Artikel - Artikel 0

20. februar 2018 - 14:40

Ledelse

Vi skal blive bedre til at kommunikere vores fagligheder

KTCs faggruppe for Ledelse har talt med den nye KTC formand, Lars Mørk, Økonomi- og Teknikdirektør i Hillerød Kommune, specifikt om ledelse og generelt om udfordringerne inden for kommunernes tekniske område.

Lars Mørk har været kommunal-topleder i 15 år og har desuden erfaring fra både den statslige og den halvoffentlige sektor på cv’et. De senere år har han ydermere også været økonomidirektør, så han kender den kommunale virkelighed og opgaveportefølje særdeles godt.

- Politikerne har altid været interesseret i det tekniske område, sikkert fordi den tekniske sektor skaber et væsentligt grundlag for hele kommunens vækst og udvikling, og fordi der også skabes synlige resultater på området. Skal der bygges en ny institution, skal der anlægges en cykelsti, og hvordan skal affaldssorteringen foregå? De kan reelt være med til at gøre en forskel.

Jeg synes også man kan se at der kommer flere udvalg inden for det tekniske område, enten ved at området splittes op i forskellige fagudvalg eller som §17, stk. 4, fx ved konkrete projekter. Det er dog ikke noget jeg har videnskabeligt belæg for at sige, men det er som sagt en trend jeg synes man kan iagttage. Men det giver muligheder, at der er politisk lys på vores område. Så vi skal være glade for den politiske interesse – også selv om det indimellem er ressourcekrævende, at selv mindre sager kan afføde storpolitisk involvering.

Men jeg oplever også, at der er et stort gab mellem det politikerne ønsker sig og det, der reelt kan finansieres på det tekniske område – og det er kun blevet større med årene. Det gælder selvfølgelig også på de andre sektorområder, men det er en meget reel udfordring på det tekniske område, at selv helt åbenlyse gode initiativer ikke lader sig finansiere, som fx vedligeholdelsesstandarden af infrastruktur og kommunale ejendomme.

Nye politikkere

Vi står netop nu for at skulle klæde nye politikere på til det kommende byråds- og udvalgsarbejde. Hvilke tanker har du gjort dig for at dels sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde politikere og administration imellem?

- Det handler om at gennemføre nogle gode intro-programmer, men i særdeleshed også at lytte til, hvad det er politikerne er optaget af, hvorfor de er gået ind i politik. Vi skal sørge for at byrådspolitikerne oplever et højt informationsniveau og at administrationen er sat i verden for at understøtte dem. De skal også opleve at få fagligt stærke og gennemarbejdede oplæg fra os, så det er tydeligt, hvad der er vores faglige vurdering, og hvilke forskellige faglige udfaldsrum en sag kan have.

Særlige ledelsesudfordringer for tekniske chefer

Ser du særlige ledelsesudfordringer ved at være chef inden for teknik og miljø, som adskiller sig væsentligt fra de øvrige sektorområder?

- Jeg tror – og synes allerede nu at kunne se – at den tekniske sektor vil blive ramt af rekrutteringsudfordringer. Desuden øges kompleksiteten af sektoren, vi skal tænke i nye samarbejdskonstellationer, teknologierne forandres med stadig større hast, de økonomiske rammer bliver mindre, og der er større og større krav og forventninger om øget borgerinvolvering.

Samskabelse

Nu vi taler om borgerne. Hvad tænker du om samskabelse og de senere års fokus på service og borgerkontakt?

- Vores område er tit meget diffust i forhold til at involvere borgerne direkte – det er ofte en bredere gruppe vi har med at gøre, hvor vi skal varetage alle borgere interesse. Og i et eller andet omfang, har vi altid involveret borgerne/spillet sammen med borgere i lokalområdet.

Men det er klart, at når vi taler om samskabelse, er det et område der er kommet for at blive, og vi kommer til at udvikle og dygtiggøre os yderligere inden for området. Samskabelse handler bl.a. om at turde slippe noget beslutningsmagt, og administrativt skal vi til at vende os til at vi ikke altid selv har svaret – det er en ny komfortzone for både ledere, medarbejdere og politikere. Og så kræver det nogle andre kompetencer, som jeg synes vi ser bliver udviklet i rigtig mange kommuner pt.- i min egen kommune har vi Hillerød Byforum (som Teknik & Miljø skrev om i oktober nummeret, 2017, red.) som et eksempel på, hvor man med succes har lagt ret store beslutningskompetencer omkring centerudviklingen ud til lokale interessenter. Og der findes mange andre eksempler på, at både politikerne og administrationen i dag åbner op for borgerindflydelse.

Mødet med borgerne

Hvad omkring mødet med den enkelte borger?

- Der kan være en indbygget modsætning. Vi forsøger at få borgerne til at blive mere og mere selvhjulpne, men samtidigt er mange borgere interesseret i at møde et rigtigt menneske, hvilket kan være et dilemma. Vi skal kunne levere den direkte hjælp for dem der har behov for det. Det er vigtigt at vi kan møde borgerne via forskellige kanaler. Og så skal vi huske at glæde os over at rigtig mange borgere er glade for vores selvbetjeningsløsninger, på den måde har vi udvidet borgerservicen enormt for rigtig mange mennesker.

Samfundsforandringer

Synes du vi generelt har været dygtige nok på det tekniske område til ledelsesmæssigt at gribe de samfundsforandringer, der er sket gennem tiden?

- Der er altid nogle kommuner der er mere fremme i skoene end andre, når det handler om at udvikle og finde på nye konstellationer. Generelt oplever jeg, at vi er gode til at arbejde med udvikling af vores organisationer – og nye trends, fx ny teknologi, innovation m.v. Klimatilpasning er for eksempel et godt område af fremhæve i denne sammenhæng. Men selvfølgelig er der nogle som er bedre og hurtigere ude end andre og sådan skal det være. Det er ikke en konkurrence mellem kommunerne. Det er vigtigt, at nogle går forrest og også fornuftigt at andre afventer velafprøvede løsninger, inden de sættes i værk.

Ny professionsetik

Ledelseskommissionen taler en del om at iscenesætte en ny professionsetik. Hvad tænker du om dette?

- Der er meget politik i ledelsesopgaven, men medarbejdernes faglighed kan sommetider komme under pres. Det har vi altid kendt til i kommunerne. Og så oplever jeg, at der altid er nogle fagligheder, som er til diskussion, fx trafikafvikling eller arkitektur og byggeri. Alle har en holdning. Lidt ligesom med pædagogik eller lærernes arbejde, hvorimod vi altid lytter til juristen eller lægen med en helt anden respekt og autoritet. Måske skal vi være bedre til at kommunikere vores fagligheder. Der er forskel på, når en arkitekt i planafdelingen mener noget om arkitektur og når en tilfældig borger nede på torvet mener noget om det samme.

Fremtiden

Hvilke ledelsesgreb ser du som særlige vigtige i de kommende år; fx mål- og resultatstyring, kontraktstyring, mere rum til decentral ledelse, fokus på værdier etc.?

- Fokus på mål og resultater er en helt nødvendig del af at drive en så kompleks organisation som en kommune. Jeg har derfor svært ved at se, at vi med kommunernes stramme økonomi kan slippe mål- og resultatstyring. Men vi skal kunne begge dele; være i begge rum – jeg ser ingen iboende modsætning mellem løbende at udvikle organisationen, have fokus på grundlæggende værdier, og samtidig stille krav om resultater og måle på det.

Illustration: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Centerchef

Lars Christensen - P003306

Høje-Taastrup Kommune - 3957

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny