Hvor regnvand tidligere blev til spildevand i kloakerne, skal det nu bruges som en ressource til at re-designe byen. Hvor det grønne før var primært æstetisk skal det nu bidrage til robuste, oplevelsesrige og bæredygtige byer. Selv om disse visioner om merværdi opleves indlysende, og også har vundet stor umiddelbar politisk og faglig opbakning, så udfordrer de det etablerede vandsystem på meget grundlæggende måder. De underjordiske kloaker og betonbassiner kan kontrolleres som et sektoriseret system, mens vandet, der håndteres på overfladen i byen, interagerer med mange andre netværk som fokuserer på veje og trafik, natur og byplanlægning, men også kultur, sociale problemstillinger og sundhed samt ikke mindst med borgeres og virksomheders forskellige aktiviteter og opfattelser af byen.
Det betyder, at vi som fagfolk fra forskellige sektorer ikke kun skal arbejde med vores egne praksisser og standardiserede systemer. Vi skal forholde os til konkrete ”steder” og deres liv og kvaliteter som udgangspunkt for at udvikle og tilpasse de mange systemer, der så at sige mødes på det pågældende sted.
Et aktuelt eksempel, der illustrerer mødet mellem mange forskellige sektorer, er Skt. Kjelds Plads på Østerbro i København, der netop nu klimatilpasses ”for at imødekomme fremtidens stigende mængder regn. Vi arbejder med grønne og blå løsninger, som bringer naturen ind i byen, hvor den gør livet bedre, sundere og mere socialt for Klimakvarterets beboere. ” (www.klimatilkvarter.dk) På pladsen mødes vandsystemets håndtering af regnvand med nye former for by-natur, trafikløsninger og rekreative elementer i ”Et byrum, hvor naturen får lov til at brede sig og hvor trafikken fungerer i et fint samspil med rekreative arealer.” (www.klimakvarter.dk).
For at realisere disse store forventninger må professionelle fra mange fagområder derfor engagere sig i fælles kreative læreprocesser. Dette bærer innovative løsninger, men også at vi på nogle områder må gøre op med nogle af vores hidtidige professionelle standarder og metoder. Ellers vil nye ideer blive vurderet med de eksisterende værdier og værktøjer, og derfor møde afvisning eller modstand, hvis de ikke umiddelbart passer ind.