Udbudsprocesserne presser tegnestuerne til at lade sig opkøbe eller til at slå sig sammen i meget store virksomheder i storbyerne. På den måde kan de nemlig slå porteføljerne sammen og fremvise nok referencer til at byde på kommunale projekter, forklarer Lars Autrup, som gerne vil udfordre kommunernes måde at formulere udbud på.
-Kommunerne er underlagt nogle udbudsregler, som de fortolker meget rigidt. Hvis man f.eks. skal have lavet en ny børnehave, stiller man typisk krav i prækvalifikationen om, at ansøger skal have tegnet tre børnehaver inden for de seneste fem år. På den måde udelukker man nystartede tegnestuer, og kommunerne mister små virksomheder lokalt. Vi synes, at kommunerne dummer sig, når de laver udbud med den slags forsimplede kriterier, siger han.
Jo simplere regler, man opstiller, jo nemmere er det selvfølgelig at dokumentere, at alt er gjort efter bogen. Men der står ingen steder i EU-lovgivningen, at man skal gøre det sådan, forklarer Lars Autrup. Der er faktisk frihed til at fortolke og til at opstille kriterier, som giver bedre match og bedre byggeprojekter.
-Hvis vi skal blive ved børnehaveeksemplet, er det ikke selvsagt, at man er den bedste til opgaven, fordi man har lavet tre børnehaver. Det kunne måske give bedre mening at stille et kriterie om, at ansøger har kendskab til og har arbejdet med lokalsamfundet, hvor børnehaven skal ligge, siger han.