Faggruppernes 2022

Energikrise, boliger til flygtninge fra Ukraine, ny planlov, PFAS, bæredygtighed, el-ladestandere og klima i forskellige sammenhænge er blot nogle af de emner, der bliver nævnt, da vi spørger KTC Faggrupperne, hvad der især kendetegner 2022 hos dem. Det er tydeligt, at begivenheder og hændelser både hjemme i Danmark og i særdeleshed uden for landets grænser har påvirket agendaen. Derudover har faggrupperne naturligvis også brugt tid på daglig drift og høringsbidrag til KL, hvor deres faglige input er et vigtigt led i høringssvar. Uanset opgavens karakter, er faggruppernes bidrag vigtigt, og arbejdet styrker kommunerne på tværs i den kommunaltekniske sektor.

Samarbejde på tværs kendetegner 2022

Dialog og sparring på tværs kendetegner året i Faggruppen BYG – gruppen har blandt andet deltaget i flere dialogmøder indkaldt af Bolig og Planstyrelsen, og indgået i forskellige andre dialoggrupper med de øvrige parter fra byggebranchen. Emnerne har været mange og har for en stor dels vedkommende drejet sig om de mange spørgsmål og udfordringer, der er fulgt med indførelsen af BR18. Det har eksempelvis været i forhold til, hvad vi kan gøre for at afhjælpe de flaskehalse, som er opstået i sammenhæng med byggesager, som kræver certificerede rådgivere.
Gennem det sidste halvår har der været flere dialogmøder vedrørende de nye krav til bæredygtighed med indførelsen af LCA-beregninger og CO2 i BR18. Dialoggrupper nedsat af styrelsen, hvor BYG har deltaget:
- Brand
- Konstruktioner
- Kommunal sagsbehandling.

Byggelov - Formand Hans Eghøj

Snitfladerne mellem Beredskabsloven og Byggeloven har medført mange fortolkningsspørgsmål og stillingtagen til, hvem der gør hvad og hvornår – især har kommunikationen omkring de midlertidige arrangementer medført et større pres på sagsbehandlingen i flere kommuner.
Faggruppen deltager aktivt i Branchesparringsgruppen bestående af de største aktører i byggebranchen, som også deltog i den nu nedlagte ”Task Force”, sammen med bl.a. DI (herunder tidligere Dansk Byggeri), Bygherreforeningen og FRI. I gruppen er der taget flere gode initiativer, og faggruppen er blandt andet med i:
-Beskrivelse af den gode forhåndsdialog, herunder en slags ”best practice”, der blandt andet indebærer case-beskrivelser/gode eksempler og skabeloner.
-Beskrivelse af incitamenter for lovliggørelser mv. (eller mangel på samme)
-Og meget andet Desuden bidrager faggruppen via KL’s deltagelse i Strategisk Dialogforum og Koordineringsudvalget for Bæredygtigt byggeri.
Vi er nu fuldt bemandet i faggruppen – i 2022 har vi desuden fået en fast medarbejder på vores høringssvar, og vi forventer at gå ind i en travl periode med indførelsen af de nye bæredygtige krav til byggeriet fra 1. januar 2023. Der bliver især fokus på den kommunikation, vi må forvente, der skal til for at kunne forklare kravene til den bæredygtige dagsorden.
Desuden forventer vi, at faggruppen i 2023 skal bidrage i forbindelse med flere af de initiativer, som bl.a. tages i Strategisk Dialogforum, fx evaluering af BR18, øget digitalisering mv.

Input til rammeplaner viser resultat ultimo 2022

Natur- og overfladevand - Formand Morten Horsfeldt Jespersen

Årets største tema i faggruppen Natur- og Overfladevand (NOV) var, i samarbejde med KL, at afgive høringssvar på statens rammeplaner for området, nemlig tredje generation af vandområdeplanerne og Natura 2000 planerne. KL gennemførte sammen med KTC og KL-netværket for Natur og Vand en tematiseret online-møderække, der gav input til KL’s høringssvar. Det var en god oplevelse og en ret smart måde at få indhentet kommentarer fra kommunerne bredt og hurtigt. Kommunerne er langt fra de eneste, som har afgivet høringssvar, forlyder det, så vi venter meget spændt på, hvad staten udkommer med i slutningen af 2022.
Døren med PFAS har åbnet sig, også i NOV. Vi har interesseret os for stofgruppen i vandløb, spildevandsslam og i badevand. Andre faggrupper har sikkert også fået PFAS på tapetet, og det vender helt sikkert tilbage i 2023. Opgaven bliver at få afklaret snitfladerne og styrket samarbejdet mellem stat, regioner og kommuner.

Vedrørende §3 i naturbeskyttelsesloven har det blandt andet handlet om forbuddet mod gødskning og sprøjtning – balladen om §3 er gået på den manglende erstatning til lodsejere i lavbunds- og vådområdeprojekter.
På det organisatoriske er der sket mindre ændringer i NOV – det betyder, at underfaggruppestrukturen er forenklet, så der nu ”blot” er to, nemlig Natur og Vand. Martin Bruun fra Lollands Kommune er ny underfaggruppeformand i Vand.

Stærkere samarbejde med underfaggrupperne

En ny stærk besætning er klar i faggruppen for Digital Forvaltning efter et turbulent år, som har været præget af stor udskiftning i gruppen. Nu er vi landet, og fokus i 2022 har været at udvide og styrke samarbejdet med underfaggrupperne. Formændene for de to underfaggrupper (Ejendomsdata og FOSAKO) er blevet medlemmer af faggruppen, og i det sidste år har vi afholdt direkte møder mellem faggruppen og underfaggrupperne, sidst på KTC’s faggruppedage i maj.
Et andet godt eksempel på møder på tværs er et forårsmøde, som vi afholder mellem underfaggruppen for geodata FOSAKA, faggruppen og KL. Deltagerne på mødet er alle de store spillere på geodataområdet i Danmark; statslige styrelser, GeoDanmark, Danmarks Miljøportal, KL, de kommunale geodatasamarbejder m.fl.
DFO’s formand indleder mødet hvert år, og i år var der også mulighed for at deltage online. Møderne giver mulighed for at kommunikere på tværs og tænke ud af ”siloerne” – undervejs er nye relationer og samarbejder født, og andre er styrket.

Digital forvaltning - Formand Jakob Kirkegaard

I 2022 blev den nyetablerede underfaggruppe på ejendomsdataområdet fra begyndelsen kastet ud i en større udfordring med høringer om den nye BBR-bekendtgørelse. Vi er dermed blevet bekræftet i, at det er vigtigt, at området er blevet prioriteret. KL udtrykker stor tilfredshed med arbejdet i gruppen.
Vi har sammen med underfaggruppen FOSAKO besluttet, at vi fremover sætter fokus på klimaområdet. KTC’s faggruppedage i januar 2023 giver os mulighed for at indlede samarbejdet med Klima Faggruppen, og vi sigter mod, at samarbejdet bliver så konkret som muligt.

Bæredygtighed og CO2-reduktion er top-of-mind

Faggruppen for Kommunale Ejendomme er primært optaget af bæredygtighed og CO2-reduktion, fordi den dagsorden er altafgørende for kommunale ejendomsejeres strategiske, taktiske og operationelle arbejde. De udefrakommende faktorer som flygtningestrømmen fra Ukraine, de stigende priser på materialer og energiforbrug har præget faggruppens arbejde i 2022. Især energikrisen har bidraget til at øge opmærksomheden på vores viden, og det har for alvor vist sig, hvor vigtigt det er at dele faglig viden. Vi har styrket samarbejdet med KL, og flere gange stillet os til rådighed for en række råd, klimafolkemøder og styrelser som sparringspart for, hvordan vi som offentlige ejendomsejere og bygherre kan eskalere energirenoveringer, så vi kan nå reduktionskravene for 2030.
I forhold til KL giver faggruppen også sparring ved løbende ejendomstekniske spørgsmål, eksempelvis i forhold til implementering af el-ladestandere. Det kan styrke KL i deres forhandlinger med staten og regeringen og Energistyrelsen i forhold til støttepuljer til energirenoveringer og udfasning af olie- og gasfyr.

