Artikel - Artikel 0

23. januar 2017 - 10:18

Miljøområdet er ikke en barriere for vækst

Kommuner kan skabe øget produktivitet og voksende velfærd

Skiftende regeringer har nu i snart mange år haft fokus på at understøtte erhvervslivet, og har samtidigt betragtet miljøområdet som en barriere for vækst. En opfattelse som har afspejlet sig at slanke og optimerer miljøreguleringen, som et middel til at gøre det lettere at være virksomhed. Sidst gang vi oplevede dette var via den såkaldte servicemålaftale mellem den tidligere og nuværende regering og KL.

Hovedindholdet er en aftale om reduktion af sagsbehandlingstiderne for miljøgodkendelser og byggetilladelser med en 1/3 del. Da den enkelte produktionsvirksomhed kun skal bruge nye tilladelser 1 til 2 gange om året - når det går ”meget godt”. For de fleste virksomheder skal de nok nærmere kun bruge nye tilladelser hver 4-8 år. Man kan derfor overveje om en reduktion af sagsbehandlingstiderne på 1/3 del fra 100 timer til 70 timer, nu også er det bedste man kan gøre for at styrke erhvervslivet. Måske ville det være meget bedre, hvis der i folketinget var fokus på, hvordan man kan styrke samspillet mellem det offentlige og det private. Tænk nu, hvis der var fokus på, at den offentlige sektor, via service, vejledning, netværkssamarbejder, partnerskaber og indkøb omkring bæredygtighed, skulle være med til at give produktivitetsstigninger for virksomhederne og hele samfundet.

Bæredygtighedsbegrebet

De lokale tiltag i kommunerne for at fremme en bæredygtig udvikling har udviklet sig betragteligt siden arbejdet startede i 90-erne, som en naturlig konsekvens af en udvidet forståelse af bæredygtighedsbegrebet. I 1990-erne var fokus i bæredygtighedsbegrebet på naturen og bevarelse af klodens økosystem såsom rent vand, biologisk mangfoldighed, ren luft, sunde fødevare osv.

En erkendelse af, at klodens bæreevne er overskredet som følge af

1. Befolkningstilvæksten (100.000 om dagen)

2. Den eksponentielle vækst i belastningen af klodens økosystemer, herunder klimaet

3. Den fortsatte anvendelse af et økonomisk system som er baseret på en forbrug og smid væk strategi

Dette har ført til en uddybet forståelse af bæredygtighedsbegrebet i kommunerne. En forståelse som betyder, at bæredygtighedsbegrebet i dag dækker over behovet for en systemisk omstilling af vores samfund (grøn omstilling), omfattende byernes systemiske funktioner, energi- og mobilitetsinfrastrukturen, samt samfundets økonomiske sektorer. (produktionserhvervet, banker, developere, serviceerhverv, forbrugere og det offentlige selv)

Hvor bæredygtighedsindsatsen tidligere var fokuseret på natur- og miljøbeskyttelse, samt øget ressourceeffektivitet, dækker begrebet i dag et mål om at skabe en grøn omstilling med fokus på cirkulær økonomi, smarte og robuste byer og socialt attraktive lokalsamfund (jobs, uddannelse, samskabelse, rekreation og ny natur) jf. FN´s bæredygtighedsmål. Bæredygtighed kræver meget mere end en isoleret indsats i den traditionelle miljøsektor.

Bæredygtighed kræver meget mere end en isoleret indsats i den traditionelle miljøsektor.

Byers evne til at skabe bæredygtighed

Implementeringen af en lokal bæredygtighedsindsats kræver derfor et dybt samspil og partnerskab med alle sektorer i en kommune/region, specielt i forhold til institutionelle investeringer, ejendomsudvikling, erhvervsudvikling, ”asset management”, borgernes kompetencer og kapacitet, materiale flow (fra ressource til ny ressource), SMART teknologi og markedets/ forbrugernes adfærd. Arbejdet med en lokal bæredygtig udvikling kræver derfor et fokus på det som af mange defineres som byens / kommunens produktivitet.

Byens produktivitet

Konceptet omkring en bys produktivitet dækker over:

1. Ressourceflowet ind og ud af byen og balancen heri

2. De økonomiske sektorers bidrag til udviklingen i byen

3. Individuelle virksomheders bidrag til udviklingen i byen

4. Borgerne og husholdningernes bidrag til udviklingen i byen

Begrebet giver en fællesnævner til at undersøge byens evne til at skabe en bæredygtig udvikling som fremmer FN´s bæredygtighedsmål (En netto langvarig produktivitetsstigning for byen).

En stigning i produktivitet som, af mange økonomer, ses som den eneste reelle mulighed for at skabe den ønskede økonomiske vækst i Europa og andre avancerede økonomier.

Begrebet byens produktivitet dækker altså over en bys evne (infrastruktur, distrikter, sektorer, husholdninger, indbyggere osv) til at producere en netto merværdi i forhold til miljø, sociale vilkår og økonomi.

Hvor økonomer, industrier og nationale regeringer traditionelt set har fokus på at forøge produktiviteten, ved at påvirke input stammende fra kapital (investeringer og teknologi) og arbejdskraft (løn og kompetencer), giver fokus på byens produktivitet mulighed for at fremme en positiv udvikling af de underliggende forhold, der direkte og indirekte påvirker kapitalen og arbejdskraften. Det som økonomerne traditionelt set har kaldt ”total faktor produktivitet”

Fokus på byens produktivitet giver derfor mulighed for at skabe en styret udvikling af ”total faktor produktivitet” for derved at give reelle fordele for virksomhederne. Fordele som ikke kan leveres til virksomheder, der er lokaliseret i lande med en lille offentlig sektor, der ikke har væsentlig indflydelse på byens produktivitet.

Fra output til outcome

Arbejdet med byens produktivitet giver mulighed for at flytte fokus fra hver sektors output til outcome for byen som helhed, for herved at forøge produktiviteten for hver sektor og samlet set. Dette forudsætter dog en stærk helhedsorientering og fokus på samskabelse, synergieffekter, samt partnerskaber og netværk mellem og inden for de forskellige sektorer. Her er kommunerne helt centrale - de eneste i Danmark der kan varetage denne rolle. Hvis kommunerne havde et billede af de afgørende forhold for byens produktivitet, ville fokus på en styrket helhedsorientering og samskabelse af synergieffekter mellem kommune og erhvervslivet kunne forøge de enkelte sektorers indflydelse på en positiv netto produktivitetsstigning for byen/kommunen som helhed. (En lokal bæredygtig udvikling).

Dette forudsætter dog en stærk helhedsorientering og fokus på samskabelse, synergieffekter, samt partnerskaber og netværk mellem og inden for de forskellige sektorer. Her er kommunerne helt centrale - de eneste i Danmark der kan varetage denne rolle.

Kommunerne skal udvikle byers produktivitet

Det vil derfor være langt mere effektfuldt og afgørende for erhvervslivet i Danmark, at kommunerne, understøttet af folketinget, fik til opgave, at udvikle byens produktivitet, da der her er et kæmpe potentiale for at styrke virksomhedernes produktivitet.

Til illustration heraf kan nævnes følgende igangværende tiltag i kommunerne.

1) Regionale netværkssamarbejder mellem kommunerne og virksomhederne om bæredygtighed såsom NBE samarbejdet i region Nord eller Gate 21 i region hovedstaden

2) Lokalisering af offentlige institutioner så de kan være driver for øget attraktivitet af bo-og levemiljøer

3) Etableringen af lokale ressourceloops mellem virksomheder, baseret på fx det indsamlede husholdningsaffald

4) Overskudsvarme til/fra industrien indgår i varmeforsyningen

5) Indkøbssamarbejder om økologi

6) Bæredygtighedskrav i indkøb

7) Industrielle symbioser mellem virksomheder i lokale industriparker

8) Biogas til den offentlige transport produceret af biomasse produktion i landbruget

9) Klimatilpasning og godt vandmiljø

10) Helhedsplaner for vandhåndtering og byudvikling

11) Multifunktionelle offentlige institutioner

12) SMART city initiativer mellem kommuner og private virksomheder

Fremtidsscenarie i kommunerne

Tænk, hvis kommunerne 3.0 fik som hovedopgave at fremme produktiviteten ved:

1. At kortlægge og udvikle samspillet mellem delelementerne i byens produktivitet og de klassiske produktivitetsforhold (arbejdskraft og kapital)

2. At skabe helhed og synergi mellem de enkelte delelementer/sektorer i kommunen, så de bidrager til en netto positiv udvikling af byens produktivitet – en lokal bæredygtig udvikling.

Tænk nu, hvis der var fokus på, at den offentlige sektor via service, vejledning, netværkssamarbejder, partnerskaber og indkøb omkring bæredygtighed skulle være med til at give produktivitetsstigninger for virksomhederne og hele samfundet.

Foto øverst: Knud Erik Christensen

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Fagshef for By, Land og Kultur

Michael Damm - P003539

Ringkøbing-Skjern Kommune - 4964

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny