Artikel - Artikel 0

3. januar 2024 - 11:44

2023 i faggrupperne

2023 har været et begivenhedsrigt år hos KTC’s faggrupper – ikke blot har der været mange forespørgsler på input fra faggrupperne til den aktuelle dagsorden samt høringsbidrag – der har også været en sammenlægning af to faggrupper – nemlig Forsyning, Energi og Ressourcer og Klima. De to er blevet til Klima, Energi og Ressourcer med tre underfaggrupper; Affald og ressourcer, Energi og varmeplanlægning samt Klima. Det giver især mening i forhold til forespørgslerne på faglig viden og høringsarbejdet med KL.

I løbet af året er to nye faggruppeformænd tiltrådt. Den ene er Søren Degn-Pedersen, som er ny formand for faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, og den anden er Jane Petersen, som er ny formand for faggruppen for Byggelov. Søren er ny i KTC, mens Jane har siddet en årrække i faggruppen. Jane har afløst Hans Eghøj på formandsposten.

Vi har spurgt faggruppeformændene, erfarne som nye, om, hvad der har præget året i deres faggruppe.

Bidrag til nationale fora, KL og "Den gode forhåndsdialog"

Jane Petersen, Faggruppen for Byggelov

Igen i år har gruppen haft fokus på at kunne bidrage i de nationale fora, hvor KTC, KL og kommunerne er repræsenteret. Det gælder blandt andet flere dialoggrupper nedsat af Social- og Boligstyrelsen omkring blandt andet byggesagsbehandling, brand og konstruktioner samt bæredygtigt byggeri. Desuden bidrager faggruppen med repræsentanter i Branchesparringsgruppen, hvor de største aktører i byggebranchen mødes (uden Styrelsen).

”DEN GODE FORHÅNDSDIALOG”
Gruppen har været en af bidragsyderne til initiativet ”Den gode forhåndsdialog”, som betyder, at der er udarbejdet en guide, som hele branchen står bag.

Guiden beskriver en ”best practice” for forhåndsdialogen i en byggesag. Den giver tydelige og ensrettede anvisninger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på til at skabe en bedre dialog og undgå spildprocesser. I sidste nummer af Teknik & Miljø var der en artikel om arbejdet med Den gode forhåndsdialog.

INPUT TIL KL TIL HØRINGSSVAR OG ANDRE EMNER
Faggruppens arbejde i forhold til KL fylder altid meget. I år har vi blandt andet givet input til Styrelsens arbejde omkring redningsberedskabets indsatsmuligheder (ITT), varmepumper og meget andet. Desuden har der været høringer om ændring til Bygningsreglementet og certificeringsbekendtgørelsen, som faggruppen har lagt en del kræfter i. Også de nye ejendomsvurderinger har fyldt en del med afledte problemstillinger om flere lovliggørelsessager og ønsker til ændringer i BBR, uden påkrævet byggesagsbehandling. Det kan også nævnes, at gruppen har givet input til elselskabernes ønske om uden hjemmel at pålægge kommunerne en opgave i forbindelse med borgernes adgang til at få reduceret elafgift.

Initiativer omkring klima og ejendomsdata

Jakob Harding Kirkegaard, Faggruppen for Digital Forvaltning

Faggruppen Digital Forvaltning har i 2023 konsolideret tilknytningen af to underfaggrupper, der arbejder med henholdsvis geodata- og ejendomsdataområdet. Konkret er de to formænd for underfaggrupperne blevet medlemmer af faggruppen, og i forbindelse med faggruppekonferencen i januar 2024 deltager alle fra faggruppen og underfaggrupperne i et fælles møde.TO EMNER SOM ISÆR HAR FYLDT
Der har været to altoverskyggende emner i slutningen af 2022 og i hele 2023; Klima og ejendomsdata. Faggruppen afholdt et fælles møde med KTC’s daværende faggruppe for Klima under faggruppekonferencen i januar 2023. Formålet var at undersøge mulighederne for et tættere samarbejde omkring emnet ”klima”.

I regi af underfaggruppen på geodataområdet, FOSAKO-FU, har der været stor aktivitet i 2023: - Der er blevet afholdt fem webinarer om klimatilpasning rundt i hele landet med deltagelse af mere end 200 personer, primært fra kommunerne, men også fra private aktører på området. - Der er blevet afholdt seks fysiske heldags- workshops om klima og skadesøkonomi med deltagelse af mere end 120 kommunale fagpersoner på området. - I samarbejde med KL er der blevet udviklet et gratis værktøj til kommunerne til skadesberegning i forbindelse med klimaændringer.

EJENDOMSDATA
I underfaggruppen på ejendomsdataområdet har det været et stort arbejde at svare på de mange høringer omkring den nye BBR-bekendtgørelse. Derudover er faggruppen engageret i både de praktiske forhold og økonomien omkring udfasning af Ejendomsstamregistret (ESR). DIALOGFORUM I slutningen af 2022 blev der på faggruppens initiativ etableret et ”dialogforum” med deltagelse af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI), KL og kommunerne. Dette forum har virket i et år nu og er et meget positivt samarbejde med staten, som medvirker til at få udmøntet de mange gode idéer fra KTC’s datastrategi.

Rammerne er blevet sat

Søren Degn-Pedersen, Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer

Efter forår, sommer og sensommer i et historisk varmt år er det vel efterhånden næppe en overraskelse, at vores fælles aftryk på jorden har en betydning. Man kan derfor med en vis ret påstå, at de temaer, som faggruppen for Klima, energi og ressourcer beskæftiger sig med, har direkte indflydelse på vores levede liv og dermed vores fælles velfærd – på samme vis som alt det andet vores gode kolleger beskæftiger sig med på det tekniske område.

Derfor har det også været tilsvarende ærgerligt, at vores faggruppe har haft en lidt omtumlet tilværelse i år, hvilket kan tilskrives den nye organisering af gruppen, og at der først kom en formand i april. Jeg er glad for at påtage mig opgaven og ser frem til det videre
arbejde i faggruppen.

Den anden halvdel af året i faggruppen er derfor gået med at etablere underfaggrupper (Affald og ressourcer,
Energi og varmeplanlægning samt Klima) og drøfte, hvordan vi skal arbejde i dem.

Rammerne er dermed sat til at tage fat på den store mængde af opgaver, som ligger på vores område.
Jeg kan eksempelvis nævne:

Selskabsgodtgørelse af affaldsområdet
Opstilling af store mængder VE på land (og til vands)
Arbejde med realisering af klimaplaner
Energiplanlægning
Udfasning af gas og konverteringer
Producentansvarslovgivning
Etc.

Vores set up for arbejdet i grupperne tegner sig, og mødeindkaldelserne er sendt. I den forbindelse glæder vi os over, at KL har vist stor interesse i at deltage, sparre og drøfte temaer med os.

Tiden kalder på regelforenkling

Lis Vedel, Faggruppen for Miljø og Grundvand

I faggruppen for Miljø og Grundvand har vi sat regelforenkling på dagsordenen. På faggruppekonferencen i januar havde vi besøg af Miljøministeriet og blev ”lukket ind i lovprocesrummet”. Konklusionen var; Hvis I har forslag til regelforenklinger, vil Miljøministeriet altid gerne høre dem – så kan de (måske) komme med ved næste lovændring.Når der er gang i lovændringer, er det et vindue til at gennemføre forenklinger. Der er store krav til den kommunale administration. Vi skal lykkes med at beskytte vores miljø og grundvand, samtidig er der et ønske om færre timer til administrativt arbejde. Derfor skal vi gøre os umage med, at regler bliver enkle – også når vi skal håndhæve dem.

Faggruppen og underfaggrupperne har haft et aktivt år, og vi glæder os til fortsat at løfte og komme med faglige input og erfaringer i forhold til de vigtige dagsordener, der er på vores område: Landbrug i samspil med klima, og PFAS er vi heller ikke færdige med. Blot for at nævne et par punkter.

NYT FRA UNDERFAGGRUPPERNE
Faggruppen Miljø og grundvand har fire underfaggrupper; Grundvand, Landbrug, Jord og Virksomheder.

I underfaggruppen Grundvand har man blandt andet spillet ind til det lovforslag om vandforsyningsloven, der netop har været i høring. Processen med BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og opfølgning på dette arbejde har fyldt og vil fortsat fylde i en del kommuner.
Derudover bruger gruppen en del tid på det store arbejde omkring reformation af Jupiter (Det offentlige dataregister for vandforsyning og boringer)). Et arbejde som vil fortsætte et godt stykke tid endnu og påvirke kommunernes opgaver med indsamling, håndtering og indberetning af data fremover.

På landbrugsområdet vil vi gerne nævne, at vi er glade for at blive inddraget i processen om, hvordan systemet for kontrol af gyllebeholdere skal indrettes. Arbejdet er ikke færdigt, men vi bliver inddraget, og der bliver lyttet.

Underfaggruppen Jord har, udover systematisk arbejde med regelforenkling, drøftet praksis vedrørende nyttiggørelse af overskudsjord i henholdsvis jyske og sjællandske kommuner. Der har været en opfattelse af, at denne har været forskellig. Den drøftelse har dog mundet ud i, at det nok mere handler om, hvorvidt nyttiggørelse af overskudsjord kræver tilladelse efter MBL’s § 19 eller § 33, og at praksis her er forskellig fra kommune til kommune. Vi ønsker, at processen for at nyttiggøre ren jord bliver lettere. I henhold til seneste klagenævnsafgørelser, kræver nyttiggørelse af ren jord, at der meddeles en § 33 tilladelse (miljøgodkendelse), når der er tale om jord fra forskellige lokaliteter. Vi har ikke brug for, at det bliver mere besværligt at nyttiggøre overskudsjord, tværtimod.

Underfaggruppen Virksomheder har i 2023 været aktiv i relation til adskillige høringer mv. Gruppen er blandt andet kommet med høringsbidrag mht. udkast til ændringer til godkendelsesbekendtgørelsen (bl.a. vedr. fremstilling af brint ved elektrolyse), høring over udkast til bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg - MCP-bekendtgørelsen samt bidraget med kommentarer til udkast til ny brugerbetalingsbekendtgørelse, hvor der foreslås indført 100 % brugerbetaling for miljøtilsyn og godkendelse på virksomhedsområdet, som dog ikke vil gælde for landbrugsområdet.

Arbejdet med klimakrav og nøgletalssamarbejde kendetegner 2023

Karen Dilling, Faggruppen for Kommunale Ejendomme

Et af de primære emner, som Faggruppen for Kommunale Ejendomme i årets løb har arbejdet med, er utakt i klimakrav. Vi kender til Energieffektiviseringsdirektivet (EED), hvor faggruppen arbejder tæt sammen med KL om input til at opnå en smidig implementering. Vi ved, at Bygningsdirektivet er på vej, men kender ikke til dets indhold og dermed sammenhæng til EED. Vi ved, at næsten alle kommuner arbejder med Klimaalliancen, tidligere DK2020, med mål, som ikke nødvendigvis er afstemt med EED og Bygningsdirektivet.

Faggruppen har sat sig det mål at forsøge at koordinere de forskellige krav ved at:

Gøre opmærksom på den manglende sammenhæng i relevante fora
Arbejde med nøgletal, som kan anvendes på tværs
Samarbejde med KL for at understøtte deres arbejde med styrelser og ministerier

Arbejde for at få kommunalt ejerskab over energimærkninger (EMO), som danner grundlag for reduktionskrav, så vi som professionelle bygherrer løbende og selv kan opdatere vores mærkninger, så de altid er aktuelle. I dag er kravene, at vi skal have EMO i udbud og foretaget af eksterne rådgivere, hvilket medfører statiske mærkninger og udgifter til rådgiver uden den samme værdi i retur. Det er kun delvis lykkedes.

LEMPELSE AF BRANDKRAV I BR18
Faggruppen har i samarbejde med KL målrettet arbejdet mod lempelser af bygningsreglementets regler for drift, kontrol og vedligehold i forhold til brand. Det arbejde ser ud til at bære frugt, da der senere i år kommer oplæg til lempelser i høring. Lempelser som lægger sig fint op af de forslag, som faggruppen er kommet med.

NØGLETALSSAMARBEJDE
Faggruppen er en del af styregruppen med KL, der tæt følger arbejdet med udvikling af fælles nøgletal på tværs af nu 57 kommuner.
På baggrund af den indberettede data beregnes nøgletal, eksempelvis:

Kvadratmeter per barn, elev, barn og administrationsmedarbejder
Driftsudgifter per borger, elev, barn og administrationsmedarbejder
Vedligeholdelsesudgifter per kvadratmeter

Samarbejdet har også udviklet skabeloner, så vi kan sammenligne indeklima og tilstand af bygninger. Det har udviklet en kontoplan, så vi kan trække data ensartet og er på vej med en skabelon for anvendelsesgrader af bygninger, så vi får en fælles platform for arbejdet mod en højere udnyttelse af vores bygninger.

Faggruppen har bidraget med en række artikler til magasinet Teknik & Miljø og har dermed løbende formidlet aktuelle emner inden for området kommunale ejendomme.

Jepser Graff Thøger, Faggruppen for Almene Boliger

I 2023 har faggruppen arbejdet videre med centrale emner inden for boligpolitik og -udvikling i form af boligsociale indsatser, hjemløshed og konsekvenser af parallelsamfundsaftalen. Arbejdet har også kredset om effektiviseringen af den almene boligsektor og det kommunale tilsyns rolle i udviklingen.

Faggruppen er primært aktiv i lovarbejdet og samarbejdet med KL. I 2023 blev repræsentanter for faggruppen sammen med KL inviteret med i ministeriets overvejelser om lovændringer og vejledninger på almenboligområdet. Faggruppen håber, at det kan være en samarbejdsform, der kan gentages fremover for at sikre kommunernes input i fremtidens løsninger.

Et særligt fokuspunkt for 2023 og de kommende år bliver balancen mellem boligbehovet og boligudbuddet i kommunerne og især, hvordan der kan sikres billige almene boliger til gavn for både boligsøgende og i løsningen af de mange kommunale boligsociale opgaver.

Naturgenopretningsforordning er på tapetet

Ådalene i Danmark kan blive en arena for, hvordan man kan indfri nogle af de krav og forventninger, der stilles til fremtiden om mere natur, klimarobusthed, plads til energianlæg mv. Dette var temaet for et heldagsmøde i faggruppen i maj. Det foregik on location ved Gudenåen.

Faggruppen har en god tradition med at afholde et årligt dialogmøde med KL. I år var det blandt andet med et indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening. Det tætte samarbejde med KL-folkene er afgørende for faggruppens mulighed for indflydelse.

Fra EU er der en stor ting på vej, der hedder naturgenopretningsforordningen. Vi kan forvente bindende mål om mere natur i hele EU, også i Danmark. Natur og Overfladevand følger arbejdet og ruster sig til den dag, hvor forordningen bliver en realitet i dansk lovgivning. De store linjer fra udlandet, herunder naturgenopretningsforordningen bliver i øvrigt også en del af den røde tråd på Natur & Miljø-konferencen i 2024, hvor faggruppen også har sat sit fingeraftryk på.

Find planloven og træk en ejendomsvurdering

Lotte Højgaard, Fagggruppen for Planlægning

Planloven har fået sit ophæng i Kirkeministeriet, med et klæbende kindkys af landdistriktsudviklingen. Det blev altså en kort glæde at have planloven sammen med bolig- og byggelovgivning, som vi ellers havde set gode takter i for at opnå en mere helhedsorienteret lovgivning.

Hvad den statslige organisering betyder for de tværgående problemstillinger, vi arbejder med, har vi endnu til gode at erfare, men der er uden tvivl en bekymring for, at det bliver sværere at opnå gode helhedsorienterede løsninger.ADVARSLER OVERHØRT I FHT. EJENDOMSVURDERINGER
Apropos tværgående problemstillinger, så er ejendomsvurderingerne næppe gået ubemærket forbi nogen i dagens Danmark. Både i faggruppen og i foreningen Danske Planchefer har emnet fyldt meget, og i flere år.

Bestyrelsen for Danske Planchefer, som også er repræsenteret i faggruppen, har været på banen i den offentlige debat. Vi har sammen med KL advaret om de udfordringer, der er ved at blande beskatning og ejendomsvurdering med planlægning, og med et stort desværre har vi erfaret, at advarslerne var berettiget. Vi har hørt udtryk som ”upræcis planlægning”, ”diffus og uklar planlægning”, ”fejlbehæftet plandata”, og det skriger jo til himlen om den manglende forståelse for planlovens formål om at ”sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen…”. Dvs. klingen er lidt større end de faktiske forhold, der gør sig gældende på den enkelte matrikel. Det er to forskellige sprog, og langt bedre ville det være at have koblet sig til de brancher, der beskæftiger sig med ejendomsvurderinger, end at basere dem på planlægning, som ofte afspejler fremtidige forhold eller muligheder og ikke aktuelle. Ud over de mange BBR-henvendelser, lovliggørelser mv., der strømmer til kommunerne, forventer vi at se et marked, der reagerer på en ny måde i samarbejdet. Tør man få udarbejdet rammelokalplaner? Vil man have ændret uudnyttede lokalplaner? Hvad med lokalplaner, som giver flere muligheder for anvendelse og omfang? Den fleksibilitet vil nok komme på prøve.

Men vi ser selvfølgelig frem til arbejdet med en ny planlov næste år. Mon ikke vi også med den får gode emner på bordet i 2024.

Vigtige drøftelser og nye indsatsområder

Flemming Frøsig Christensen, Faggruppen for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Der har været stille på lovgivningsområdet og dermed på Høringsportalen. Faggruppen Veje, Trafik og Trafiksikkerhed har dog ikke kedet sig, men arbejdet med forskellige projekter og indsatsområder i 2023.

