Havnenes rammevilkår og tidsforbrug på ansøgninger påvirkes betydeligt af regler for planlov, miljøbeskyttelse, strandbeskyttelse, klitfredning, naturbeskyttelse og fredningsbestemmelser.
Listen over begrænsninger for erhvervsudvikling i de mange regelsæt er lang og efterlader kun lidt plads til lokale hensyn og prioriteringer. Samlet virker det overvældende for havnene og de virksomheder, der er på havnene eller søger til havnene. Lange sagsbehandlingstider på ofte to-tre år og et kortsigtet og centralistisk lånemarked gør det vanskeligt at fastholde interesse fra virksomheder i at udvikle nye projekter eller slå sig ned i landdistrikternes havne.
Formålet med denne artikel er at bidrage til, at politikere,ministerier, virksomheder og havne kan finde mere enkle måder at afveje natur- og miljøhensyn, så mere vækst og flere job skabes i Danmarks kystbyer.
Det er samtidig et stort ønske fra havne og virksomheder, at reglerne ses samlet og ikke hver for sig, som det oftest sker i behandling af sager om tilladelser til nye eller udvidede aktiviteter. De ministerielle ”søjler” med hver deres lovgivning er en hård nød at knække for havne og virksomheder i landdistrikter.
Især tre forhold skaber problemer for havne og virksomheder:
1. Tidsforbruget ved ansøgninger og sagsbehandling. Krav til dokumentation er ofte unødigt omfattende og meget omkostningskrævende. Men mest af alt skaber de lange sagsbehandlingstider, høringer og ankefrister vanskeligheder for, at havne og interesserede virksomheder kan opretholde tilsagn fra investorer.
2. Der mangler koordinering mellem de mange lokale og centrale myndigheder. På trods af at konsekvenser ved forskellige aktiviteter er langt mere oplyst, end da lovgivningen blev udformet, sidder planlæggere, fredningsfolk, natur- og miljøfolk hver gang og ønsker projekter belyst ud fra hver deres ofte omfattende krav til dokumentation og dataindsamling. Det koster tid og dyre konsulenttimer at gentage de mange undersøgelser af et projekts påvirkning af dyrelivet.
3. Havnerelaterede aktiviteter defineres forskelligt af myndigheder. Havnearealer er som udgangspunkt undtaget fra beskyttelseslinjer, men næsten alle havne har ønsker og projekter, som ønskes placeret i tilknytning til havnearealerne. I sådanne sager, og ved ændringer i arealanvendelse eller funktioner på havnearealer, skal aktiviteterne være ”havnerelaterede”. ”Havnerelaterede aktiviteter” bør tolkes meget bredere, fx transportrelaterede eller erhvervs-, transport- og turismerelaterede.
Danmark har mange havne, og det er i havnene, at vækst og jobskabelse sker i disse år. Havnene er det naturlige udgangspunkt for de erhvervsaktiviteter, der er langs kysterne. Med 80 pct. af Danmarks udenrigshandel gennem havnene, forsyning af hele Europa med fisk og et stort rutenet af færger og godsskibe, er havnene vigtige transportcentre. Dertil er havnene vigtige erhvervscentre med avanceret miljø- og energiteknologi og masser af moderne reparations- og servicevirksomheder i og omkring havnene. 60.000-70.000 mennesker har job i tilknytning til aktiviteter på store som små havne.
