Sikringsniveau og sikkerhedstillæg

Vi har en rådgiver, der mener vi skal medtage et såkaldt sikkerhedstillæg når vi skal bestemme sikringsniveauet i et oversvømmelsesprojekt. Der menes ikke tillæg for bølgeopløb, men tillæg for beregningsusikkerhed og sætningsskader.

Kystdirektoratet er umiddelbart enig med mig i, at det er usagligt at medtage tillæg for ufuldstændige beregninger. Så må man lave bedre beregninger og ellers bruge den bedst tilgængelige viden på nuværende tidspunkt. Hvor meget skal man ellers tage med, er det 20, 30 eller 70 cm?

Men rådgiver påstår det er helt normal praksis. Kender I til sager, hvor man har medtaget sådan et helgarderingstillæg?

Jeg synes også der rodes lidt rundt i definitionerne. Sikringsniveauet må være den vandstand, man beregner i givent scenarie (altså den oversvømmelseskote/vandstand man sikrer mod). Og dermed det niveau man bruger som maksimum, når man afgrænser betalingsparterne. Så kan man derudover tillægge bølgeopløb og sætningsrisiko (hvis det er et dige), når man fastsætter koten på selve anlægget. Men det må være noget andet end sikringsniveauet.

Balladen opstår, hvis man som vores rådgiver medtager bølgeopløb og sikkerhedstillæg i afgrænsningen af de bygninger der skades. Det giver en overestimering af de værdier der beskyttes (altså fordi der ikke oversvømmes flere bygninger, hvis diget sætter sig (det bliver oversvømmelseskoten jo ikke højere af!) og bølgerne forårsager næppe heller skader 500 meter oppe i en by).

Det er selvfølgelig belejligt at 'puste' effekterne af et projekt op, når det skal sælges til politikere og borgere. Men da der altid er nogen imod et projekt, opdages det garanteret før eller siden alligevel.

Formaster man sig yderligere til at medtage tillæggene i partsfordelingsafgrænsningen, styrer man lige lukt mod en hjemvisning i klagenævnet - vil jeg påstå.

Hvad mener I om 'tillæg'?

Bedste hilsen fra Rasmus Kruse

Log ind for at kommentere