Artikel - Artikel 0

11. december 2024 - 9:00

2024 i faggrupperne

2024 har været et intenst og arbejdsomt år hos KTC’s faggrupper. Med adskillige store transformationer og implementeringsopgaver i kommunerne har der været mange forespørgsler på høringsbidrag og øvrige input. Vi har spurgt faggruppeformændene, hvad der har præget året i deres faggruppe.

Uofficiel rekord og helt ny dagsorden

Jesper Vraa Andersen, Faggruppen for Planlægning

Planfaggruppens 2024 har generelt været præget af høringer. Mange høringer! Således har vi sat uofficiel rekord med 21 høringer! Høringerne har været præget af VE-området, og således har 11 af nævnte høringer relateret sig til de to klimaaftaler fra 2022 og 2023.

Et andet emne, som har fyldt meget i Planfaggruppen, er de offentlige ejendomsvurderinger. Mere præcist deres samspil – eller mangel på samme – med den fysiske planlægning, først og fremmest lokalplaner og kommuneplanrammer. Her har vi gennem KL fået stablet en dialog på benene, og på det seneste har der været tegn på, at Vurderingsstyrelsen faktisk lytter til de holdninger, som vi har givet udtryk for i tidligere høringssvar. Dette er et emne, vi forventer at have et fortsat fokus på i Planfaggruppen.

Endelig vil jeg fremhæve planlægningen i det åbne land. I første omgang har der været særligt fokus på emnet i forlængelse af VE-planlægningen, der fremadrettet vil påvirke det åbne land i en hidtil uset grad. Og senest med Den Grønne Trepart. Arbejdet med det åbne land har fortrinsvist været interne dialoger på vores møder, og det har været svært at skabe en platform for at komme til at skabe en debat. Men det kommer givetvis nu i forbindelse med udmøntningen af Den grønne trepart.

DEN GRØNNE TREPART

Den grønne trepart har sat en helt ny dagsorden for det åbne lands udnyttelse og dermed den fysiske planlægning. Den har været drøftet på vores seneste møder, men det er fortsat uklart, hvordan Planloven skal understøtte udmøntningen af Den grønne trepart. Vi forventer, at der i løbet af 2025 vil komme en række forslag til ændringer af de love og bekendtgørelser samt tilhørende vejledninger, der skaber rammerne for den fysiske planlægning, herunder særligt Planloven. Her vil vi naturligvis gøre vores indflydelse gældende.

EU-direktiver, sammenhæng og implementering i takt

Michael Ertmann, Faggruppen for Kommunale Ejendomme

Arbejdet i KTC-ejendomme har været domineret af, at EU´s Energieffektiviseringsdirektiv og Bygningsdirektiv snart bliver til konkret lovgivning, og hvilke konsekvenser, vi antager, det vil få for de kommunale bygningsejere. Underpunkterne til dette meget store emne har været:

Der skal være fokus på indeklimaet, når energirenoveringerne skal i gang, så vi ikke ender med at få energieffektive bygninger, ingen kan holde ud at være i. Altså vi skal have et holistisk perspektiv på opgaven.
En central del af udmøntningen af direktiverne er energimærkerne, som KTC-ejendomme har arbejdet for i fremtiden bliver et dynamisk energimærke i modsætning til nu, hvor det er statisk.

Vi skal have ændret lånebekendtgørelsen, så den følger en logik om CO2 reduktion fremfor en økonomisk 0-løsning.
Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet skal ses i sammenhæng med de øvrige krav på ejendomsområdet, herunder de krav, der er – og kommer – i BR18 til bæredygtigt byggeri. Det er vigtigt, at kravene er afstemte i forhold til hinanden, så der ikke opstår utakt i implementeringen.
Endelig har vi forsøgt at presse på for at få en afklaring af, hvordan det hele skal finansieres. Det er der stadigvæk ikke en afklaring på. Det ovenstående har gruppen været i tæt samarbejde med KL om, et samarbejde, vi ser som værdifuldt for begge parter.

Derudover har vi arbejdet med cirkulær økonomi og med, hvordan de offentlige udbud kan anvendes som `motor` gennem cirkulære udbud. Vi mangler en strategi for, hvordan vi vil gribe den opgave an - hvilke barrierer vil vi gerne bryde, hvad vil vi lægge vægt på? Hvordan skaffer vi materialerne? Og hvordan kan vi arbejde med bæredygtig/cirkulær drift?

Sidst, men ikke mindst, har vi arbejdet med forenkling af BR18 og tilbudsloven, så begge dele støtter op om den grønne dagsorden.

Meget ny lovgivning, regulering og implementering

Søren Degn-Pedersen, Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer

Faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, som har undergrupperne Affald og Ressourcer og Energi- og varmeplanlægning har haft et begivenhedsrigt år. Der har været – og er fortsat – meget ny lovgivning og regulering undervejs og under implementering på områderne. Faggrupperne har haft fokus på flere forskellige større temaer.

Et af temaerne har været arbejdet med producentansvar på affaldsområdet, hvor nye principper for ansvar for det affald, vi alle producerer og ”tilbageleverer” i systemet, har fyldt meget. Rammerne er ved at falde på plads, men faggruppen har haft tæt dialog med KL og bidraget i forhandlingsudvalg mv.

Et andet tema, der har fyldt meget, har været selskabsgørelse af affaldsområdet. Med kort aftræk besluttede Regeringen og en række partier selskabsgørelse af området, hvilket har sat et stort fagområde i en større forandringsproces. Efterhånden som detaljerne og udfordringerne er blevet udfoldet – ikke mindst bistået af faggruppen – er forudsætningerne for selskabsgørelsen blevet udfordret, og status er aktuelt, at det endelige konkrete lovforslag endnu ikke er planlagt til offentliggørelse. Faggruppen fortsætter selvfølgelig det tætte arbejde med området.

Et sidste større tema, der har været drøftet, har været udrulning af fjernvarmen, rammerne for, hvilke former for fjernvarme (eks. termonet) der kan indgå i fjernvarmen samt prisloft på området. Hele området har været højaktuelt for samfundet som hele, og antallet af bekendtgørelser og vejledninger har været mange og omfattende. Så der har været rigeligt at kigge på.

Vores faggruppe har desværre – set i lyset af ovenstående – ikke haft tilstrækkelig tid til at drøfte bredere klimarelaterede emner og temaer. Det er ambitionen, at dette kan løftes mere i 2025, hvor vi i øvrigt også forventer masser af aktiviteter på affalds-, ressource-, energi-, og varmeområdet.

Aktivt samarbejde om revision af bygningsreglementet

Jane Petersen, Faggruppen for Byggelov

Faggruppen for Byggelov har det altoverskyggende emne i år været behovet for en revision af bygningsreglementet. Det er der flere årsager til, men de tre vigtigste er, at bygningsreglementet har udviklet sig til et alt for komplekst regelsæt med et hav af bilag og vejledninger, som er svært overskueligt for alle parter - at byggeriet og byggebranchen i højere grad skal bidrage til den grønne omstilling, hvilket også kalder på nye regler - samt at der er behov for regler, som i højere grad er digitalt egnede.

I juni lancerede Social- og Boligstyrelsen en strategi for udvikling af et nyt helhedsorienteret bygningsreglement. Det skete umiddelbart efter, at regeringen og et bredt politisk flertal en måned forinden havde indgået en politisk tillægsaftale om klimakrav til byggeriet – bl.a. efter pres fra ambitiøse brancheorganisationer. Udviklingsarbejdet løber over de kommende år, så et nyt bygningsreglement kan være klar i 2028. Styrelsen har allerede igangsat flere evalueringer, undersøgelser og analyser, hvor faggruppen bidrager aktivt på flere niveauer i et stærkt og tæt samarbejde med den øvrige byggebranche, KL og DABYFO (de danske bygningsmyndigheders forening).

Ejendomsdata, Geodata - og et blik mod AI

Jakob Harding Kirkegaard, Faggruppen for Digital Forvaltning

Faggruppen for digital forvaltning (DFO) har to særdeles aktive underfaggrupper, dels på ejendomsdataområdet, dels på (geo)dataområdet. Begge underfaggrupper er repræsenteret i DFO, og deres emneområder fylder en del i faggruppens arbejde. Klimaet og GeoDanmark har, i lighed med i 2023, spillet en væsentlig rolle i samarbejdet med FOSAKO, ligesom nedlæggelsen af ESR og den nye lovgivning omkring BBR har spillet en væsentlig rolle i samarbejdet med Ejendomsdatagruppen. Begge underfaggrupper yder en fantastisk indsats for kommunerne på deres respektive områder. Både i DFO og i underfaggrupperne bør et særdeles godt samarbejde med KL fremhæves.

Derudover er DFO´s primære fokusområder ”data” og ”ny teknologi”, og der er mange emner i luften hen over et år. DFO har besluttet i 2024 og 2025 at kigge ind i AI-verdenen med det formål at undersøge, hvordan denne nye teknologi kan gavne den kommunale ”forretning”.

Miljøtilsyn og jordflytning er blevet noget alle taler om

Lis Vedel, Faggruppen for Miljø og Grundvand

2024 var året, hvor den brede offentlighed for alvor kom til at interessere sig for kommunernes opgave i forhold til miljøtilsyn af virksomheder og jordflytninger. Sagen om Nordic Waste og udsendelserne ”Den sorte Svane” har fået miljøtilsyn af virksomheder og kontrol af jordhåndtering højt op på den offentlige dagsorden.

Alle kommuner har svaret på generelle spørgsmål fra journalister om, hvordan det forholder sig i de enkelte kommuner. Lokalt har de fleste kommuner også svaret på spørgsmål fra lokale politikere om, hvordan det ser ud hos dem. Er der virksomheder, der håndterer forurenet jord? Hvordan kontrollerer administrationen jordflytning mv. DR har i efteråret lavet reportager om, at det ved jordflytning kan være vanskeligt for den modtagende kommune at føre kontrol – og de har fundet eksempler på konkrete tilfælde, hvor der er blevet snydt med prøver og data.

Det er nogle kedelige sager for miljøet. Det har samtidig ført til en bredere offentlig forståelse af, at det er vigtigt for miljøet, at der er gode regler. Gode regler stiller krav, og kan håndhæves. Det understreger yderligere, at det arbejde, der gøres i alle faggrupper, er uhyre vigtigt. I kommunerne er der stor viden om, hvordan reglerne virker i praksis, og om det er muligt at håndhæve reglerne.

ET AKTIVT ÅR FOR ALLE

Det har været et aktivt år for alle underfaggrupperne - Jord, Vand, Landbrug og Virksomheder.

I MIG-Vand har implementering af drikkevandsdirektivet medført stor aktivitet med mange høringer af både lov og bekendtgørelser, herunder DUT. Gruppen har skrevet en artikel i Teknik & Miljø-magasinet om problemstillingen med forurening af grundvand fra private haver. Der er arbejdet med punktkilder i områder, hvor der er/ planlægges indsatser for grundvandsbeskyttelse. Gruppen har deltaget i workshops omkring jupiterreformationen. Der er også en arbejdsgruppe, der er ved at skrive et notat om solceller i forhold til grundvandsbeskyttelse. Notatet er snart færdigt. Arbejdsgruppen består også af medarbejdere, der ikke er med i KTC, men er startet via KTC.

MIG-Landbrug har i løbet af året besvaret flere mindre høringer.

Vi har desuden, over en årrække, arbejdet sammen med miljøstyrelsen om en ændring af beholderkontrolordningen. Det er vores vurdering, at vi gennem en fokuseret og ihærdig indsats har sikret, at der vil blive landet en god løsning. Særligt dette arbejde er vi i gruppen meget stolte af.

En enkelt høring – Høring om udkast til bekendtgørelse om affaldstilsyn – førte dog til nogle dybere overvejelser. Det vurderes i øvrigt, at den kommende implementering af affaldstilsynsbekendtgørelsen vil have en væsentlig indflydelse på kommunalt virke.

MIG-Virksomheder har haft stor aktivitet netop med det kommende affaldstilsyn. Det arbejde er fortsat i gang og har stor betydning for de kommende opgaver i kommunerne. Overskriften er styrket affaldstilsyn, og at opgaven med affaldstilsynet skal gebyrfinansieres. Høringen er netop afsluttet, og der er flere områder, hvor vi fra kommunesiden er bekymrede for det kommende forslag. Der lægges op til, at klassificeringen skal foregå i Miljøstyrelsen, og at vejledningsopgaven fortsat primært er i kommunerne.

Ensartet grundlag og fælleskommunale løsninger

Flemming Frøsig Christensen, Faggruppen Trafik, Veje og Trafiksikkerhed

Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har tidligere besluttet at arbejde med 5 indsatser: 1) Kollektiv mobilitet og input hertil, 2) Bæredygtighed på vejområdet, 3) Definitioner og standarder for vejkapital mm., 4) Strategisk drøftelse med politiet, og 5) Vilkår for parkeringsfonden. Det, der specielt har fyldt det seneste år, er først og fremmest det videre arbejde med bæredygtighed, hvor det er lykkedes at få støtte fra Klimaalliancen til udbredelse af bæredygtighedsberegninger på vejanlæg (InfraLCA) blandt kommunerne. Århus og Københavns kommuner har startet arbejdet, og der arbejdes nu videre med en gruppe af kommuner i Østjylland med henblik på, at det kan blive en landsløsning.

Dertil er arbejdet med definitioner og standarder i vejsystemer – specielt i forhold til vejkapital, skadespoint og investeringsbehov - nu startet i kommunalt regi. Der er nedsat en arbejdsgruppe under faggruppen, som skal komme med en fremtidig løsning, så kommunerne kan gennemføre de strategiske og politiske drøftelser om vejenes tilstand og vedligehold ud fra et ensartet og troværdigt grundlag.

Der kommer selvfølgelig også andet til, og derfor har kommunernes pligt (EU-direktiv) til at videregive trafikrelevante informationer til en national database og videre til EU fyldt meget. Vi er sammen med KL meget opsatte på at finde en fælles løsning for de 98 kommuner, da det ikke giver mening, at hver enkelt skal løse opgaven selv. Desværre har vi endnu ikke løsningen på plads, og vi kunne godt ønske en stærkere deltagelse fra Vejdirektoratets side i arbejdet. Samtidigt har Vejdirektoratet udmeldt, at de vil udfase centrale systemer i kommunernes vejdrift, uden at der er alternativer på markedet. Det har fyldt og kommer til at fylde en del i det/de kommende år.

Sidst, men ikke mindst, ser vi med spænding frem til, hvad de reelle ændringer bliver på politiets opgavebortfald, hvor kommunerne i stedet vil få enekompetencen – der er meget fokus på hastighedsgrænser.

Møde med ministeriet og fokus på grundkapitallån

Jesper Graff Thøger, Faggruppen for Boliger

Faggruppen har i 2024 stadig sit fokus på de centrale emner indenfor kommunal boligpolitik og -udvikling. Kommunernes evne til at tilvejebringe billige boliger til borgerne er i høj grad afhængig af almenboligsektorens rammer, som påvirkes af bl.a. krav til boligsociale indsatser, driftseffektiviseringer og det kommunale tilsyn med boligorganisationer.

I 2024 mødtes faggruppen og KL med ministeriet for at drøfte de mange fælles interesser, som aktørerne på boligområdet har, og for at sikre, at kommunernes erfaringer og perspektiver bliver et naturligt input i fremtidens løsninger.

Et særligt kommunalt fokuspunkt de kommende år bliver, at kommunernes grundkapitallån (den kommunale medfinansiering ved nybyggeri) til de almene boligafdelinger begynder at forfalde med start for de lån, der blev ydet i midten af 1970’erne. Det har betydning for både afdelingerne og kommunernes økonomi, og da der skal skabes en god praksis for tilbagebetalingen, vil det især have faggruppens opmærksomhed.

Fire centrale områder og indledning af nye dialoger

Morten Horsfeldt Jespersen, Faggruppen for Natur og Overfladevand

Faggruppen for Natur og Overfladevand har i 2024 brugt kræfter på struktur og det strategiske sigte for faggruppens arbejde.

Strukturelt har vi knæsat, at gruppen mødes tre gange årligt. Den ene gang er naturligvis ved den årlige faggruppekonference i januar. Så har vi et forårsmøde hos et af medlemmerne i faggruppen, gerne med et fagligt islæt f.eks. i form af en besigtigelse med relevans for gruppens arbejde. I år gik turen til Hirtshals garneret med et succesfuldt besøg til Naturmødet. Vi slutter af med et efterårsmøde hos KL i København. Herudover kan der opstå virtuelle møder efter behov.

Møderne struktureres på den måde, at hele faggruppen samles om større strategiske emner, og herefter slutter vi af i underfaggrupperne Vand og Natur med aktuelle mindre emner.

Medlemsmæssigt har vi fået suppleret gruppen med hele fire nye medlemmer i 2024, hvilket vi er rigtig glade for.

På det strategiske niveau har vi besluttet os for to ting.

For det første har vi peget på fire områder, vi gerne vil arbejde mere i dybden med. Det er Grøn Trepart, Genbesøg af Vandområdeplan 3, EU’s naturgenopretningsforordning og klimatilpasning. Fokus er i første omgang på de to førstnævnte.
å efterårsmødet brugte vi en del tid på at tale Grøn Trepart med KL’s konsulenter på området. I skrivende stund er der forhandlinger i Folketinget. KL ruster op på området, og vi har en aftale med dem om, at faggruppen bliver inddraget, når det er relevant. Herudover skal vi selvfølgelig være opmærksomme på den samlede tilgang til emnet fra KTC’s side.

For det andet har vi sat os for at gå i dialog med interesseorganisationer, statslige institutioner, forskningsinstitutioner mv. med relevans for gruppens arbejde. Vi har mødtes med en forsker fra Aarhus Universitet for at høre om og give input til arbejdet med Dansk Naturindikator 2.0, som de arbejder på sammen med Københavns Universitet. Det handler om at udvikle en metode til at kortlægge naturtilstanden i Danmark og scenarieberegninger for, hvordan man kan forbedre tilstanden ved at iværksætte forskellige tiltag. Et arbejde, der kan få stor betydning i fremtiden.

Nye medlemmer, workshop og et åbent bud

Christian Sabber, Faggruppen for Ledelse

Faggruppen har i år fået nye medlemmer, og det er dejligt, at der er interesse for vores arbejde og for at være en del af det. Vi holder vores møder via Teams og har brugt dem til at indkredse emner i forbindelse med vores forberedelse af den årlige ledelses-workshop på KTC ÅRSMØDE. Det var en velbesøgt workshop, og vi oplevede et stort engagement og mange gode refleksioner fra de deltagende. Næste større arrangement i regi af KTC bliver faggruppekonferencen.

Vi producerer ikke høringssvar, da faggruppen er et forum for diskussioner og drøftelser om det tekniske områdes opgaver, udfordringer, muligheder og potentialer set fra et ledelsesperspektiv. Vi står til gengæld meget gerne til rådighed for, at man i andre faggrupper kan invitere os ind til diskussioner og sparring, f.eks. for at supplere et fagligt høringsbidrag med et ledelses- og styringsperspektiv.

Log ind for at kommentere