Groningen-feltet
• I 1959 opdagede man det store lager
af gas i undergrunden, nord for byen
Groningen i Holland. Groningen er det
største gasfelt i Europa og et af de største
i verden.
• I 1962 begyndte man at udvinde gassen
industrielt.
• Gasudvindingen i Groningen beløb
sig til 47,8 milliarder kubikmeter (bcm)
i 2012, 53,9 bcm i 2013 og 42,5 bcm sidste
år.
• Indtægterne fra Groningen-gasforretningen
gav 9,1 milliarder euro til den
hollandske statskasse i 2014, svarende
til 6-8 procent af BNP.
• Man regner med at Groningenfeltet
kan levere maximalt indtil 2021. Men
der vil være gas at udvinde i undergrunden
helt indtil 2080.
• Rapporter om skader på bygninger
stammer tilbage fra 1990´erne
• Staten og gasselskabet NAM benægtede
indtil 1995 at der var en årsagssammenhæng
mellem gasudvinding,
jordskælv og ødelæggelse af bygninger.
I 2012 kom den endelige indrømmelse
og fra januar 2014 blev der sat erstatningsprogrammer
i gang.
• Regionen Groningen, og 21 berørte
kommuner på Groningenfeltet, lægger
sag an mod staten for at få dem til at
sænke gasudvindingen.
• Sagens mod staten går ud på at
regionen Groningen, og 21 kommuner,
vil have ophævet den afgørelse, som
den hollandske økonomiministeren
har truffet, om at NAM kan udvinde 33
BCM gas pr. år fra Groningen-området.
(Sidste år udvandt NAM 42,5 BCM).
Ifølge sagsøger bør den maksimale
mængde gas, der kan udvindes, være
baseret på risiko. Mængden af gas, der
udvindes, skal sænkes meget kraftigt
for at garantere sikkerheden. For to år
siden udtalte Statens minetilsyn, at 12
BCM årligt var det, man maximalt kunne
udvinde om året, for at mindske intensiteten
af jordskælvene og garantere
menneskers og huses sikkerhed. Staten
har brug for omkring 24-33 BCM gas på
et år fra Groningenfeltet for at opfylde
leveringsgarantier til den hollandske
befolkning. Sagsøgerne vil derfor formodentlig
forlange, at den maksimale
udvinding af gas skal ned på mellem 24
og 27 BCM. Og at der på længere sigt
skal ske en sænkning til 12 BCM.