Odense Kommunes cykelhandlingsplan har som målsætning at 25 pct. af alle odenseanske ture er på cykel. Ligeledes er det også et mål, at 90 pct. af alle elever i udskolingen cykler til skole samt 70 pct. af de yngste elever.
Projekterne i handlingsplanen spænder vidt fra vedligeholdelse af cykelstier, cykling til fritidsinteresser og indsatser mod de korte bilture. Men der er en overvægt af projekter målrette skolerne. Det er nødvendigt konstant at arbejde med skolerne samt deres elever og forældre.
Tilgangen til skolerne i dag langt mere direkte end tidligere. Kommunen er i langt højere grad ude på den enkelte skole og har en tæt dialog med dem fra starten. Ved at involvere ledelse, lærere og pædagoger fra starten, giver det mulighed for at forme projekterne ud fra netop deres forudsætninger. Udover
en større chance for at komme igennem med projektet bliver det ofte også et langt bedre projekt af at blive forankret på den enkelte skole.
Samme metode bruges der, når Odense taler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der er to ansatte, der primært tager ud og taler 1:1 med virksomheder og deres ansatte, samt de mange studerende, der er på kommunens uddannelsesinstitutioner. Budskabet om vigtigheden af at vælge en bæredygtig transportform bliver mere nærværende og når længere omkring.
Ud over de mange projekter, der kører løbende, er Odense i år også værtskommune for årets nationale cykelkonference. Her vil Odenses mange cykelprojekter blive præsenteret, herunder hvordan det er lykkedes Odense at få finansieret to ambitiøse handlingsplaner på cykel- og mobilitetsområdet.