Scenariet, hvor der bruges fødevareindustriaffald samt gylle, repræsenterer den mest anvendte form for biogasproduktion i Danmark, mens scenariet med halm stadig har tekniske udfordringer, og derfor endnu ikke bruges i praksis. De to biogasscenarier sammenlignes med et basisscenarie med almindelig gyllehåndtering bestående af gyllelagring i en gylletank med udbringning til markerne i foråret.
CONCITOs analyse følger principperne for livscyklusanalyser, der omfatter konsekvenserne ved at omdirigere en bestemt biomasse, fx madaffald eller halm, til biogasproduktion fra dennes almindelige anvendelse.Fødevareindustriaffaldets almindelige anvendelse
bliver her defineret som forbrænding i et forbrændingsanlæg og tilhørende el- og varmeproduktion. Halmens almindelige anvendelse er her defineret som nedpløjning i marken med det formål at bevare kulstoffet i jorden.
Med hensyn til drivhusgasser viser analysen, at biogas produceret på gylle med fødevareindustriaffald som supplement i bedste fald er på samme niveau som almindelig gyllehåndtering. Og det er kun tilfældet, når metanlækagen forbundet
med produktion og opgradering af biogassen holdes under 1 pct.
Årsagen hertil er, at fødevareindustriaffaldet, som omdirigeres fra forbrændingsanlæg til biogasproduktion, i forbrændingsanlægget erstattes af en alternativ marginal energikilde, som i denne analyse antages at være dansk eller udenlandsk kulkraft. Dette medfører betydelige CO2-udledninger for at dække den manglende energi i systemet. I modsætning til det, fører brugen af halm i biogasproduktion til betydelige CO2-reduktioner sammenlignet med almindelig gyllehåndtering, forudsat at halmen ikke tages fra en eksisterende energiproduktion.
