Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) slås som en udløber af finansloven sammen til et center. Samtidig beskæres bevillingerne til det nye, samlede center, med fem millioner kroner i 2018 og 10 millioner kroner fra 2019 og frem. Det nye center får navnet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og bliver i København samlet på en adresse, mens KORAs nuværende afdeling i Aarhus bevares og udvides. Sammenlægningen af de to centre kræver en lovændring, som forventes gennemført i 2017.
Kilde: Altinget.dk