Kommunale ejendomme - Formand Karen Dilling

Tre emner i fokus i 2022:
-Den nye brandlovgivning trådte i kraft i år. Den medfører en kraftig øget administration uden tilførsel af midler, og samtidig besværliggør den hverdagen især på plejehjemmene. Faggruppen ønsker en lempelse af brandlovgivningen for at gøre opgaven mindre administrativt tung.
-Energimærkninger danner grundlag for beregningsmetoder, eksempelvis for potentiale for energirenoveringer eller for den kommende 3 procent besparelse. Faggruppen ønsker, at mærkerne er dynamiske, så de kan blive ajourført efterhånden, som bygningerne energirenoveres, og at professionelle bygherrer selv kan udføre opgaven. Det vil give et mere retvisende beregningsgrundlag og lette den administrative opgave.
-De mange kommende klimakrav er kommet i utakt og vil lande på ejendomsejerens bord. Faggruppen ønsker, at klimakravene koordineres, så de bliver håndterbare og operationelle. Det drejer sig om forventede krav fra det nye bygningsdirektiv, fra energieffektiviseringsdirektivet, fra reguleringen af BR18 (bæredygtighedskrav) og DK2020.
Faggruppen er i dialog med Bolig- og Planstyrelsen om alle tre emner.
Desuden deltager faggruppen i en række netværk, følgegrupper og repræsentantskaber. Alle er af stor værdi for det løbende arbejde i gruppen.

Store dagsordner

Faggruppen for Forsyning, Energi og Ressourcer har det seneste år fortsat været ”i stormens øje” i forhold til nogle af de store emner, som Christiansborg har højt fokus på. De helt overordnede emner har været forandringerne på affaldsområdet, breve til ejendomsejere med naturgas- eller oliefyr og ordninger for lokal forankring af klimaomstilling. Senest har der konkret været tale om gæsteprincippet ifm. Tilslutningsbestemmelserne og oprettelse af genbrugsområder på genbrugspladser.
Formanden for gruppen blev nødt til at stoppe ifm. et jobskifte i sommer, og der arbejdes på at finde en ny formand til at drive en faggruppe med gode kompetencer.

Forsyning, energi og ressourcer - Formand - Vakant

Almene boliger i optimale rammer

Almene boliger - Formand Jesper Graff Thøger

Faggruppen for almene boliger har gennem året fulgt lovgivningsarbejdet med implementering af den politiske boligaftale fra 2020 samt fremtidsperspektiverne i regeringens boligudspil fra 2021. Fokus har således endnu et år været på rammerne for effektiv drift af almene boligafdelinger via vedligeholdelse, fremtidssikring og boligudvikling samt kommunernes tilsyn med den almene sektor.
Vi forventer i faggruppen at afslutte 2022 med blikket rettet mod mulighederne i kommunernes tilsynsførelse, da ministeriet barsler med en ny vejledning for kommunernes indsatser på området.
Året har også været stærkt præget af kommunernes udfordringer med at finde passende boliger til flygtninge fra krigen i Ukraine, hvilket endnu engang har fremhævet den grundlæggende nødvendighed i fortsat at kunne tilvejebringe billige almene boliger til en bred skare af boligsøgende. Vigtigheden af effektiv drift i de nuværende boligafdelinger og vilkårene for tilvejebringelse af nyt alment byggeri er stadig centralt for at kunne sikre billige boliger, og det vil fortsat præge faggruppearbejdet i 2023.

Kriser og komplekse problemstillinger

Faggruppen for Ledelse har haft et relativt roligt år, hvor flere nye medlemmer er trådt ind i gruppen, da andre medlemmer har forladt den.
Gennem de senere år har gruppen været optaget af ledelse i forhold til kriser og komplekse problemer. For at drøfte og udveksle idéer, har vi afholdt forskellige workshops, blandt andet på KTC ÅRSMØDE. På faggruppekonferencen gik vi også på tværs og holdt en fælles workshop med Faggruppen for Klima. Workshoppen tog afsæt i et samarbejde mellem Klimasekretariatet i Aarhus Kommune og Clavis Erhvervspsykologer. Det omhandlede blandt andet ledelseskompetencer i forhold til de komplekse problemstillinger.
På KTC ÅRSMØDE i oktober gennemførte Ledelse og Klima en fælles workshop.
Faggruppen er repræsenteret i Komponents advisory board og i FRIs dommerpanel vedrørende årets unge rådgiver.

Nye muligheder og perspektiver på vejen

I Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har vi i lighed med tidligere år lagt et stort stykke arbejde i høringsbidrag til de bekendtgørelser, cirkulærer mv., der sendes i høring fra centralt hold. Desuden har gruppen haft en vigtig rolle i forhold til at understøtte KL i deres løbende arbejde inden for vores område. I det seneste år har vi afgivet cirka 14 af sådanne høringsbidrag.
I 2022 har der fortsat været stort fokus på udviklingsarbejdet omkring etablering af el-ladestandere i kommunalt regi. Der har været etableret en netværksgruppe for el-ladestandere, hvor der løbende har været udveksling af viden og erfaringer om det meget hektiske og presserende arbejde hos kommunerne, hvor man har været nødt til at gå i gang, mens lovgivning og vejledninger var under udarbejdelse. I faggruppen har vi med stor tilfredshed set aktiviteten i det netværk.

