Kunsten at prioritere mellem æbler og pærer...

Politikere i kommunerne er dagligt nødt til at sammenligne æbler og pærer. Den økonomiske kage har en given størrelse, og hvis ældreplejen og skolerne får store stykker, bliver der mindre stykker til vedligeholdelse af veje, bygværker og tekniske installationer. Men nu har kommunalpolitikerne fået et værktøj, så de i det mindste kan foretage prioriteringen med åbne øjne.

Asset Management hedder det, når private virksomheder fastsætter en værdi for deres bygninger, maskiner, installationer mv. (Eng: Assets) og derefter beregner, hvordan disse ejendele forvaltes bedst muligt, så værdien bevares i årene fremover.

Asset Management-metoden er en del af en landsdækkende indsamling af kommunevejenes tilstand, som SAMKOM, et samarbejdsforum mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet samt i dette tilfælde også Kommunernes Landsforening (KL), netop har offentliggjort. Arbejdet med at sætte værdi på værdierne og lave en vedligeholdelsesplan, så denne værdi bevares bedst muligt, er startet i landets fire største kommuner og er nu på vej til at blive rullet ud i resten af landet.

Selve undersøgelsen og resultaterne handler først og fremmest om veje, bygværker og vejudstyr, og er behandlet på side 10 i dette nummer af Teknik & Miljø, men metoden kan stort set bruges på alle fysiske aktiver, som en kommune ejer. Metoden med at værdisætte kommunens aktiver har været en øjenåbner for mange kommuner, og SAMKOMs indsamling af data om infrastrukturens tilstand har i flere kommuner resulteret i konkrete vejvedligeholdelsesplaner og betydelige forøgelser af budgetterne til vedligeholdelse af veje, broer, signalanlæg og andre elementer af vejinfrastrukturen.

Det usynlige bliver synligt

I Odense Kommune har arbejdet med en mere målrettet plan for vedligeholdelse af vejene været i gang i nogle år, og i 2014 præsenterede byrådet en udviklingsplan for vejene, der rækker frem til 2035. Nogle af principperne for formidling af data, som bruges i Asset Management-tankegangen har været brugt i planen og den tilhørende statusrapport om vejenes aktuelle tilstand. Erfaringerne fra Odense og København, hvor et tilsvarende arbejde har været i gang, har været inspirationskilde for SAMKOMs senere undersøgelser.

Teknik & Miljø har sat By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Jane
Jegind (V), i stævne med afdelingschef Thomas Østergaard Jørgensen fra By- og Kulturforvaltningen for at høre, hvad politikeren og teknikeren kunne bruge metoderne og den Asset Management-inspirerede formidling til.

- I en kommunes regnskab er der ikke noget, der hedder afskrivninger, aktiver og passiver. Vedligeholdelse bliver derfor en udgift, og det bliver usynligt, hvad vi får for pengene, siger Jane Jegind.

Hun påpeger, at vedligeholdelse af veje og andre aktiver i virkeligheden ikke er en udgift, men en investering i fremtiden.

- Hvis ikke vi vedligeholder vores værdier, betyder det, at vi låner penge af fremtidige generationer. Dén holdning er der ikke ændret på i Odense Kommune, men nu har vi fået et værktøj, som gør os i stand til beregne, hvor stor investeringen skal være, for at vi kan videregive veje og udstyr i en tilstand, vi kan være bekendt, forklarer Jane Jegind.

Talte hver sit sprog

Også set fra ’den anden side af bordet’. Er det en stor lettelse, at teknikerne nu har fået et værktøj, som gør dem i stand til at fortælle politikerne helt klart, hvad der er brug for, for at vejene ikke forfalder.

- Tidligere kunne vi fx sige til politikerne, at tilstandskarakteren for belægningen på vejene i kommunen lå på 1,91 skadespoint, og så måtte vi forklare, hvad dét så betød for behovet af vedligeholdelseskroner. Vi talte hver sit sprog, og det var alt for let at tage fra vedligeholdelseskontoen til andre områder, fordi konsekvenserne af et mindre budget ikke

- Ja. 1,91 skadespoint… Hvad kunne jeg bruge dét til? bryder Jane Jegind
ind med et stort smil.

Takket være at vedligeholdelsesbehovet nu er blevet synligt for alle, er det lykkedes By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune at få bevilget 134 mio. kr. ekstra over 4 år til vedligeholdelse af veje, broer, stier og seks andre elementer, som udgør hovedbestanddelene af Odense Kommunes vejinfrastruktur. Rapporten viste, at det faktisk var på høje tid, især for nogle af broernes vedkommende, men det vigtigste er, at det nu er blevet synligt for alle – også for det samlede byråd – at pengene er givet godt ud.

Størst effekt og i rette tid

SAMKOM har indsamlet oplysninger om vejenes tilstand fra kommunernes eksisterende vejmanagement-systemer som fx Vejman og RoSy. Systemerne giver på baggrund af en række tekniske parametre et præcist billede af tilstanden og de kan beregne, hvornår og hvordan det bedst kan betale sig at sætte ind med vedligeholdelse. De giver desuden en god indikation for, hvor meget der skal investeres for at få mest effekt for pengene. Det er ikke nyt, men det nye ligger i, at resultaterne og anbefalingerne formidles med begreber og på måder, der er kendte fra Asset Management.

- Ved hjælp af nogle ganske enkle figurer, har vi fået en bedre forståelse for, hvordan og hvornår vi får mest effekt for vedligeholdelseskronerne. Vi kunne se, at vi ville få en stor forøgelse af vejenes værdi og genoprette tilstanden hurtigere ved at bruge lidt flere midler i de næste fire år, end vi oprindelig havde tænkt os, fortæller Jane Jegind og viser et par eksempler fra statusrapporten over vejene i Odense Kommune.

Sund fornuft hører med

De økonomiske beregninger er en god rettesnor for vedligeholdelsesindsatsen, men Thomas Østergaard Jørgensen advarer mod at lade værdiberegningerne stå alene.

- Hvis en kommune eksempelvis har anlagt en vej til et planlagt erhvervsområde, og det så ikke lykkes at få virksomheder til at etablere sig
der, fordi det bliver mere attraktivt i en anden del af kommunen – hvor meget er vejen så egentlig værd? Vel nærmest ingenting, og så skal man nok ikke ofre mange ressourcer på at vedligeholde netop den, siger han og tilføjer, at sund fornuft naturligvis altid skal med i billedet, når vedligeholdelsesindsatsen skal besluttes.

Det er Jane Jegind helt enig, og hun påpeger, at der også kan være politiske grunde til at prioritere anderledes, end beregningerne viser.

- Det er politisk bestemt, hvilken vejklasse den enkelte vej er placeret i – og dermed er kvaliteten og vedligeholdelsesniveauet også fastlagt. Men vi kan også opprioritere eller nedprioritere enkelte veje, hvis særlige forhold taler for det. Derudover vil vi gerne undgå alt for store udsving i budgettet fra år til år, og vi ønsker, at renoveringsarbejdet foregår i et flow, hvor man tager hele strækninger ad gangen frem, for kun de steder, som ’systemet’ udpeger, oplyser By- og Kulturrådmanden i Odense Kommune.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gordon Vahle

Sciencejournalist.dk

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kunsten at prioritere mellem æbler og pærer...

Det usynlige bliver synligt

Talte hver sit sprog

Størst effekt og i rette tid

Sund fornuft hører med

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper