Kære alle
Jeg sidder med et kystbeskyttelsesprojekt i Solrød, hvor vi skal have etableret et lavt dige på en privat ejendom, som grænser op til et natura 2000 område. Der skal laves en terrænregulering inde i ejerens have, som er registreret som strandeng og hvor der også ligger en §3 beskyttet sø. En stor del af det areal der skal terrænreguleres ligger i øvrigt indenfor strandbeskyttelseslinjen. Søen vil vi muligvis flytte, men det forudsætter at projektet kommer til at ændre afvandingsforholdene, så ejendommen bliver oversvømmet ved skybrug og tung regn.
Ejeren vil i øvrigt gerne have indlagt noget jordvarme og eventuelt en pool (dog udenfor den beskyttede natur) når vi nu er i gang med at grave haven op.
Mit spørgsmål er om der er nogen herinde, der kender til nogle lignende sager, hvor man har fået tilladelse (eller afslag) til at foretage terrænregulering i enten strandeng, indenfor strandbeskyttelseslingen eller flytte en §3 reguleret sø?