AFSLUTNING OG EVALUERING AF PROJEKT ELLADESTANDERE
Projektet har været vældig succesfuldt, idet det aktive netværk har formået at dele viden på tværs af mange kommuner i en situation, hvor vejledninger for kommunale udbud af elladestandere endnu ikke var på plads, samtidig med at kommunerne gerne ville sikre muligheden for at få andel i de afsatte puljemidler. Dette KTC tiltag med projektnetværk kan klart anbefales til kommende udfordringer.

AFSØGNING AF SAMMENHÆNGE OG UDVEKSLING MELLEM VEJMAN OG ROSY
Det er blevet konstateret, at der er relativt store udfordringer med transparens mellem de to vejadministrationssystemer, derfor har faggruppen været i dialog med begge leverandører med henblik på, om de to udbredte systemer kunne benytte samme definitioner og beregningsmetoder, således at resultater for vejkapital (værdien), skadespoint (tilstand) og investeringsbehov (fastholdelse/ forbedring/reduktion) kan blive troværdige. Disse er helt centrale i fagområdets drøftelser med det politiske niveau, hvor vi er i massiv konkurrence med de såkaldte velfærdsområder. Det kommer vi til at arbejde videre med.

EKSTRAORDINÆRE PRISSTIGNINGER SOM FØLGE AF ENERGIKRISEN
Inden for anlægsområdet har leverandørerne været udfordret af prisstigninger, og der har været en del drøftelser med branchen om, hvorvidt vilkårene i AB18 kunne godtgøre, at der skulle udbetales kompensation for disse prisstigninger. Kommuner er selvstændige juridiske enheder, og derfor er det den enkelte kommune, der vurderer dette. Faggruppen har især delt viden om, hvordan kommunerne har vurderet eventuelle krav. Generelt har kommunerne ikke fundet grundlag for udbetaling for ekstraordinære prisstigninger.

NYE INDSATSOMRÅDER I FAGGRUPPENS ARBEJDE
Faggruppen har besluttet at arbejde med følgende emner det/de kommende år:
1) Kollektiv mobilitet idet KL og kommuner vil sikre et input til det af regeringen nedsatte ekspertudvalg.
2) Bæredygtighed i både anlæg og drift, som fortsat er et vigtigt emne.
3) Definitioner og standarder for vejkapital/ skadespoint/investeringsbehov.
4) Strategisk drøftelse med politiet om koordination.
5) Ændring af vilkår for brug af indbetalinger til parkeringsfonden.

Så der er rigeligt at tage fat på for faggruppen.

Samarbejde på tværs

Christian Sabber, Faggruppen for Ledelse

Vi står overfor en velfærdskrise, der også kan påvirke det tekniske område, både i kampen for velfærden og i kampen om ressourcerne. Samtidig står vi midt i en klimakrise i en urolig verden og en uro, der også rykker tættere på Danmark. Det gør ikke kravene til ledelse i det tekniske område mindre og stiller nok endnu større krav til vores faglige og tværfaglige ageren.

Faggruppen for ledelse får stort set aldrig høringer og skiller sig på det punkt lidt ud fra de andre faggrupper. Derfor er vi heller ikke ramt af de samme deadlines, som så mange af de andre faggrupper. Vi stiller os til gengæld gerne til rådighed for samarbejde med de andre faggrupper. Sammen med daværende faggruppe for Klima havde vi derfor en workshop på faggruppekonferencen, hvor vi blandt andet så på forskellige erfaringer med DK2020-planer og borgerinddragelse.

Et af højdepunkterne i faggruppen var KTC ÅRSMØDE 2023, som blev afholdt den 26. – 27. oktober, hvor vi faciliterede en workshop. I nogle år har vi kredset om ledelse af komplekse udfordringer, især med fokus på klimakrisen, men også inspireret af de erfaringer, vi alle har gjort os, med at drive et samfund, der var delvist lukket ned. Faggruppen havde ikke et svar, men faciliterede samtalen mellem ledere, chefer og direktører ud fra en antagelse om, at det tekniske område er en væsentlig tværgående aktør. Samtidig påkalder dette sig en bred tilgang til ledelsen af det tekniske område og til ledelse i samfundet. Vi talte blandt andet om, hvordan vi både er dygtige i vores sektorledelse og yder strategisk ledelse i de nævnte komplekse udfordringer.

Log ind for at kommentere