Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341666 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
11. juni 2025 - 8:00

Biodiversitet er med i hele processen fra idé til drift

”Biodiversitet er ikke ’add-on’ i Vejdirektoratets arbejde. Det natur- og miljømæssige fag er sidestillet med alle andre fag og er med fra starten. Det betyder, at biodiversitet indtænkes i hele processen – fra forundersøgelse og planlægning over projektering og anlæg til drift.”
 
 

Vejdirektoratet har udarbejdet en ’Handlingsplan for biodiversitet’, som blev godkendt i december 2024. Handlingsplanen bliver offentligt tilgængelig og omhandler en række af de emner, der bliver behandlet på den nationale konference ’Natur & Miljø 2025’, som er temaet for dette nummer af Teknik & Miljø.

Citatet i indledningen stammer fra fagansvarlig, beplantning og biodiversitet i Vejdirektoratet, Mette Riis, og understreger det skift i synet på natur, biodiversitet og miljø, der er sket i den senere tid.

- At vi sidestiller biologiske hensyn, natur og biodiversitet med alle andre fag og assets i Vejdirektoratet, betragter vi faktisk som det allervigtigste i hele handlingsplanen, understreger Mette Riis.

- Mens vi tidligere opfattede de vejnære arealer som noget, der skulle være ’pænt’, så er opgaven og formålet i dag at styrke biodiversiteten i såvel flora som fauna, supplerer hun.

 

Som 275 langstrakte landbrug

Vejdirektoratet råder over cirka 5500 hektar jord langs vejene. Det svarer til omtrent 275 fuldtidslandbrug af gennemsnitsstørrelse. Men jorden er ikke spredt rundt i små firkanter uden forbindelse med hinanden som landbrugets jord. Den befinder sig jo langs vejene som korridorer og kan forbinde naturområder, selv om de befinder sig langt væk fra hinanden.

Derfor har både Vejdirektoratet og dets søsterorgan i Transportministeriet, Banedanmark, fået en helt særlig rolle, nemlig at ”styrke den biologiske sammenhæng langs med og på tværs af vejene/jernbanerne”, som det formuleres på ministeriets hjemmeside.

Folketinget afsatte med ’Infrastrukturplan 2035’ 150 millioner kroner til at fremme naturen langs vej- og baneinfrastrukturen frem til 2035. Pengene fordeles ligeligt mellem indsatser på statsvejene og de statslige jernbaner.

Med udbygningen af E45 fra Vejle mod Aarhus laver Vejdirektoratet fx en lang korridor af levesteder til insekter. Der implementeres flere forskellige insekttiltag ved vejprojekter, som vil være med til at øge biodiversiteten. Tiltagene fra E45 integreres i alle Vejdirektoratets projekter inden for de forskellige projekters rammer, muligheder og lokaliteter. Tiltagene udvikles løbende på baggrund af de erfaringer, der høstes.

 

Kortlæg, opbyg og bevar

Vejdirektoratets handlinger for at styrke biodiversiteten består af tre trin: Den værdifulde natur, der allerede eksisterer på direktoratets arealer, kortlægges, så den ikke ødelægges i forbindelse med anlægsarbejdet. Så mange biologiske hensyn som muligt etableres på arealerne. Og endelig skal den værdifulde natur bevares. ’Værdifuld’ natur er i denne sammenhæng natur med stor biodiversitet.

- Det kan fx være de lysåbne arealer, som huser en stor mangfoldighed af plantearter og svarer meget til overdrev. Arealer med stor biodiversitet kortlægges, så vi har mulighed for at bevare dem både under anlægsfasen og i driftsfasen, oplyser Mette Riis og tilføjer, at de biologiske hensyn indgår i udbud for både anlæg og drift.

- De steder, hvor der er få arter, skal vi hjælpe biodiversiteten på vej – først og fremmest ved at bruge de materialer og den bevoksning, der findes i forvejen. Vi vil bruge arealerne langs vejene til at etablere gode forhold for dyr og planter, lade de træer, vi bliver nødt til at fælde, blive liggende og lignende.

- Og endelig skal vi bevare natur med god biodiversitet – fx ved at håndtere invasive plantearter efter de love, som EU har på området, opsummerer Vejdirektoratets fagansvarlige for beplantning og biodiversitet.

 
 

Samarbejde på flere niveauer

- Hvis det skal lykkes at skabe sammenhængende biodiverse naturarealer, er det naturligvis ikke nok, at vi samarbejder internt i projekterne i Vejdirektoratet. Det er nødvendigt at samarbejde i hele den offentlige sektor og med naboer, forskningsinstitutioner, virksomheder mv, hvis den grønne arealomlægning, der fx er beskrevet i Den grønne Trepart, skal blive en succes, pointerer Mette Riis.

Vejdirektoratet har naturligvis også allerede et tæt samarbejde med landets kommuner om både natur og miljø i arbejdet med projekter. Naturen kender ingen grænser, og samarbejde giver jo som regel altid de bedste løsninger.

Vejdirektoratet inviterer årligt til Erfa-møde om grøn infrastruktur. Møder holdes i København, og deltagelse er gratis. For yderligere info kan Christina Steenbeck, biolog ved Vejdirektoratet, kontaktes.

 

Eksempel på udførelsesplan til faunapassage. Inden udførelse af plejen på faunapassagerne udarbejdes en udførelsesplan for den specifikke passage. Plejen på faunapassagerne er opdelt i, hvilke tiltag der skal udføres, samt zonefunktioner som fx mundingszone og tryghedsskabende beplantning. Planen er vejledende. Under udførelsen af plejen tilpasser Vejdirektoratets fagtilsyn i samarbejde med entreprenøren de forskellige tiltag mere præcist.

 

Vejdirektoratets indsatsområder

Biodiversitet integreres i eksiterende processer

Arbejdsbeskrivelser, digitale værktøjer og procedurer opdateres, så biodiversitetshensyn indgår i planlægning, projektering, anlæg
og drift. Digitale værktøjer og databaser skal understøtte biodiversitetshensyn, der indgår som en obligatorisk del af vurderingen
i alle nye infrastrukturprojekter. Det sker blandt andet ved hjælp af en standardprocedure for biodiversitetsvurderinger ved alle
større vedligeholdelses- og anlægsprojekter.
Indsatsen koordineres med andre strategiske mål og interesser, så biodiversitetshensyn samtænkes med økonomiske muligheder,
risiko for erosion, miljømæssige konsekvenser mv.

Natur bevares og plejes

Naturen skal kortlægges. Værdifulde naturområder, biologisk værdifulde træer og andre naturværdier langs statsvejene
registreres, og VD udvikler plejeplaner, så tilstanden af naturområder og træer kan bevares og udbygges.
VD vil bekæmpe invasive plantearter ved at etablere en systematisk overvågning og spredningsbegrænsning og
bekæmpelsesstrategi.
Forringede naturområder identificeres og genoprettes inden for de givne økonomiske rammer.

Reducer infrastrukturens negative påvirkninger

Faunapassager forbedres ved, at disse og deres buffer- og mundingszoner udbygges og vedligeholdes, så fragmentering af
levesteder reduceres og dyrenes frie bevægelighed sikres.
Antallet af trafikdræbte dyr reduceres ved fx at opsætte vildthegn og etablere faunapassager.
Vejstøj og lysforurening minimeres - især i områder med støjfølsomme og nataktive arter. Arbejdet med dette inddrages naturligt i
planlægnings- og anlægsprojekter, men ambitionsniveauet afhænger af de rammer, VD arbejder under.

Overvåger og opbygger viden

For at måle effekten af tiltagene etableres en systematisk overvågning af biodiversiteten langs vejene. Et overvågningssystem
indsamler regelmæssigt data om biodiversitet.
VD uddanner og træner medarbejdere, så de opnår de nødvendige kompetencer til at arbejde med biodiversitet. Vi deler viden og
formidler denne ved at oprette og drive netværk og platforme for videndeling om biodiversitet og tiltag internt og eksternt.

 

Tidsplan for øget biodiversitet langs vejene

MÅL 2025

  • Teknisk Anvisning til kortlægning af værdifuld natur implementeret og taget i brug.
  • FeltApp og visning af data i Vejkort indført.
  • Systematisk baseret vidensgrundlag for faunapassager.
  • Organisationsdiagram med ansvar og procesbeskrivelser samt beskrivelser af grænseflader ved biodiversitetshensyn hos andre fagligheder i Vejdirektoratet.
  • 25 pct. af statsvejnettet kortlagt for værdifulde naturarealer.
  • Vejledning for invasive plantearter.

MÅL 2030

  • Opdateret arbejdsbeskrivelser og kvalitetsledelsessystemer med biodiversitetshensyn.
  • Ajourført digitale værktøjer.
  • Vejledning for birke- og hasselmus.
  • Test af dataindsamling via AI-kortlægning af invasive plantearter.
  • Kortlagt konfliktområder mellem vejene og faunaen samt beskrevet løsninger.
  • Kortlagt værdifuld natur på mere end 50 pct. af statsvejnettet. Metode til dokumentation for naturpleje, der sikrer, at arealet og kvaliteten løbende øges.
  • Vidensgrundlag om biomasseindsamling med biologiske og økonomiske hensyn.
  • Kortlægning af invasive planter langs statens veje foretages løbende. Metoder til spredningsbegrænsning/ bekæmpelse beskrevet, afprøvet og implementeret.
  • Kortlægning af biologisk værdifulde træer langs statsvejnettet foretages løbende. Vejledning for biologisk værdifulde træer og deres pleje.
  • Kortlagt konfliktpunkter mellem vejstøj og støjfølsomme dyrearter.

MÅL 2035

  • Handlingsplanens tiltag er realiseret.
  • Løbende opdatering af retningslinjer, arbejdsbeskrivelser, tekniske anvisning, vejregler mv. sikrer aktualitet til enhver tid.
  • VD’s sikrer stadig formidling og forankring af nyeste viden om biodiversitet i infrastrukturen.
  • VD har opbygget et omfattende overblik over forekomsten og kvaliteten af den værdifulde natur langs statsvejnettet.
 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gordon Vahle - P002146 - Sciencejournalistik.dk - 5137s billede

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Bragt i

Teknik & Miljø - Maj 2025

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Hjertezoner – erfaringer med trafikal fredeliggørelse ved skole i Aalborg Kommune
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt