Lad os deles om dataene

Kommunerne lægger ofte selv sten på vejen til de smarte societies, vi ønsker. Data skal indsamles og anvendes ’smart’, hvis kommuner skal kunne skabe innovation, bæredygtighed og bedre service. Men udveksling og brug af data halter bagefter, påpeger KTCs digitale faggruppe.

- Mange af ideerne til ’smarte’ løsninger kræver, at data indsamles, udveksles og anvendes på nye kreative måder. Men mange data, som måske indhentes til konkrete formål, kommer ikke videre end til den afdeling, som indsamlede dataene i første omgang. Det betyder, at kommunerne måske bruger kræfter på at indsamle de samme sæt data flere gange. Men værre er det, at data, som kunne bruges til at gennemføre smarte løsninger, bliver gemt og måske glemt, påpeger formanden for KTCs digitale faggruppe, Michel van der Linden, der er Teknik- og Udviklingsdirektør i Kalundborg Kommune.

Han understreger, at problemet både forekommer internt i den enkelte kommune og mellem kommuner, som kunne bruge dataene til projekter, der rækker ud over kommunegrænserne.

Usikkerhed på juraen og datasikkerheden

- Et problem er, at ansvaret for, hvem der kan videreformidle data, ikke er éntydigt placeret i kommunerne, og det betyder, at det bliver unødigt vanskeligt og tidkrævende at få adgang til hinandens viden, påpeger Michel van der Linden.

Kollega i KTCs digitale faggruppe, informatikchef Jakob Harding Kirkegaard fra Silkeborg Kommune, supplerer med et konkret eksempel på, at sagsbehandling kompliceres unødigt og kan trække i langdrag, fordi nogle kommuner viger tilbage for at dele data i den mest hensigtsmæssige form.

- De fleste kommuner har en decentral kopi af nogle af de data, der vedrører ejendommene og borgerne i kommunen – Ejendoms- og Miljødatasen i daglig tale, men vi har KUN adgang til data der ligger inden for kommunegrænsen. I dag ringer eller skriver vi så til vores nabokommuner og beder dem sende noget data, hvis vi skal sagsbehandle eller planlægge tværkommunale projekter. Ofte er der tale om forskellige høringer i regi af natur-, miljø- eller planlovgivningen eller alt andet, der ikke nødvendigvis følger kommunegrænserne, fortæller han.

Der har altid været præcedens for at dele data kommunerne imellem, men det er en anden form for deling KTCs digitale faggruppe efterlyser. Det ville være bedre, hvis kommunerne kunne få en decentral kopi af de omkringliggende kommuners data – det vil både lette digitaliseringen og sikre en hurtigere sagsbehandling.

- Der hersker dog ofte usikkerhed omkring lovgrundlaget for denne dataudveksling, men det må centrale instanser afdække og skabe klarhed over. Det gælde dog, at det altid er modtagerkommunen, som har ansvaret for hvordan data forvaltes og anvendes – selv om data kommer fra nabokommunen. Det vigtigst for os er, at skabe et fundament for et bedre samarbejde, hurtige sagsbehandling og en bedre og mere moderne anvendelse af data, siger Jakob Harding Kirkegaard.

Efterlyser pragmatik

Eksemplet har måske ikke direkte noget med ’smart societies’ at gøre, men det viser, hvilke barrierer kommunerne selv opstiller. Kommunal overforsigtighed gør vejen til vores smarte fremtid mere vanskelig og stenet, end den behøver at være.

- Jeg kunne godt tænke mig en lidt mere pragmatisk holdning til dét at dele data med hinanden. Der er jo ikke tale om personfølsomme data som borgernes sundhedsdata eller skatteforhold, men udelukkende om data, som i forvejen er offentligt tilgængelige, eller som er indsamlet anonymt med statistiske metoder, påpeger Michel van der Linden, der understreger, at opfordringen ikke er møntet på den enkelte sagsbehandler eller jurist i kommunerne.

- Ledelserne skal have fokus på, at udveksling af data er en forudsætning for, at vi kan udvikle nye og smarte løsninger til kommunen og dens borgere. Og de kommunale ledere skal tage ansvar og klart signalere, at indsamlede data ikke er hemmelige, men gerne må deles – både med kolleger i kommunen, med nabokommuner og andre instanser, supplerer Teknik- og Udviklingsdirektøren.

Det er også ledelsens ansvar at informere klart og tydeligt om, hvilke regler der gælder på området. Det er helt naturligt, at medarbejdere, der er i tvivl om lovligheden, anlægger et forsigtighedsprincip og derfor hellere undlader at dele, hvis de er i tvivl.

Se mulighederne

Smart society handler meget om at finde nye indfaldsvinkler, perspektiver og måder at løse de kommunale opgaver på. Det handler om at skabe bedre muligheder for at samarbejde og skabe nyt sammen med borgere og virksomheder og at finde nye effektive og bæredygtige løsninger til by- og landområdernes udfordringer

- Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at dele de data, som andre beder om. Det handler også om at lægge data og viden frem til fri afbenyttelse, så andre måske kan finde nye måder at bruge dem på, siger Jakob Harding Kirkegaard, der ser et kæmpe effektiviseringspotentiale for kommunerne i at anvende ny teknologi smart.

Han er én af initiativtagerne til, at Silkeborg Kommune sidste år anskaffede sig en drone og uddannede to kommunale dronepiloter.

- En drone er et eksempel på, at en samling data, nemlig video fra luften, kan bruges til flere formål. Taginspektion, natur- og miljøovervågning, trafikmønstre og adfærd, kortlægning og meget mere kan klares i én arbejdsgang. Dronepiloterne sørger for, at optagelserne foregår inden for lovens rammer, så der er ingen problemer med at udveksle oplysningerne, påpeger Jakob Harding Kirkegaard, der den 5. april i år skrev en faglig artikel på KTC-portalen om droner.

Hvis det er lovligt, er det også gavnligt at dele data og viden

Åbenhed og transparens

I Erhvervsstyrelsens rapport fra i år om smart city-projekter i Danmark, peger forskere fra blandt andre Aarhus Universitet på deling af data som én af de fem hovedforudsætninger for, at smart city- og smart society-projekter lykkes. Der er i den sidste halve snes år via Grunddataprogrammet åbnet mere og mere for adgang til offentlige data i stat, regioner og kommuner. Mange kommuner har desuden portaler, hvor kommunens borgere og medarbejdere kan dele åbne offentlige data. Det gælder fx tjenester som ’Gi’ et praj’, hvor borgere kan fortælle om huller i vejen, gadelamper uden lys og en hel masse andre mangler i det offentlige rum.

- Men problemet med mange projekter er, at de ofte ikke kan integreres med andre løsninger, og at innovationen stopper, fordi det kun er den kommune, afdeling eller virksomhed, der oprindelig udviklede løsningen, som har adgang til de relevante data, påpeger Jakob Harding Kirkegaard.

- KTCs digitale faggruppe opfordrer derfor kommunerne og de tekniske ledelser til at tænke data- og videndeling ind i organisationen. Det er vigtigt, at åbenhed og transparens omkring data og datadeling er en del af ’kulturen’ i teknisk afdeling, og at ledelsen gør det klart for medarbejderne, hvad man må og ikke må med hensyn til datadeling. Vores holdning er helt klar: Hvis det er lovligt, er det også gavnligt at dele data og viden, lyder formanden, Michel van der Lindens konklusion.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Lad os deles om dataene

Usikkerhed på juraen og datasikkerheden

Efterlyser pragmatik

Se mulighederne

Åbenhed og transparens

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper