Artikel - Artikel 0

20. august 2016 - 9:00

By- og trafikplanlægning

Attraktive byer tænker udvikling og trafik sammen

Planlægning af trafiksystem bør tænkes sammen med byplanlægning og forholde sig til kommunens overordnede visioner for byliv, bæredygtighed, sundhed og bosætning. Ny eksempelsamling viser vejen.

Byens transportbehov opstår ikke mindst som konsekvens af byens funktioner, byens struktur og byens tæthed. Ved at sammentænke by- og trafikplanlægning kan man både sætte rammerne for en bæredygtig transportadfærd og sikre optimal kapacitetsudnyttelse af trafikinfrastrukturen.

Vejledning om sammenhæng

Vejregelgruppen ”Byernes trafikarealer” udgav i sommeren 2015 håndbogen ”Trafikplanlægning i byer" for dels at give en vejledning i, hvordan man arbejder med den konkrete trafikplanlægning i byer, dels at beskrive den sammenhæng, som trafikplanlægning i byer bør ses i for at opnå en by, der er attraktiv at leve og færdes i.

Efterfølgende er der blevet udarbejdet en tilhørende eksempelsamling med 11 udvalgte eksempler på god, sammenhængende by- og trafikplanlægning fra kommuner i hele landet.

Indfri potentialer

For at kunne håndtere de mange krav og hensyn i byerne bliver det mere og mere vigtigt at sammentænke by- og trafikplanlægning. God byplanlægning medtænker trafikanterne, så det samlede trafiksystem udnyttes bedst muligt – og omvendt medtænker planlægningen af trafiksystemet visionerne for byens udvikling og de politiske indsatsområder. Der kan være store potentialer i at arbejde på tværs og inddrage kommunens sundhedsfolk, miljøfolk og skolefolk i planlægningsarbejdet, for slet ikke at tale om eksterne interessenter, som kender byens behov og udfordringer. Ved at integrere trafikplanlægningen i arealplanlægningen vil trafikplanlægningen ikke alene komme til at handle om at håndtere den umiddelbare efterspørgsel efter transport, men også om at opfylde kommunens og samfundets overordnede visioner og målsætninger.

Bæredygtig adfærd i nye områder

Først og fremmest er det nødvendigt at sikre, at byudviklingen foregår i områder med mulighed for god adgang til eksisterende infrastruktur. I modsat fald kan det blive dyrt at opretholde det kommunale serviceniveau og betjene nye byområder med attraktive forbindelser til de daglige gøremål med kollektiv transport eller cykel og gang. Og hvis forbindelserne mangler, risikerer man at generere unødig biltrafik.

Det er også en mulighed at satse på byudvikling i tætte og kompakte byområder, hvor funktionerne samles. På den måde reduceres transportbehov og turproduktion, og det bliver lettere at planlægge en god kollektiv transport. Det giver ikke kun mening set fra et kommunalt perspektiv – det er i allerhøjeste grad også attraktivt for potentielle tilflyttere at få mulighed for at bosætte sig i et område med kort afstand og god adgang til byens funktioner, til kollektiv transport, til det overordnede vejnet og til stisystemer.

Let adgang og klar prioritering

Også i eksisterende by er det vigtigt at tænke trafikken ind, når områder fortættes og omdannes. Det kan eksempelvis være når områder ændrer funktion, eller nye boliger belaster vejnettet i et tilgrænsende område. Det kan også være ved placeringen af forskellige funktioner, eksempelvis en ny dagligvarebutik i et eksisterende boligområde, et legeland i et erhvervsområde, eller når der vedtages en ny struktur for skoleområdet.

I mindre skala er det væsentligt at prioritere, hvilken funktion de enkelte byrum skal have. Er der tale om rene trafikrum, hvis primære funktion er at afvikle bestemte typer trafik mellem forskellige mål? Eller er der tale om trafikrum, der også skal fungere som trygge og inviterende opholdsrum?

Når det lykkes godt, og by- og trafikplanlægning går op i en højere enhed, kan der opstå byrum af høj kvalitet med optimal adgang til byens funktioner og en oplevelse af sammenhæng mellem hverdagens mange destinationer. Når det ikke lykkes, vokser generne fra biltrafikken, og der kan opstå konflikter mellem de forskellige trafikanter og problemer med barriereeffekter, støj, uheld og utryghed.

Klimatilpasning og sundhed

Trafikplanlægning kan også ses som redskab til at understøtte politiske indsatsområder inden for bl.a. klimatilpasning og sundhed. Fremtidens mere ekstreme klima lægger eksempelvis op til, at man tænker i løsninger, som minimerer det befæstede areal til fordel for grønne områder og permeable belægninger. Ligeledes kan vejarealerne udformes, så de kan fungere som vandveje ved ekstremregn.

Trafikplanlægningen kan også bidrage til at skabe gode vilkår for mere bevægelse i hverdagen. Ved at skabe plads til nye motionsformer og give mulighed for at bevæge sig nemt og trygt rundt i byen til fods og på cykel, kan kommunerne bidrage til at forbedre folkesundheden. Man kan også bevidst planlægge med fokus på særlige gruppers behov – eksempelvis kan et fokus på børn og unges mulighed for at bruge gang, cykel og kollektiv trafik til og fra uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter danne grundlag for indlæring af gode trafikvaner tidligt i livet.

Ny eksempelsamling om sammenhængende trafik- og byplanlægning

Vejdirektoratet har samlet 11 eksempler på sammenhængende by- og trafikplanlægning. Eksempelsamlingen er udarbejdet på baggrund af interview med by- og trafikplanlæggere i kommuner og trafikselskaber og giver praktisk inspiration til, hvordan man kan sammentænke visioner for byens liv og struktur med brugernes transportbehov og trafikale anvendelse af byen.

Eksemplerne er:

Kommuneplan for bæredygtig byvækst i Aarhus Kommune
Mobilitetsplan på tværs af politiske indsatsområder i Helsingør Kommune
Kollektiv trafik og byudvikling i Roskilde
Klimavenlig transportadfærd i Tjæreborg
Levende og sammenhængende bymidte i Jyllinge
Trafikplanlægning for centerbyer i Tønder Kommune
Kampen om byens arealer i København
LAR og bæredygtig infrastruktur i ny bydel syd for Odense
Cykelgade som fleksibelt byrum i Næstved
Nedbygning af trafikvej på havnefronten i Aalborg
Ny dagligvarebutik i et boligområde i Taastrup

Eksempelsamlingen understøtter og eksemplificerer håndbogen ’Trafikplanlægning i byer’ fra 2015. Både håndbogen og eksempelsamlingen kan findes på Vejreglernes hjemmeside (vejregler.lovportaler.dk)

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

formand for vejregelgruppen Byernes trafikarealer

Anton Iversen

Aarhus Kommune

projektleder

Mette Eklund Jakobsen

Vejdirektoratet,

sekretær for vejregelgruppen Byernes trafikarealer

Helle Huse

Rambøll

Bragt i

Teknik & Miljø august 2016

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed›Vejplanlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny