Mere enkle regler kan skabe vækst i kystbyer

En næsten religiøs krig er brudt ud mellem tilhængere og modstandere af plan- og miljø-lovene. Danske Havne ser klare fordele ved at have regler, der beskytter havnes og virksomheders muligheder for at udvikle sig, men der er bestemt også behov for at se fordomsfrit på de mange regler. Især administrationen og mange styrelser volder problemer.

Formålet med denne artikel er at bidrage til, at politikere, ministerier, virksomheder og havne kan finde mere enkle måder at afveje natur- og miljøhensyn, så mere vækst og flere job skabes i Danmarks kystbyer.

Havnenes rammevilkår og tidsforbrug på ansøgninger påvirkes betydeligt af regler for planlov, miljøbeskyttelse, strandbeskyttelse, klitfredning, naturbeskyttelse og fredningsbestemmelser.

Listen over begrænsninger for erhvervsudvikling i de mange regelsæt er lang og efterlader kun lidt plads til lokale hensyn og prioriteringer. Samlet virker det overvældende for havnene og de virksomheder, der er på havnene eller søger til havnene. Lange sagsbehandlingstider på ofte to-tre år og et kortsigtet og centralistisk lånemarked gør det vanskeligt at fastholde interesse fra virksomheder i at udvikle nye projekter eller slå sig ned i landdistrikternes havne.

Formålet med denne artikel er at bidrage til, at politikere,ministerier, virksomheder og havne kan finde mere enkle måder at afveje natur- og miljøhensyn, så mere vækst og flere job skabes i Danmarks kystbyer.

Det er samtidig et stort ønske fra havne og virksomheder, at reglerne ses samlet og ikke hver for sig, som det oftest sker i behandling af sager om tilladelser til nye eller udvidede aktiviteter. De ministerielle ”søjler” med hver deres lovgivning er en hård nød at knække for havne og virksomheder i landdistrikter.

Især tre forhold skaber problemer for havne og virksomheder:

1. Tidsforbruget ved ansøgninger og sagsbehandling. Krav til dokumentation er ofte unødigt omfattende og meget omkostningskrævende. Men mest af alt skaber de lange sagsbehandlingstider, høringer og ankefrister vanskeligheder for, at havne og interesserede virksomheder kan opretholde tilsagn fra investorer.

2. Der mangler koordinering mellem de mange lokale og centrale myndigheder. På trods af at konsekvenser ved forskellige aktiviteter er langt mere oplyst, end da lovgivningen blev udformet, sidder planlæggere, fredningsfolk, natur- og miljøfolk hver gang og ønsker projekter belyst ud fra hver deres ofte omfattende krav til dokumentation og dataindsamling. Det koster tid og dyre konsulenttimer at gentage de mange undersøgelser af et projekts påvirkning af dyrelivet.

3. Havnerelaterede aktiviteter defineres forskelligt af myndigheder. Havnearealer er som udgangspunkt undtaget fra beskyttelseslinjer, men næsten alle havne har ønsker og projekter, som ønskes placeret i tilknytning til havnearealerne. I sådanne sager, og ved ændringer i arealanvendelse eller funktioner på havnearealer, skal aktiviteterne være ”havnerelaterede”. ”Havnerelaterede aktiviteter” bør tolkes meget bredere, fx transportrelaterede eller erhvervs-, transport- og turismerelaterede.

Danmark har mange havne, og det er i havnene, at vækst og jobskabelse sker i disse år. Havnene er det naturlige udgangspunkt for de erhvervsaktiviteter, der er langs kysterne. Med 80 pct. af Danmarks udenrigshandel gennem havnene, forsyning af hele Europa med fisk og et stort rutenet af færger og godsskibe, er havnene vigtige transportcentre. Dertil er havnene vigtige erhvervscentre med avanceret miljø- og energiteknologi og masser af moderne reparations- og servicevirksomheder i og omkring havnene. 60.000-70.000 mennesker har job i tilknytning til aktiviteter på store som små havne.

THORSMINDE – ET PROJEKT I KLEMME

En investor ønsker at investere et tocifret millionbeløb i fiskeindustri i Thorsminde Havn. Havnen har et ledigt areal, som ligger op til klitfredningslinjen, er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger op til et Ramsar- og Natura 2000-område. Dele af det pågældende areal er i lokalplan udlagt som havneområde, og fiskeindustri er havnerelateret. Behov for store vandmængder løses ved indpumpning fra Vesterhavet. Rørledningen skal graves gennem klitrækken.

Virksomheden vil investere godt 200 mio. kr., og byen har udsigt til 30 nye job. Fase 2 i virksomhedens opbygning vil kræve et mindre areal, der ligger uden for havneområdet, og det udløser en så omfattende sagsbehandling, klage- og ankesagsbehandling, som måske tager to-tre år. Virksomheden ønsker hurtig vished om muligheder for det ekstra areal, og pengeinstitutter giver ikke lånetilsagn på to-tre års sigt i landdistrikter.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Specialkonsulent

Tom Elmer Christensen - P007881

KL - 4243

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Mere enkle regler kan skabe vækst i kystbyer

THORSMINDE – ET PROJEKT I KLEMME

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper