Et år, hvor hele samfundet skulle leve efter andre regler, hvor vaner blev ændret radikalt, og hvor forskellige sektorer har været i front med at få understøttet, at samfundet under de anbefalinger kunne fungere så godt som muligt. Det har været et stort arbejde – og vi har lært meget.
Men vi er også blevet mindet om, hvor gode vi er, når vi samler kræfterne i fællesskab. Skaber nye løsninger. Ser på tværs og lærer af hinanden. Det har vi mere end nogensinde brug for – for corona eller ej, så skal vi omstille et land til en bæredygtig fremtid.
Mange skelsættende begivenheder, indsatser og beslutninger lige nu har stor betydning for vores arbejde og samfundets indretning i de kommende mange år.
I marts har kommunerne sammen med KL givet deres input til regeringens klima- og CO2- reduktionsplan, som har blikke helt frem til 2030. Dette arbejde, som fyldte rigtig meget for faggrupperne i KTC i marts 2020, har mange anbefalinger og indsatsforslag, som har en stor indvirkning på både vores sektor, samt erhverv og borgerne. Emner såsom fremtiden for affaldsområdet, hvordan skal vores varme og energiområdet se ud i fremtiden og vores rolle i forhold til mobilitetsomstilling kræver, at man tager udgangspunkt i mange års konkrete erfaringer, der er høstet i praksis, og kommunerne vil fortsat spille en afgørende rolle for at omsætte de meget store og ambitiøse målsætninger.
I 2020 blev det for eksempel drøftet, hvordan kommunerne fremover skal arbejde med og bidrage til fremtidens affalds- og energisektor, som er kendetegnet ved at lave investeringer og indsatser, som har 10-30 års sigte. Så fremtiden på disse områder er i høj grad påvirket af de beslutninger, der træffes nu. På andre områder i sektorerne er der også afgørende beslutninger, som træffes på baggrund af nye vilkår, såsom at vi får ”vand fra alle sider”, og nye tiltag og muligheder som multifunktionel jordfordeling.