Artikel - KTC Debatoplæg 0

19. januar 2015 - 0:00

Kommuner kan være snydt for millioner

En byggekartel-sag har i efteråret 2014 ført til anklage mod 33 firmaer i byggebranchen. De har samlet fået bødeforlæg på næsten 30 mio. kr. En række kommuner ved, de er berørte, og andre opfordres til at sætte fokus på sagen. Kartelsagerne rejses ikke ved domstolene og det stiller de kommunale bygherrer dårligt.

I dette efterår har en af de største sager om byggekarteller fundet en form for afslutning. I alt 33 byggefirmaer har fået bødeforlæg på næsten 30 mio. kr. for kartelaftaler i perioden fra 2006 til 2009.

Anklagen går på, at der er lavet ulovlige prisaftaler på offentlige byggeprojekter til en samlet værdi af næsten ½ mia. kr. og taget overpriser på op til 50 procent. Alene på dette grundlag kan man formode, at bøderne er små i forhold til den fortjeneste virksomhederne kan have haft.

Deltagerne i et kartel vil fx indgå ulovlige prisaftaler og aftale en deling af markedet inden for en branche. Typisk vil de firmaer i kartellet, der ikke vinder et udbud, blive betalt af det vindende firma og vil til gengæld ”få lov” til at vinde andre udbud.

Konsekvensen er, at den frie konkurrence sættes ud af spil og at bygherrerne betaler overpriser.

Kommuner ramt

I hvert fald tre kommuner er ramt af de ulovlige prisaftaler, nemlig Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner og sagen har også tændt advarselslamperne hos formanden for KTCs faggruppe for kommunal ejendomsdrift, centerchef John Larsen, Høje-Taastrup Kommune. Han ærgrer sig over de ressourcer man nu skal bruge på at følge op på kartelsagerne.

-Det helt afgørende i disse sager er selvfølgelig, at kommunernes penge skal anvendes optimalt. Grundlæggende er det grove ulovligheder vi bliver ramt af, og da der er tale om overpriser på mellem 10- og 50 procent, så er det ikke småbeløb vi taler om, siger John Larsen. Han har ikke konkret bevis for, om Høje-Taastrup er ramt af de ulovlige prisaftaler, men nogle af de firmaer, der er omfattet af sagen, arbejder også for kommunen.

-Kommunerne har også selv et ansvar for at forhåndsvurdere de tilbud, som er de bedste i et givet udbud. Vores folk har adgang til nøgletal, erfaringspriser og har den faglige baggrund for at se, når der er faresignaler, så vi ved selvfølgelig godt, at det er en del af opgaven at være opmærksom på disse forhold, siger John Larsen.

Manglende domme stiller bygherrer dårligt

-Vi må konstatere, at bagmandspolitiet ikke har rejst sigtelser i kartelsagerne og det bliver i stedet til et bødeforlæg. Årsagen er nok, at det er komplicerede og ressourcekrævende sager og måske skræmmer sporene fra tidligere tabte sager, siger John Larsen.

En sag med tømrerfirmaet NH Hansen, der bl.a. har været refereret i Børsen, belyser dilemmaet mellem et bødeforlæg og en egentlig dom. NH Hansen erklærede sig skyldig i 14 anklagepunkter i kartelsagen og accepterede et bødeforlæg på 2,2 mio. Efterfølgende melder firmaet så ud, at man alligevel ikke mener man er skyldig i alle anklagepunkter og skaber dermed tvivl om sagen og skyldsspørgsmålet.

-Konsekvensen af at vælge bødeforlæg, frem for at føre en retssag, er, at vi som kommunale bygherrer ikke får fuld adgang til oplysninger om, hvilke virksomheder, der er med i kartelsagerne. Heldigvis har Konkurrencestyrelsen også rejst sagen og det har givet mere åbenhed og er altså den direkte årsag til, at vi i Høje-Taastrup og i andre kommuner kan se, at vi faktisk har anvendt nogle af de byggefirmaer, der er involverede, siger John Larsen, der roser Konkurrencestyrelsen for at tage initiativ i sagen.

Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet har i den omtalte sag vurderet, at bødeforlægget i stedet for 2,2 mio. burde have været i størrelsesordnen af 6 mio. kr. for at stå mål med sagens omfang. Det ser altså ud til at kartellet i den konkrete sag alligevel er en god forretning for firmaet

Mulige sanktioner

En ting er eventuelle merpriser, der er betalt tidligere. Men hvordan forholder man sig til de virksomheder som har fået et bødeforlæg i kartelsagen og enten har accepteret det eller ej.

-Det helt naturlige vil være at udelukke disse firmaer fra at byde på opgaver i en periode. Men vi må konstatere, at det er vanskeligt at udelukke nogen, når der ikke er faldet dom i sagerne; det er ulempen ved, at sagerne kun medfører bødeforlæg. I Høje-Taastrup har vi indsat en klausul i aftaler med firmaer, der er mistænkte i kartelsager, men nægter skyld. Vi forbeholder os ret til at modregne tab i kontrakten, hvis firmaerne senere erkender sig skyldige eller bliver dømt, siger John Larsen.

Sæt det på dagsordnen

De kommuner, der i første omgang ser ud til at have fået udført opgaver af virksomheder omfattet af kartelsagen, ligger i Københavnsområdet, men John Larsen mener ikke, at sagen kan isoleres til at være et københavner-problem.

-Vi kan jo konstatere, at nogle af de involverede firmaer er aktive på landsplan, så jeg kan kun opfordre alle kommuner til at være aktive og opmærksomme på kartel-problematikken. Ingen kan på forhånd sige sig fri for at være ramt, vurderer John Larsen, der opfordrer til, at KTC-kredsene sætter kartelsagen på dagsordnen ved møder. Bygherreforeningen, Rådet for offentlige bygherrer og Dansk Facilities Management er andre steder, hvor man kan søge information.

Tegn på kartelaftaler

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har en liste med faresignaler som bør vække mistanke om, at der kan være prisaftaler og markedsdelingsaftaler. Her nogle eksempler og efterfølgende et link til listen:

Samme tilbudsgiver er næsten altid billigst, uanset der ikke er særlige forhold, der begrunder dette.
Skriftlige tilbud fra konkurrerende tilbudsgivere indeholder de samme karakteristika.
Der er meget stor prisforskel på det vindende bud og de øvrige bud.

Læs mere her

Læs om Faggruppe for kommunal ejendomsdrift på www.ktc.dk/ktc-faggrupper/

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny