Alle parter er gået fra forhandlingsbordet med en fornemmelse af både at have givet og fået, og der er landet nogle fine kompromiser. Daglig praksis og standardforbehold, der har været nødvendige og almindeligt anvendte, er blevet indarbejdet. Alt i alt et meget fint grundlag for at opnå bedre styring, højere kvalitet og færre konflikter i byggeriet.
Men en ting er, hvad forhandlingspartnerne er kommet frem til, noget andet er den daglige praksis, når der skal indgås kontrakter, samarbejdes og bygges. Hvor gode er vi på tværs af branchen til at ændre vores adfærd og udnytte de muligheder for endnu bedre byggeri i Danmark, som har været målet med revisionen? Det vil tiden vise, men hvis det skal lykkes at omsætte de gode intentioner fra forhandlingslokalet til praksis, er det en forudsætning, at vi alle, både bygherrer, rådgivere og entreprenører, er villige til at gøre noget andet, end vi plejer.
Der bliver stillet større krav til bygherrernes professionalisme. Vi skal blandt andet være dygtige til at dokumentere og træffe hurtige beslutninger i forhold til ændringer. Det forventes af os, at vi sætter god tid af til projektgennemgang og kontraktindgåelse, at vi løbende opdaterer tidsplaner og budgetter. Jeg tror og håber, at den øgede opmærksomhed fra vores side, i de tidlige faser, betyde færre ekstraarbejder og færre konflikter i udførelsesfasen. En vellykket implementering af det nye aftalesystem er grundstenen i fremtidens byggeprocesser, hvor samarbejde, effektivitet og kvalitet er nøgleord.