Cirkulær økonomi er vores værkstøjskasse for fremtiden

Vi lever i en verden af stor og hastig forandring, handelspolitisk usikkerhed og fortsat overskridelse af de planetære grænser. Den lineære økonomi, vi har bygget vores velstand på, er baseret på adgangen til billige og tilgængelige råstoffer.

Men det er efterhånden tydeligt, at vi hverken i en geopolitisk-, klimamæssig- eller biodiversitetssammenhæng kan basere vores velstand på såkaldte ”jomfruelige råstoffer” og et tårnhøjt ressourceforbrug længere. En udvikling til et mere cirkulært samfund er det, der er brug for.

Den cirkulære økonomi peger netop på et tankesæt og en værktøjskasse, der kan hjælpe os med at tage hul på denne store udfordring. Principperne for den cirkulære økonomi viser os, hvordan vi i højere grad skal tilpasse og reparere, beholde og bytte, genbruge og designe os til at kunne udnytte de samme råstoffer igen og igen. Men det er et tankesæt, der kræver udforskning af nye løsninger og forretningsmodeller.

Som det så ud i 2024 er Danmarks cirkularitetsstatus beskedne 4%. Der er dermed 96% af de materialer, vi forbruger, som forsvinder ud af vores værdistrømme. Vi er altså stadig meget langt fra et cirkulært samfund.

En af udfordringerne ligger i, at vi har begrænsede muligheder for at påvirke materialestrømmene, hvis vi først forholder os til dem, når de er blevet til affald. Der er derfor i højere grad behov for, at vi - også som kommuner - byder ind i de tidligere flows og forebygger, at affald skabes. Både gennem vores rolle som ejer af kommunale affaldsselskaber, men også gennem vores mange kontaktflader og roller som kommune.

"Et stort potentiale ligger i samarbejde med erhvervslivet, hvor kommuner sammen med private aktører kan agere katalysator og teste og udvikle nye løsninger, der bidrager til den cirkulære omstilling"

Et stort potentiale ligger i samarbejde med erhvervslivet, hvor kommuner sammen med private aktører kan agere katalysator og teste og udvikle nye løsninger, der bidrager til den cirkulære omstilling. Et eksempel på det er det styrkede affaldstilsyn, hvor kommunen via ny lovhjemmel arbejder med at øge sortering, håndtering og minimering af virksomhedernes affald med formål om minimalt ressourceforbrug.

Et andet eksempel på udvikling i partnerskaber er REUSABLE, genbrugelige to-go-kopper med første fuldskalaprojekt i Aarhus. Systemet blev bl.a. udviklet i dialog med virksomheder, og kopperne er allerede udbredt på en stor del af byens caféer og kan returneres via pantstationer i byens rum. Det sikrer, at kaffekoppen ikke længere bliver til affald, men bliver vasket og genbrugt igen og igen – og løfter materialet fra affald til genbrugsstrøm.

Der bliver tænkt og talt meget om cirkulær økonomi, men der er behov for mere handling - handling der kan skabe rammer for jobskabelse og nye erhverv. For der er mulighed for at bidrage på flere bundlinjer i den cirkulære økonomi, og vejen derhen er at udvikle vores økonomi og aktiviteter til flere vedligeholdende, cirkulære systemer.

Vi kan som kommuner bidrage til at udvikle flere af sådanne cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder, civilsamfundet og videns institutioner - og i samarbejder på tværs af kommunerne, så vi sammen kan opskalere de cirkulære løsninger.

Illustration: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Henrik Seiding

KTC Bestyrelse

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2025

Faglige emner

Forsyning

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Cirkulær økonomi er vores værkstøjskasse for fremtiden

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper