen. Det betyder en forståelse for de rammer, relationer og historier, som spøger i landskabet, og som skaber vilkårene for den enkelte forhandling. For eksempel kan tidligere konflikter i området lede til et nej i forhandlinger, og det kan derfor være vigtigt at italesætte disse for at bevæge sig fremad i forhandlingen. Samtidig udtrykte forhandlerne, at man kan bruge de relationer, der er i lokalområdet, til at få åbnet forhandlingerne op – for eksempel ved hjælp af gode naboskaber eller ved at få lokale ildsjæle til at opstarte forhandlingen.

Alle var desuden enige om vigtigheden af at skræddersy forhandlingen til det enkelte menneske. Mennesker er – som konteksten – forskellige, og det er derfor vigtigt, som en anden forhandler påpegede at vurdere: Hvem er det, man står overfor? Er det akademikeren, der er flyttet på landet, eller fuldtidslandmanden? At komme i mål med en forhandling kræver derfor, at man tænker helhedsorienteret ved at italesatte og løse de interesser, der er på spil hos den enkelte lodsejer. For eksempel udtrykte en planlægger, at ”nogle gange skal man komme dem i møde og løse nogle andre bekymringer. Hvis lodsejerne oplever, vi lytter til dem og forsøger at hjælpe dem, får de også mere lyst til at lytte til os.” Derfor var forhandlerne ikke kun ude og forhandle om stier, de løste også problemer med affaldshåndtering, sand i grøfter eller mobilitet.

De 11 projektparter samlet i byrådssalen i Favrskov Kommune til midtvejsevaluering.

Forhandlingens set-up

Udover at være observant overfor den kontekst og det menneske, man står overfor, er det også vigtigt at tænke over egen ageren og tilgang i feltet samt forhandlingens set-up.

Det betyder, at man først og fremmest skal tænke over sin forhandlingstilgang. Mød lodsejeren med ydmyghed, åbenhed og alvorlighed, lød rådet på tværs af alle lodsejerforhandlerne. Oftest er behovet i forhandlingen vores, ikke lodsejerens – det er dem, der hjælper os – og derfor skal vi øve os i at lytte til de perspektiver, vi møder, når vi forhandler. Det handler om at opbygge en tillidsrelation og vise, at man ”ikke bare er endnu en fra kommunen”, som en kommunal medarbejder udtrykte det. Der var desuden gode erfaringer med at give konkret information ved hjælp af fx kort og illustrationer om de eksakte tiltag, man ønskede at forhandle om, samt om projektets baggrund og vision.

Dernæst er det vigtigt at tænke over forhandlingens rammer. Her var der flere, der havde gode erfaringer med at knytte en ekstern forhandler på som den, der havde den direkte kontakt med lodsejeren, mens der så var en kommunal medarbejder i baggrunden, som kendte alt til kontekst og rammer. En ekstern forhandler uden kommunal titel kan gøre tilgangen til forhandlingen lettere, fordi hun eller han ofte kan tale om dilemmaerne på en måde, som en kommunalt ansat ofte ikke kan.

Herudover var det vigtigt, nævnte flere forhandlere at budgettere med tiden til at prioritere at opbygge en relation til lodsejeren og ikke blot have et fokus på, om aftalen ledte til et ja eller nej. Det var samtidig vigtigt at tage højde for timing, såsom hvornår på dagen, ugen eller året en forhandling skulle finde sted, så det ikke forstyrrede lodsejernes daglige praksis.

Forhandling kræver øvelse - som ethvert andet håndværk

Til slut vil vi slå et slag for lodsejerforhandlinger som et håndværk, der skal øves, opbygges og prioriteres. På tværs af alle kommuner blev forhandlinger karakteriseret som ’learning by doing’ – noget man blev kastet ud i og skulle lære at navigere i hen ad vejen. Samtidig nævnte mange af de kommunale medarbejdere, at de først og fremmest var ansat for deres tekniske kompetencer, og at de sociale færdigheder, der skal til for at lykkes med en forhandling, ikke var en del af jobbeskrivelsen. Derfor krævede det også lidt øvelse at sætte ord på den oplevelse, man havde haft med forhandlingen, og turde stole på egen fortolkning af forløbet. Det er lettere for de fleste at forholde sig til de konkrete resultater.

I en tid, hvor de store landskabsforandringer kræver forhandlinger og inddragelse, virker det paradoksalt, at de sociale og forhandlingsmæssige færdigheder ikke prioriteres højere. Interessebaserede forhandlinger kunne dyrkes via kurser, andre fagligheder kunne komme i spil, og kapacitetsopbygning kunne ske ved at videndele mere på tværs. Vi har netop erfaret i Gudenåstiprojektet, at det gør en forskel, når man sætter sig sammen på tværs af kommuneskel og reflekterer over, hvad den gode forhandling egentlig består i. Vores erfaring er, at der er rigtig meget læring at hente. Da først vi kom i gang, havde alle gode pointer og lærte rigtig meget af hinanden. Og ja, der var jo mønstre i oplevelserne, som vi alle, og forhåbentlig også andre uden for projektet, kan bruge, når der skal forhandles med lodsejere.

Projektet ‘Gudenåsti - fra Kilde til Fjord’

Projektet ‘Gudenåsti - fra Kilde til Fjord’ er et tre-årigt projekt (2022-2026), der vil etablere en sammenhængende sti på 170 km. langs hele Gudenåens løb. Stien kommer til at løbe igennem 8 kommuner og 3 enheder af Naturstyrelsen, som alle er involverede parter i projektet. Projektet er på 57 mio. og støttet med 15 mio. fra både Nordeafonden og A.P. Møller Fonden. De 11 projektparter er Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov (projektejer) og Randers Kommuner samt Naturstyrelsen Trekantområdet, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Naturstyrelsen Kronjylland. Læs mere på oplevgudenaa.dk.

Foto øverst:
Lodsejerdialog på stedet ved Ormstrup Skov. Fra højre: Karen Hingkjær Glerup-Nielsen, Viborg kommune, Carsten Ishøy, skovridder Ormstrup Gods, Thomas Brandt Ebbesen, projektleder, og Peter Horn Lauritsen, Favrskov Kommune

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Koordinator i Gudenå- Samarbejdet, evalueringsansvarlig i projektet ”Gudenåstien – fra kilde til fjord”

Gunhild Øeby Nielsen

Post doc ved Institut for Kultur og Læring,

Miriam Jensen

Aalborg Universitet

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2025

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny