Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. februar 2015 - 8:00
Genvej til større biodiversitet

Kommune og universitet planter ny skov

Ved Fløjstrup syd for Aarhus rejser Aarhus Kommune og Aarhus Universitet i fællesskab en skov. Som forskningsområde skal skoven i de kommende år afsløre, hvordan nye skove hurtigt kan få et lige så varieret naturindhold som naturlige skove.

I dag er de fem hektar jord ved Fløjstrup syd for Aarhus blot en gold mark. Men i løbet af de næste år vil en skov skyde op. Vel at mærke ikke en helt almindelig skov. For forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge forskellige skovrejsningsmetoders ind­flydelse på naturudviklingen, og derfor vil skovrejsningen foregå på fire forskel­lige måder som led i et storstilet forsøg. Samtidig har Aarhus Kommune en ambition om, at skovrejsning, udover at beskytte grundvandet, også skal understøtte mangfoldigheden af dyr og planter og byde på en varieret naturop­levelse for borgerne.

- En naturlig skov tager mange år om at skyde op fra bar mark. Derfor skal dette forsøg vise, om vi ved alternative skovrejsningsmetoder kan fremme en naturlig skovudvikling og på den måde skyde genvej til en mere naturlig skov med højere naturværdi, forklarer biolog i Aarhus Kommune, Peter Søgaard.

Danske skove er plantager

Men hvorfor overhovedet fokusere på naturlig skov, når man i skovbruget langt hurtigere kan etablere en bevoks­ning af træer, som samtidig kan produ­cere tømmer?

Ifølge lektor på Bioscience på Aar­hus Universitet, Anders Barfod, er na­turlig skov og produktionsskov meget forskellige.

- I Danmark har man typisk rejst skov som plantager. Det betyder, at man planter træer, som alle er lige gamle og lige store – en ”søjlehal”. Den type skov er god til at producere tømmer, men rummer desværre ikke mange levesteder for dyr og planter, fordi den er så ensartet. Den naturlige skov udvikler sig langsommere, men er til gengæld langt mere dynamisk, fordi kronelaget består af mange forskellige arter af træer i forskellige aldre og stør­relser, siger han.

Den naturlige skov er levested for et stort antal planter og dyr. Derudover udgør den et sundt og stabilt økosy­stem, som er langt mere modstands­dygtig over for eksempelvis fremtidige klimaforandringer.

- Faktisk kan ekstreme vejrbegiven­heder medvirke til at øge dynamikken i skoven og skabe den mosaik af tilgro­ningsfaser, som er så karakteristiske for naturskoven, siger Anders Barfod.

Universitet laver skovdesign

Det er Aarhus Universitet, der står for det overordnede forsøgsdesign, hvor man vil afprøve fire forskellige måder at etablere skov på. En behandling indebærer, at man ingenting gør, og prøvefladerne får lov til at springe i skov af sig selv. På andre prøveflader maskinplantes træerne i lige rækker li­gesom ved rejsning af produktionsskov. På den tredje type prøveflade vil mange forskellige træer blive plantet manuelt ind imellem hinanden for at skabe et naturligt varieret miljø. På den sidste type prøveflade vil man sprede en blan­ding af frø fra mange træer tilfældigt og overlade frøplanterne til sig selv og konkurrencen med markukrudtet.

Forventningen er, at tydelige for­skelle mellem de fire typer prøveflade vil kunne observeres inden for ti år.

- Men i princippet vil det tage man­ge trægenerationer – op til 300 år før en naturlig skovdynamik er etableret med dens store variation i livsbetingel­serne for dyr og planter, siger Anders Barfod.

Skov er vigtig for grundvandet

Aarhus Kommune har sammen med Aarhus Vand A/S i en årrække opkøbt landbrugsjord og plantet skov typisk ovenpå grundvands­ressourcer, så man på den måde sikrer, at grundvandet ikke bliver forurenet. Den kommunale skov anlægges og drives uden brug af pesticider. Desuden har kommunen en interesse i at finde metoder til skovrejsning, som på samme tid optimerer beskyttelsen af grund­vandet, biodiversiteten og borger­nes friluftsinteresser. Læs mere på www.gogreenwithaarhus.dk

Samarbejde gennem virksomhedsplan

Samarbejdet, som nu har ført til fælles skovrejsningsprojekt, har været i gang i cirka to år. Det begyndte med en hen­vendelse fra Aarhus Universitet, der var interesserede i at vide mere om, hvad Aarhus Kommune gør for at fremme biodiversitet.

- Den henvendelse resulterede i et projekt i vores virksomhedsplan, som skulle afsøge mulighederne for sam­arbejde med Aarhus Universitet. Og første milepæl i dette samarbejde blev sat den 23. november 2014, da vi sam­men med Aarhus Universitet og en stor flok borgere i lokalområdet igangsatte skovrejsningsprojektet, siger Peter Søgaard.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Hans Christian Bugge

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Grønt lederskab i stærkt fællesskab
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Relationelle allegier: Når tidligere erfaringer farver vores reaktioner
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt