Problemstilling: Hvor mange bygninger indgår i et bygningskompleks, hvor mange parkeringspladser hører til den pågældende bygning, og hvor mange ladestandere/ladepunkter er der dermed krav om i henhold til ladestanderbekendtgørelsen.
I ladestanderbekendtgørelsen er anført: Bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025.
I vejledning til ladestanderbekendtgørelsen er anført: En bygning er ikke defineret direkte i ladestanderbekendtgørelsen. Det følger imidlertid af bygningsdirektivet, at en bygning skal være opvarmet for at være omfattet af krav om etablering af ladestandere. Når man skal vurdere om et eksisterende bygningskompleks er én eller flere bygninger i regi af ladestanderbekendtgørelsen, så kan man bruge BBR-oplysningerne til at afgøre hvor mange bygninger, der er tale om. Tilsvarende kan man benytte indmeldingen til BBR i forbindelse med nye bygninger til at afgøre hvor mange bygninger, der er tale om på matriklen.
Hvordan fortolker I ladestanderbekendtgørelsen vedrørende bygningskomplekser som f.eks. et rådhus, der typisk består af flere bygninger med parkeringspladser fordelt omkring bygningskomplekset?
Hvis I har fået en fortolkning fra Boligstyrelsen, må I meget gerne dele den i netværket.