Veje, trafik og trafiksikkerhed - Formand Flemming Frøsig Christensen

På vejområdet har også ”bæredygtigt byggeri” været et stort tema. Vi har været i tæt dialog med Vejdirektoratet om det arbejde, der foregår om InfraLCA, og senest LCC, om udviklingen og implementeringen af værktøjer til at sikre mere bæredygtighed i såvel anlæggene som i driften (Life Cycle Assessment), samt beregning af de samlede omkostninger i den sammenhæng (Life Cycle Cost). Senest har bekymringen i forbindelse med energikrisen fyldt en del – hvor kan vej- og trafikområdet bidrage til at sænke energiforbruget? Der har især været drøftelser om mulige begrænsninger inden for gadebelysning. Samtidig ser vi, at de voldsomme prisstigninger resulterer i forslag til alvorlige reduktioner i den kollektive trafik, hvilket vil reducere borgernes mobilitet. Endelig har og får det stor indvirkning på kommunernes anlægs- og driftsaktivitet, som faggruppen selvfølgelig deler viden om.
Jeg vil gerne nævne en grundsten, som jeg er meget glad for, at vi nu får sat fokus på, nemlig ”vejkapitalen”. Faggruppen vil arbejde for, at vejadministrationssystemerne beregner kommunernes vejkapital på en mere ensartet, transparent og troværdig måde. Det er meget vigtigt i forvaltningernes dialog med politikerne både i forhold til det ønskede serviceniveau og de deraf nødvendige investeringer i infrastrukturens tilstand. Som ny formand vil jeg gerne sende en tak for det store stykke arbejde, medlemmerne i faggruppen lægger.

Input på tværs i en vild tid

Klima - Formand Henrik D.H. Müller

I løbet af 2022 er der virkelig kommet fart på kommunernes arbejde med klima. Klima er et vildt og komplekst problem, som går på tværs af mange fagområder og kommunale kerneopgaver. Det er lykkedes at skabe et rigtig godt samspil med KL i forhold til vigtige dagsordener, eksempelvis ny planlov, data og DK2020.
Krigen har sat en helt ny dagsorden, og den efterfølgende energiudfordring for Europa har på mange måder løftet dele af klimadagsordenen tættere på det niveau, der er nødvendigt for at lykkedes. Faggruppen for Klima har derfor været lidt på forkant i forhold til de dagsordener og har i baggrunden kunnet understøtte andre faggrupper. Et godt eksempel er opgaven med varmeplanlægning som en del af strategisk energiplanlægning samt energisparetiltag og planlægning for VE-anlæg.
Vi har i faggruppen haft særligt fokus på ledelse og data. I samarbejde med KTC Faggruppe for Ledelse har vi afholdt fælles workshops om klimaledelse i kommunerne. For at styrke samarbejdet omkring klimadata er der oprettet en ny underfaggruppe, som allerede har stor tilslutning.

Planlovsaftalen har været allestedsnærværende i 2022

I juni landede en ny planlovsaftale, og det har selvsagt fyldt en hel del i Faggruppen for Plan. Planlovsaftalen har været det store omdrejningspunkt i fysiske såvel som digitale møder i faggruppen. PLAN har også besvaret høring om den første revision af planloven, hvor blandt andet klima blev skrevet ind i formålsparagraffen. Det blev en mindre revision, men af lovprogrammet kunne vi se, at planloven var på som noget af det første.
Planlovsaftalen blev indgået som en bred aftale og egentlig også med et bredt indhold. På klimasiden skal udbygningsaftalen udvides til at kunne omfatte afværgeforanstaltninger, mulighed for VE-anlæg skal fremmes, p-pladser skal kunne øremærkes til el- og delebiler.

Planlægning - Formand Lotte Højgaard

Byudviklingen er også en del af planlovsaftalen – både i forhold til blandede byer, med fokus på unge, og der ses også på udviklingen af landsbyer.
Det og meget andet så vi i faggruppen frem til at skulle behandle i et (eller måske flere) konkrete lovforslag, men i skrivende stund har valget udskudt processen, og hvad mon det egentlig betyder for planlovsaftalen? Vi kommer nok ind i det nye år, før vi får svar på det, men vi forventer fortsat, at det bliver et centralt tema for vores arbejde i 2023.

Log ind for at kommentere