Artikel - Artikel 0

18. september 2023 - 8:30

Grøn omstilling i det åbne land - Fra strategisk byledelse til strategisk arealplanlægning

Det er nu, kommunerne skal sætte sig for bordenden af arealudviklingen i Danmark.

En række nye tendenser, på alle niveauer fra regering til de enkelte projekter, kalder på en proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter.

Tendenser på regeringsniveau

Der er store forventninger til, at regeringen og klimaminister Lars Aagaard viser ’næstekærlighed’, som klimaministeren kaldte det på Green Power Denmarks årsmøde i juni 2023, når der inden længe skal tages det næste skridt i statens involvering i såkaldte energiparker på land. Man må forstå, at nogle af de løfter, der er givet af denne og den tidligere regering, om at give gevinster til de lokalsamfund, der lægger jord til energiproduktion, skal indfries nu, så opbakningen kan sikres lokalt.

Ydermere er der på den ene side et stort pres, blandt andre fra Danmarks Naturfredningsforening og organisationerne på vandområdet, efter statslig planlægning i det åbne land, ikke mindst når det gælder vedvarende energi.

På den anden side holder kirkeminister Louise Schack Elholm, som også er minister for planloven, fast i, at der ikke kommer nogen ny statslig planlægning for det åbne land, før det regeringsnedsatte partnerskab for en visionsplan for dansk landbrug har afleveret deres forslag til regeringen ultimo 2023. Men der kommer næppe nogen stor national plan foreløbig, så det bliver altså kommunerne, og ikke regeringen, der må tage sig af implementeringsopgaven i det åbne land frem mod 2030 og måske helt frem til 2050. Derfor haster det, at kommunerne selv sætter sig for bordenden af den opgave.

Mange har allerede en ambition på området i både kommuneplanen og klimahandlingsplanen DK2020. Dog bliver opgaven mere og mere kompleks. Det gælder både på det strategiske niveau og på projektniveau.

Proaktiv langsigtet planlægning af arealanvendelse i kommunalbestyrelsen

De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede. Concito foreslår, at kommunerne skal fokusere på én hovedfunktion i hvert udpeget område af landskabet og begrænse sig til én eller to funktioner udover hovedformålet.

En række valg skal træffes, og de ser ud til at skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et overordnet niveau, hvor der lægges arealer ud i kommuneplanen til de formål, der passer bedst til de forskellige områder i en kommune.

Energiproduktion, naturnationalparker, skovrejsning, drikkevandsbeskyttelse, natur eller urørt skov. Den langsigtede planlægning skal ske proaktivt inden indkaldelse af idéforslag og sagsbehandling af de konkrete ansøgninger fra energiproducenter og dialoger med lodsejere. Kommunen skal også beslutte, om de selv vil erhverve arealer, eller om funktionsomlægningen skal være op til de enkelte lodsejere. Nogle kommuner har råd til at købe jord. Andre har ikke.

"De seneste år har der været talt og skrevet meget om det, vi kalder for multifunktionel arealanvendelse. Det kan dog tage for lang tid at realisere ambitionen om mange funktioner på samme tid, og formålene kan blive for forskelligartede"

Ny klimaledelse og retningslinjer for placering af energianlæg

I oktober 2022 gav 29 kommuner tilkendegivelse af, at de var villige til at lægge arealer til energiparker på land. Hvis de altså kunne få noget til gengæld. Der skal formentlig igangsættes 15.

23 kommuner har tilmeldt sig Realdanias projekt Plan 22+, der skal skabe ny viden om helhedsorienteret planlægning og afprøvning af nye redskaber. 11 af dem har fået grønt lys til at gå i gang.

Når formålet med arealerne er fastlagt, er der brug for et nyt skridt i planlægningen. Især energiparkerne vil kunne bestå af en blanding af teknologier til produktion af energi. Det kan være kombinationer af vind, sol, biogas eller en ny fjerde form for energiproduktion. Dermed vil der være en variation i ejerkredsen med en øget kompleksitet i governance for planlægningen til følge.

Noget taler for en kommunal løsning, hvis der skal kombineres med udvikling af store områder med forskellige anlæg. Alternativt skal der måske etableres grundejerforeninger for arealerne eller en anden form for governance.

Flere kommuner har erfaringer med at lave retningslinjer, så energiselskaber og developere ved, hvilke hensyn en ansøgning om nye anlæg skal indeholde. Alligevel kan der være lang vej til at få projekterne godkendt og få anlæggene op. Andre kommuner har erfaringer med, at de retningslinjer, de vedtager i kommunalbestyrelsen, ikke kan rummes i den nuværende lovgivning for opsætning af vedvarende energi.

Der er brug for ny klimaledelse fra kommunens side fra kommunalplanlægning og vedtagelse af retningslinjer til, at de konkrete projekter realiseres.

Landskabsdemokrati for reel politisk og lokal forankring

Gennem forløbet er der brug for en fornyet dialog med borgerne. Jo større anlæg, desto mere lokal inddragelse og nødvendighed af accept.

Flere peger på, at det ikke kan opnås på de traditionelle åbne borgermøder. Danmarks Medie og Journalisthøjskole har netop i juni 2023 lanceret syv anbefalinger til gode borgermøder, og en af deres observationer er, at de deltagere på borgermøder, der selv taler mest, samtidig er dem, der lytter mindst. Det er et ægte dilemma, der øger presset for at sætte andre modeller i spil.

Kristian Borch, forsker på Aalborg Universitet, har, sammen med en række kolleger i blandt andet Norge, fulgt udviklingen og har netop publiceret en artikel i Energies med en model over, hvor mange forskellige typer af inddragelse, der kan være i spil i udviklingen af det, han kalder for landskabsdemokratiet. Det vigtige er, at det ikke overlades til forvaltninger og VVM-screeninger at komme fra kommuneplanen til projektgodkendelser, men at der faktisk udvikles en model, der reelt er politisk og lokalt forankret.

Ny projekttilgang hentet fra byudviklingen og landskabsarkitekturen

I apriludgaven af Teknik og Miljø 2023 er opstillet en række gode forslag til ”grøn fremdrift” i kommunerne. Det var forslag som hurtigere sagsbehandling, mulighed for at prioritere klimahensyn over natur, lokale gevinster og statslig finansiering af planopgaven - langt hen ad vejen en ønskeseddel til staten.

Der er potentiale for en ny tilgang i det åbne land, som kommunerne faktisk kender til i forvejen. Gennem mange år har et af de mest populære efteruddannelsesforløb for tekniske direktører været uddannelsen i strategisk byledelse, som har været udbudt i samarbejde med Realdania. Det må være nu, der skal kopieres metoder fra arkitekters og landskabsarkitekters tilgang i komplekse byudviklingsopgaver i de tætte byer, hvor der netop også er kamp om pladsen.

Ved at parallelforskyde denne tilgang til det åbne land, der nu har nået en tilsvarende kompleksitet som i byudviklingen med mange funktioner, krav og interesser, der skal gå op i en højere enhed, så er det muligt at levere en proces af højere kvalitet og med større chance for at lykkes.

Med status quo er der til gengæld en risiko for, at alle taber, f.eks. med opbremsning med udbygning af solcelleparker og underkompensation til solcellenaboer. Men med en velforberedt kommune ved bordenden med en fornyet tilgang til proaktiv strategisk arealplanlægning og en ny klimaledelse, vil chancerne for en succesfuld acceleration af den grønne omstilling i det åbne land blive øget. I processen fra kommunalplanlægning til vedtagelse af retningslinjer helt frem til realisering af de konkrete projekter vil flest mulig til gengæld vinde.

Figur 2. Model fra artiklen “Landscape Democracy and the Implementation of Renewable Energy Facilities.” Energies 2023, 16, 4997. Modellen viser en stor variation i værdier og måder at nå frem til beslutninger på. Balancerne mellem den personlige frihed, rettigheder til at blive inddraget og hørt samt respekt for fakta og argumenter er søgt beskrevet i modellen. Alt efter hvilken governance og hvilken energipark, der er i forslag, kan der være brug for en forskellig vægtning af fakta, stemmeafgivelser og privat ejendomsret. De lokale processer kan tilrettelægges med inspiration fra et væld af forskellige metoder.

Figur 1. Model fra Concitos publikation ”Danmarks arealer – Danmarks Fremtid” 2023. Figuren viser kombination af funktioner i det åbne land. Jo mørkere et felt er, jo lettere er det at kombinere funktioner. Beskyttelse af drikkevandet kan fint kombineres med skovrejsning og rekreative formål. Et andet godt match kan være at kombinere energiproduktion med drikkevandsbeskyttelse. Landbrugsproduktion kan kombineres med rekreation, men så længe der anvendes konventionelle metoder, kan landbrugsproduktion dårligt kombineres med drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning eller vild natur.
Illustration: CONCITO

Foto øverst: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør

Laila Kildesgaard

Steder skaber folk

Kreativ leder

Susanne Grunkin

Arkitema

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2023

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny