Artikel - Artikel 0

20. februar 2017 - 8:00

KL og KTCs samarbejde

Sammen sikrer vi kommunerne indflydelse

I KL arbejder vi med interessevaretagelse, og det gør vi i samspil med KTC ’s faggrupper. Sammen opnår vi størst indflydelse.

Både i KL og KTC er vi optagede af at sikre kommunerne de bedst mulige rammer og udviklingsvilkår. I KL arbejder vi hver eneste dag med fokus på at sikre kommunerne og kommunalpolitikerne indflydelse.

Vi, i KL,har brug for kommunerne, og kommunerne har brug for os. Det er koblingen af den stærke faglighed i kommunerne og vores politik i KL, der tilsammen gør os stærke og indflydelsesrige. Vi har forskellige roller, men vi kan supplere og komplementere hinanden og sammen sætte et større aftryk.

Indflydelse er noget, man tager

Indflydelse er ikke noget, man får. Det er noget, man tager. Og vi skal ikke bare sidde og vente på, at vi bliver inviteret. Udvalgsarbejder og høringssvar er vigtige, men der er mange flere veje til indflydelse. Det giver nye muligheder, men det giver selvfølgelig også risikoen for at fare vild.

Hvad der virker, afhænger af mange ting og er forskelligt fra sag til sag. Derfor skal vi hver gang starte med en grundig analyse og også løbende vurdere mulighederne. Det afhænger også nogle gange lidt af tilfældigheder og held, om man kan rykke noget, og i en politisk sammenhæng, er det heller aldrig helt til at vide, hvordan tingene kan udvikle sig. Derfor kommer bestillingerne til det kommunale bagland nogle gange med meget kort varsel, og der er ikke nogen garanti for indflydelse, selvom vi har gjort alt det rigtige.

Magten flytter sig

En vigtig del, af det at sikre sig indflydelse, er at kende det politiske landskab og være i stand til at navigere i det, herunder at forholde sig til muligheder og udfordringer, når landskabet forandrer sig, og der er fokus på nye hensyn og interesser. Så er det nye kampe, der skal kæmpes og måske nogle lidt andre værdier og ord, vi skal bruge, hvis vi skal opnå indflydelse og sikre natur- og miljøinteresserne og ikke mindst kommunernes interesser.

Hvis vi insisterer på, at det er vores løsning - og kun vores - der kan bruges i en konkret sag, så sætter vi os selv uden for indflydelse. Det kræver gensidig tillid og villighed til kompromis, hvis vi skal finde fælles løsninger på embedsmandsniveau.

Indflydelse er ikke noget, man får. Det er noget, man tager. Og vi skal ikke bare sidde og vente på, at vi bliver inviteret.

Konkrete argumenter og eksempler åbner døre

I KL får vi ofte en indbydelse til de fora, hvor det er muligt at opnå indflydelse. Når vi går til forhandlinger i staten, til møder med politiske ordførere eller deltager i udvalgsarbejder, så har vi de politiske mandater og ønsker. Men det, der for alvor åbner dørene til indflydelse, er ofte de konkrete argumenter og eksempler, som vi bl.a. får fra KTC ‘s faggrupper.

KTC ‘s planfaggruppe har fx været med til at sikre, at de ønsker, KL har rejst ifm. med moderniseringen af planloven er afbalancerede og afspejler det, der er virkeligheden rundt omkring i de forskellige kommuner. For det ligger i sagens natur, at vi i KL ofte søger de afbalancerede synspunkter. Synspunkter, som kan deles af alle 98 kommuner og alle partier.

Vi skal kunne zappe imellem kanalerne

Plansagen er et eksempel på en sag, hvor vi har brugt rigtig mange forskellige kanaler i forsøget på at opnå mest mulig indflydelse. Og med stor succes. Vi startede med en grundig involvering af kommuner og KTC ‘s planfaggruppe. Opgaven var at afdække, på hvilke områder planloven, og den måde den blev administreret af staten, spændte unødigt ben for projekter og udviklingstiltag, man lokalt faktisk syntes var fornuftige. Det var basis for det såkaldte barrierekatalog med en række konkrete eksempler. Der blev også lavet en undersøgelse i KL’s nyhedsbrev Momentum, der satte fokus på, hvor mange politikere der oplever, at planlovgivningen nogle gange giver uhensigtsmæssige benspænd for den lokale udvikling.

Dernæst var vi med i et udvalgsarbejde, hvor der blev afholdt mange møder, men desværre skabt få resultater. Det fik KL til at lave et løsningskatalog med 32 konkrete forslag. Det var et utraditionelt skridt, men vi kunne konstatere, at det var meget virksomt. Faktisk så virksomt, at det i høj grad dannede grundlag for den nye dagsorden, der blev på området efter sidste folketingsvalg, og som siden har været gældende.

Undervejs i processen har der været møder med statslige embedsmænd i Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Der har været lavet alliancer med med- og modspillere, og der har været møder og direkte kontakt imellem KL’s formand og udvalgsformand og de relevante ministre samt møder med ordførere fra oppositionen. Hele vejen igennem forløbet har vi løbende lavet forskellige former for presse. Typisk, når sagen har taget en ny drejning.

Det seneste er, at flere fremtrædende ministre har fremhævet KL’s løsningsorienterede interessevaretagelse og kataloget med de 32 konkrete forslag som et klasseeksempel til efterfølgelse på fx beskæftigelsesområdet.

Der er også nogle åbne vinduer, som vi skal være gode til at springe ind af, inden de bliver lukket igen. Aktuelt er det f.eks. muligt at påvirke fremtidens forsyningssektor.

På forkant og på stikkerne

I al den tid, jeg har arbejdet med interessevaretagelse, har jeg efterhånden flere gange hørt, at vi skal være hurtigere, bedre og mere proaktive. Det kan virke som klichéer, men jeg må bare konstatere, at det er det, der virker. Hvis man fx vil i medierne, så skal man være klar, når journalisterne er - og de er ofte utålmodige. Det samme gælder mulighederne for at påvirke staten. Der er også nogle åbne vinduer, som vi skal være gode til at springe ind af, inden de bliver lukket igen. Aktuelt er det fx muligt at påvirke fremtidens forsyningssektor.

Vi skal være på forkant, men nogen gange skal vi også reagere på en dagsorden, som andre har sat. Jeg vil derfor også godt slå et slag for alle de høringer, som jo fylder meget i faggruppernes arbejde. I KL Teknik og Miljø har vi på et tidspunkt talt op, at vi på et enkelt år sender cirka 250 høringssvar.

Nogen gange kan man godt få den fornemmelse, at alt er handlet af, når et lovforslag endelig kommer i høring. Der er også nogle gange noget om det. Derfor skal vi sammen prioritere den proaktive indsats, som vi fx har gjort i plansagen. Men vi må aldrig nedprioritere høringssvarene. Høringer er en indbydelse til indflydelse. Der er flere politikere på Christiansborg, der har fortalt mig, at netop høringssvarene fra KL faktisk bliver læst grundigt og taget meget alvorligt.

I det hele taget vil jeg gerne til sidst opfordre til, at vi sammen tager imod, når vi får en indbydelse til indflydelse. For jeg tror som sagt, at vi opnår mest indflydelse, hvis vi – KL, KTC og kommunerne – arbejder sammen og supplerer hinanden.

Høringer er en indbydelse til indflydelse. Der er flere politikere på Christiansborg, der har fortalt mig, at netop høringssvarene fra KL faktisk bliver læst grundigt og taget meget alvorligt.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

Marie Louise Madsen - P004282

Gentofte Kommune - 3400

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny