Kommunerne som vækstmotor

I Danmark er vi i den unikke situation at kommunerne og regionerne, mere end noget andet sted i verden, har potentialet til at drive løsningerne på klimaudfordringerne og den grønne vækst. EU og staten skal formulere europæiske og nationale strategier og lovgivning der understøtter klima og den grønne vækstdagsorden, men når det kommer til implementering er det på det decentrale niveau det kan ske.

Kommunerne kan være vækstmotor for den grønne omstilling. Det kan vi fordi kommunerne udgør en stor den af den offentlige økonomi, hvor vi efterspørger produkter, teknologier, serviceydelser. Historisk er der skabt både grøn vækst og CO2 reduktion i mange fællesskaber, fx i de mange fælleskommunale affalds og forbrændingsselskaber og gennem kommunernes grønne indkøbspolitikker.

Europa-Kommissionen har som bekendt nu officielt trukket pakken om cirkulær økonomi tilbage, men annonceret, at de inden årets udgang fremsætter et mere ambitiøst forslag, som en del af en større grøn omstilling i EU. Det arbejde skal vi være opmærksomme på, og forsøge at påvirke udfaldet af. For det kan give kommunerne nye muligheder, muligheder som vi skal være klar til at udnytte, på sammen måde som vi skal fokusere på de mange muligheder der fx er i forlængelse af regeringens ressourcestrategi. Ved at arbejde i brede og måske større fællesskaber, skal vi stille os til rådighed som laboratorium for nye teknologier, og ved at efterspørge intelligente digitale løsninger, kan der skabes flere resultater for både miljøet og for nye eksporteventyr.

Undgå dyre suboptimeringer

Energiplanlægning er det andet område, hvor der er store uforløste potentialer, som vi i kommuner og regioner skal tage fat på. I hovedstadsregion er et godt eksempel det fælles regionale projekt ’Energi på tværs’ i regi af Gate 21. I projektet lanceres scenarier for, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet. Alle scenarier, både vind- og bioscenariet, forudsætter energibesparelser og at kommunale ressourcer og forsyningsselskaber fremover får fælles fodslag. Således kan alle kommuner handle ud fra en fælles strategisk energiplanlægning og undgå dyre suboptimeringer og fejlinvesteringer. De enkelte kommuner kan sætte særligt ind på de områder, der lokalt er mest oplagte, og gå sammen med andre kommuner med samme interesse. På den måde er det ambitionen at få etableret nye løsninger og innovative virksomheder – alt sammen med stærk lokal forankring.

Fælles mål for øje

De kommende år bliver således utrolig spændende både på energi- og affaldsområdet, hvor vi sammen skal skabe store resultater på CO2 reduktion, implementering af ressourcestrategien og grøn vækst. Opfordringen til kommuner og regioner skal være at søge disse muligheder i fællesskaber. Fællesskaber der inddrager virksomheder, forskning og andre kommuner, og hvor vi ikke går i små sko, men har det fælles mål for øje, og ser stort på om væksten kommer i egen kommune, hos naboen eller i en hel anden landsdel. Jeg mener faktisk vi har en forpligtelse og et ansvar for at forvalte de muligheder vi har, til gavn for hele samfundet. KTCs faggrupper er en vigtig platform til at perspektivere mulighederne. Ikke mindst faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer er central.

Staten skal ikke detailregulere

Og staten har et ansvar og en forpligtelse til at skabe de strategiske rammer der understøtte dette arbejde, og staten bedes blive på strateginiveauet og ikke ty til detailregulering. Metodefrihed er en mærkesag for kommunerne.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Administrerende direktør

Søren Krøigaard - P000722

Frederiksberg Forsyning A/S - 6201

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kommunerne som vækstmotor

Undgå dyre suboptimeringer

Fælles mål for øje

Staten skal ikke detailregulere

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper