Fremtidens motorvejslandskab - en udfordring for kommunerne

Der bør i fremtiden tænkes langt mere tværsektorielt. Motorvejen skal fremover opleves som en integreret del af både byen og landskabet – og her ligger den design- og planlægningsmæssige udfordring, ifølge artiklens forfatter, Ulla Egebjerg, der for nylig udgav en bog om design af moderne motorveje.

Motorvejen repræsenterer 90 års vej- og kulturhistorie, og dens forløb og udformning er bestemt af overvejelser omkring oplevelsen af at køre på vejen, historisk betydningsfulde steder og særlige karaktertræk ved landskabet – og af sikkerhedsmæssige beslutninger, ejendomsforhold og topografi. Motorvejen placerer sig dermed i et spændingsfelt mellem effektivitet og fart på den ene side, og et kulturelt, æstetisk og næsten romantisk møde mellem den rejsende og landskabet på den anden side.

Mange motorvejsstrækninger er tænkt som et forløb af landskabsbilleder, der fremhæver landskabets karakter for trafikanten. Men motorvejen fremstår flere steder i dag i mindre grad som en rejsevej, der efterlader trafikanten med en total oplevelse af de skiftende landskaber og vekslende udsigtspunkter, der kan fungere som pejlemærker for rejsen. Derimod opleves naboarealerne ved vejen mange steder som rene industrikvarterer, hvor forskellige bygningers tilbud af varer eksponeres eller lagerarealer stilles til skue for trafikanten.

Hybridmotorvejen omkring Silkeborg

Silkeborgmotorvejen tager især favntag med det komplekse forløb igennem byen. Der blev tidligt formuleret en designstrategi for vejens forskelligartede forløb – hvor hver strækning udgør en sekvens, som viser det særlige landskab omkring byen, byens varierende erhvervsområder og byens silhuet. Designstrategien spiller sammen med motorvejens naboarealer, så man gennem læsning af vejens udformning kan orientere sig om, hvor på strækningen ved Silkeborg man er.

Designresultatet kan blandt andet ses i udformningen af de lette landskabsbroer, broerne på tværs af vejen, og støjskærmene der farvemæssigt spiller sammen med vejens naboarealer. Især på bystrækningen har kommunen været en aktiv medspiller – dels i designbeslutningerne for motorvejen, dels i forhold til relationerne til naboarealerne. Motorvejen kan blive et skoleeksempel på, hvordan bygherre og kommune – ved at se helheden og samarbejde i alle faser i vejens tilblivelse – kan skabe unikke resultater.

Et samspil mellem mange aktører

Nutidens motorvej er ikke blot en del af den infrastruktur, der bringer os hurtigt og sikkert fra ét sted til et andet. En motorvej er heller ikke kun en forbindelse mellem byer i det åbne land. Den er i høj grad også en integreret del af de større sammenhængende byområder, og vejen er blevet en markant del af vores byer og landskab og vil præge landet og rejseoplevelsen i mange generationer. Blandt andet derfor er det vigtigt at skabe sammenhæng, helhed og god kvalitet i designet.

Man må i fremtiden se motorvejen i et bredere felt, hvor de rumlige arkitektoniske konsekvenser belyses og bearbejdes i et større perspektiv. Det gælder både for den rejsendes oplevelse af vejen og dens design i fart, og det gælder for motorvejens nære omgivne landskab og ikke mindst mødet med byen. Kan motorvejen i dette perspektiv udvikle sig til et felt snarere end et spor, hvor vejen vil interagere med de omgivne byområder og erhvervsområder med større funktionel effektivitet, så byen og landskabet fletter sammen med de kraftfulde infrastrukturanlæg på en sanselig og begavet måde, der ikke efterlader tilfældige bagsider af erhvervsområder, eller hvor restarealer skæres i tusinde stykker?

Overskudslandskaber

Overskudslandskaber i forbindelse med de nære motorvejsarealer repræsenter en stor uudnyttet resurse og kan rumme et stort udviklingspotentiale. Dette gælder især for den bynære motorvej, hvor store forbindelsesanlæg og forhåndsreserverede arealer rummer uudnyttede muligheder. Disse steder kunne programmeres til et aktiv for hele motorvejsfeltet, og ved at skabe tilgængelighed til arealerne kunne der opstå nye steder og nye sammenhænge.

Mulighederne for udnyttelse er mange - fra midlertidige aktiviteter til mere permanente kvalitative anvendelser i form af nye rekreative arealer tæt på byerne med aktiviteter som skaterbaner, gokart baner eller rene ”motorvejsparker”, hvor særlige aktive fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Hvad med vandparker med stier, hvor børn og voksne kan udfolde sig, bruge vandet og følge årets gang, samtidig med at store vandmængder i forbindelse med særligt voldsomme regnmængder kan opsamles?

Der bør i fremtiden tænkes langt mere tværsektorielt. Motorvejen skal fremover opleves som en integreret del af både byen og landskabet – og det er her den design- og planlægningsmæssige udfordring ligger. Ved at tænke os om kan vi sammen skabe fremtidens unikke motorveje – som fortsat er en rejse værd.

Ulla Egebjerg har siden 1996 været ledende arkitekt i Vejdirektoratet.

Ulla Egebjerg er aktuel med bogen ”Vejarkitektur og ingeniørkunst – en bog om design af moderne motorveje”, udgivet på Aalborg Universitetsforlag.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Arkitekt MAA

Ulla Egebjerg

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2016

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed›Vejplanlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Fremtidens motorvejslandskab - en udfordring for kommunerne

Hybridmotorvejen omkring Silkeborg

Et samspil mellem mange aktører

Overskudslandskaber

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper