Havvandsstigninger i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

Stigende havniveauer er en global udfordring, der også har konkrete konsekvenser for den dansktyske Interreg-region. Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed. Resultaterne danner basis for anbefalinger til beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau med det formål at gøre klimatilpasning i kystnære områder – den såkaldte blå zone – mere effektiv og målrettet.

Stigende havniveauer er en global udfordring, der også har konkrete konsekvenser for den dansktyske Interreg-region. Siden midten af 1800-tallet – med industrialiseringens begyndelse – har regionen oplevet markante klimaforandringer: højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, hyppigere og mere intense ekstreme vejrhændelser som kraftige regnskyl og tørkeperioder. Samtidig er havniveauet i området steget støt.

Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer.

Projektet har tre centrale mål: at dokumentere klimaets udvikling, identificere institutionelle barrierer og muligheder for klimatilpasning samt udvikle strategier og konkrete tiltag, der kan imødegå udfordringerne. Projektet udvikler såkaldte mikromissioner i udvalgte kommuner – Vejen i Danmark og Niebüll i Tyskland – hvor der arbejdes med blandt andet håndtering af regnvand og klimatilpasning af boligområder.

Som vidensgrundlag kortlægges både tidligere og nuværende klimaændringer, særligt i relation til havniveauet. Der indsamles og analyseres data fra fem vandstandsmålere i havnebyer i den vestlige del af Østersøen, med særlig vægt på perioden fra 2001 og frem. Resultaterne danner basis for anbefalinger til beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau med det formål at gøre klimatilpasning i kystnære områder – den såkaldte blå zone – mere effektiv og målrettet.

Projektet er støttet med 13,5 mio. kr. fra det dansk-tyske Intereg program 6A og løber fra marts 2024 til februar 2027.

"Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer"

En verden i forandring

De globale klimaændringer udvikler sig med stigende hast. I Europa er den gennemsnitlige temperatur steget med hele 2,4 °C siden 1880, hvilket ligger over det globale gennemsnit. Mange af disse forandringer – særligt dem, der relaterer sig til havene, iskapperne og havniveauet – er irreversible i flere århundreder, nogle endda i årtusinder.

Mellem 1901 og 2018 steg det globale havniveau med 20 cm, og stigningstakten er accelereret markant: 1901–1971: 1,3 mm/ år, 1971–2006: 1,9 mm/år og 2006–2018: 3,7 mm/år. Med stor sandsynlighed (90–100%) skyldes denne udvikling primært menneskelige aktiviteter – især udledning af drivhusgasser. I perioden 1971–2018 fordelte årsagerne til havniveaustigningen sig som følger: 50 %: termisk udvidelse af havet pga. opvarmning, 22 %: afsmeltning fra gletsjere, 20 %: afsmeltning fra iskapper i Grønland og Antarktis og 8 %: ændringer i vandoplagring på land.

Data og metode

Der er anvendt vandstandsdata fra fem danske stationer i Region Syddanmark og Region Sjælland – begge en del af Interreg Deutschland– Danmark: Hesnæs (2004–2023, data eksisterer ikke i perioderne 2001–2004 og efter 2023), Fåborg (2001–2004), Assens (2001–2024), Haderslev (2001–2024) og Sønderborg (2001–2024).

Dataene er kvalitetssikrede og målt i centimeter med 10 minutters intervaller. Målingerne er baseret på referencen DVR90 – en vertikal referenceflade defineret som middelvandstanden omkring Danmark i 1990. Den tekniske nulpunktsreference er fikspunktet i Aarhus Domkirke (5,570 m DVR90).

"Hyppigere ekstreme forhold, som stiller større krav til fx kystsikring. Saltvandsindtrængning i grundvandsmagasiner og vådområder, hvilket kan skade økosystemer og drikkevandsressourcer"

Havniveaustigninger og variationer i den vestlige del af Østersøen

Målingerne fra 2001 til 2024 viser, at vandstanden i den vestlige Østersø er steget betydeligt – dog med variationer mellem lokaliteterne: Assens: ca. 9,8 cm, Haderslev: ca. 8,3 cm, Sønderborg: ca. 7,4 cm, Fåborg: ca. 5,0 cm og Hesnæs: ca. 4,5 cm. For Assens sås en vandstandsstigning på ca. 10 cm over de seneste ca. 25 år, hvor den globale gennemsnitlige stigning var 20 cm på ca. 125 år. Samtidig med en stigning i vandstanden ses ligeledes, at årlige minimums- og maksimumsværdier generelt har været stigende, men stigningerne er ikke signifikante.

Den årlige stigning i vandstanden varierer også mellem lokaliteterne siden 2001: Assens: 4,1 mm/år, Sønderborg: 3,4 mm/år, Haderslev: 3,1 mm/år, Fåborg: 2,1 mm/år og Hesnæs: 1,9 mm/år (denne dog siden 2004). Disse stigninger i vandstanden ved Assens og Sønderborg ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som de globale stigninger i havniveauet siden 2006 til 2018 (3,7 mm/år). Disse gennemsnitlige stigninger i havniveauet er forårsaget af drivhusgasudledninger – og dermed gradvist det varmere klima: Menneskelig aktivitet var med stor sandsynlighed (90-100% sandsynlighed) hovedårsagen til den observerede stigning i havniveauet, i hvert fald siden 1971.

Vandstandens variationer i løbet af årene skyldes hovedsageligt vejrsystemer som lavtryk, der passerer regionen, der trækker store havvandmasser med sig og skaber pludselige stigninger i vandstanden over kortere perioder, men med ikke ubetydelige konsekvenser. Et ekstremt eksempel fandt sted den 20.–21. oktober 2023, hvor vandstanden nåede op på 202–214 cm over DVR90 på tværs af Interreg-regionen. Her steg vandstanden ca. 70 timer før ‘peak’ med mellem 2,6 til 2,8 cm/t, hvor stigningen 17 timer før og til ’peak’ var mellem 4,5 til 4,8 cm/t, dog 6,2 cm/t ved Hesnæs. Efter ‘peak’ faldt vandstanden mellem 9,2 til 10,3 cm/t over en periode på 22 timer.

"Vandstandens variationer i løbet af årene skyldes hovedsageligt vejrsystemer som lavtryk, der passerer regionen, der trækker store havvandmasser med sig og skaber pludselige stigninger i vandstanden over kortere perioder, men med ikke ubetydelige konsekvenser"

Konsekvenser og anbefalinger

De observerede havniveaustigninger og ekstremer har en række alvorlige konsekvenser for regionen. For eksempel kan det nævnes, en øget risiko for oversvømmelser af kystbyer, hvilket truer både infrastruktur, boliger og kulturarv. Hyppigere ekstreme forhold, som stiller større krav til fx kystsikring. Saltvandsindtrængning i grundvandsmagasiner og vådområder, hvilket kan skade økosystemer og drikkevandsressourcer. Økonomiske omkostninger i form af hyppigere reparationer og investeringer i klimatilpasning og sociale og psykologiske effekter, særligt i lavtliggende områder, hvor borgerne kan føle sig truet af fremtidige oversvømmelser.

For at imødekomme disse udfordringer anbefales det at forstærke kystbeskyttelse: Det vil sige, opdater og udbyg eksisterende dige og kystværnssystemer, særligt omkring lavtliggende byområder – eller måske i højere grad invitere vandet ind således, at der tænkes nyt og intelligent i de ekstremperioder, hvor det står højt. Udvikl og implementer mikrostrategier, som tilpasses lokale forhold i kommunerne – fx grønne regnvandsløsninger og fleksibel byplanlægning. Øge datadeling og overvågning og derved fortsæt og udvid den løbende overvågning af vandstande og klimatendenser. Etabler fælles platforme for datadeling mellem kommuner og myndigheder. Tværnational koordinering således, at det dansk-tyske samarbejde styrkes med fælles beredskabsplaner og investeringer i klimatilpasningsteknologi. Ikke mindst bør borgere (og virksomheder) inddrages i forbindelse med øget oplysning om klimarisici for så vidt angår borgerdrevne initiativer til klimatilpasning. Sidst men ikke mindst må der planlægges i det længere perspektiv således, at klimascenarier og -prognoser indarbejdes i al fysisk planlægning, herunder boligudvikling, infrastruktur og erhvervsarealer. Spørgsmålet er, om vi er klar til at tage hul på den svære samtale om også at afgive land tilbage til havet. Tab af værdi og store økonomiske omkostninger ses allerede i dag i forbindelse med de seneste stormfloder og oversvømmelser. Man kan spørge, om langsigtet tilbagetrækning fra oversvømmelsestruede områder også skal være en del af strategien og løsningen? Ved at tage hånd om disse anbefalinger, allerede i dag, kan regionen være bedre rustet til at modstå morgendagens klimaudfordringer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Ph.d. og Dr. Scient., Professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster. Hovedforfatter ved FN’s Klimapanel (IPCC), Sixth Assessment.

Sebastian Mernild

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2025

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Havvandsstigninger i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

En verden i forandring

Data og metode

Havniveaustigninger og variationer i den vestlige del af Østersøen

Konsekvenser og anbefalinger

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper