Artikel - Artikel 0

20. februar 2015 - 8:00

Vandplus-projekter sparer millioner

Klimatilpasning og grønne byrum i et hug

Borgerne på Frederiksberg og i Gladsaxe har sparet 50 mio. kroner på klimatilpasning, fordi kommuner og forsyninger har arbejdet sammen og kombineret regnvandstekniske anlæg og byrum.

Merværdi og dobbeltfunktioner er nogle af nøgleordene i de fire Vandplus-projekter, som har kombineret rekreative tilbud og klimatilpasning.

Vandplus har omfattet de fire projekter i Solrød, Gladsaxe, Frederiksberg og Viborg. Og man må sige, at projekterne i høj grad har givet merværdi. Borgerne har sparet to-cifrede millionbeløb og fået kombineret regnvandstekniske løsninger med forskellige grønne og rekreative byrum. Resultaterne blev præsenteret ved en beslutningstager-konference d. 16. januar i København.

De 12 mio. kr., som Vandplus-samarbejdet har støttet de fire projekter med, er reelt et lille beløb i forhold til de samlede projektsummer. Det var også Realdanias direktør Jesper Nygaards udgangspunkt ved Vandplus-konferencen.

- Vi kan se, at de små beløb, vi har bidraget med, har været enzym for, at der er lavet nogle forpligtende samarbejder, hvor fagligheder og kompetencer bringes sammen. Når stat, fonde, kommuner og forsyninger lægger kræfterne sammen, kan der ske noget, sagde han og understregede, at det kræver mod, lederskab og visioner at udvikle klimatilpasningen. Og at det er vigtigt, at forsyningsselskaber og kommuner forstår hinanden.

Han konstaterede også, at klima-området er et af de mest innovative områder og kan være en test på, hvordan man kan løse andre samfundsmæssige udfordringer.

De fire Vandplus-projekter

Frederiksberg Kommune og Forsyningen: Omdannelse af den klassiske park Lindvangsparken til regnvandshåndtering med nye rekreative muligheder.

Gladsaxe Kommune og Nordvand: Vand på sidelinjen, udvikling af Gladsaxe Idrætspark med bassiner til regnvandshåndtering og nye byrum og faciliteter.

Solrød Kommune, Forsyningen og gymnasiet: Kombineret regnvandsbassin og mulitifunktionelt byrum på overskudsareal.

Viborg Kommune og Energi Viborg Vand: Et ny og attraktivt park- og vandlandskab.

Ildsjæle og engagement

Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst præsenterede kommunens projekt i Gladsaxe Sportscenter, hvor investeringer i regnvandshåndtering er brugt til at åbne idrætsområdet og invitere nye typer af aktiviteter ind, fx skatere. Projektet har ikke været uden knaster, og alle i projektet har været udfordret, vurderede hun.

- Men vi er gået fra, at vand er et problem, til at det kan blive en attraktion. Vi får håndteret vandet, etableret nye byrum, skabt plads til leg og bevægelse og det hele til en god pris. Vores erfaring er, at det kræver ildsjæle og kreative medarbejdere, sagde Karin Søjberg Holst.

Solrøds borgmester Niels Hörup understregede også, at det handler om engagement og passion.

- Det er helt afgørende, at vi får passionen for nye måder at løse klimaudfordringen på ind i byrådene. En vigtigt forudsætning er, at fagfolk og teknikere taler og formidler på et sprog, som beslutningstagerne forstår. Så skal passionen nok komme, sagde han.

Frederiksberg sparer 25 mio. kr

En helt afgørende nøgle til at gennemføre klimaprojekter med merværdi er samarbejde på tværs af de strukturer, man normalt arbejder i. Direktør Vagn Bech, Frederiksberg Forsyning, fortalte, at klimaprojektet på Lindevangsparken har udfordret og omfattet mange aktører og også krævet en ændret organisering.

- Vi har som udgangspunkt nedsat en styregruppe i samarbejdet mellem forsyningen og kommunen, og jeg synes, vi har været gode til at udfordre hinanden i processen, sagde han.

For Frederiksberg er miljø, byudvikling og økonomi pejlemærker for de klimaprojekter, man arbejder med. Lindevangsparken illustrerer klimatilpasningsprojekternes potentiale, når flere funktioner forfølges samtidigt. Frederiksberg Forsyning har investeret 19 mio. kr., hvor et traditionelt regnvandsbassin ville koste 51 mio. kr. Altså en besparelse på 32 mio. Frederiksberg Kommune har investeret 6,6 mio. kr. i Lindevangsparken.

Resultatet er, at borgerne på Frederiksberg samlet har sparet over 25 mio. kr., har fået udført en nødvendig klimasikring og har fået opgraderet deres park og i tillæg fået et nyt byrum. Vagn Bech pegede på, at det er vigtigt, at selskaber og kommuner har nogle fleksible og forståelige rammer at arbejde indenfor. Reglerne skal passe til de opgaver, der skal løses.

- Klimaet venter ikke på vandselskabernes prislofter, lød budskabet fra Vagn Bech

Naturstyrelsen: gå til kanten

Naturstyrelsens direktør Hanne Christensen erkendte, at det er vanskeligt at arbejde på tværs, sådan som organisationerne er indrettet i dag.

– Vi har en meget kompleks regulering, hvor de forskellige aktører har fokus på egne søjler, sagde hun og understregede, at merværdien i klimatilpasningen skabes i samarbejdet.

Teknisk chef Jens Bach fra Solrød påpegede, at de regler som i dag gælder for klimatilpasningsprojekterne mellem kommune og forsyning, i meget høj grad bærer præg af gråzone.

– Hvis en myndighedsperson strammer sig an, kunne alle Vandplus-projekterne formentligt skydes ned som ulovlige, sagde Jens Bach. Lovgivningen er tænkt til andre typer af udfordringer.

Flere indlæg fra konferencedeltagerne viste, at gråzonen og regelfortolkninger fra Naturstyrelsen og administration af indtægtsrammer og skattebetaling fra Konkurrencestyrelsen fylder både i kommuner og forsyninger og vel reelt tager kræfter fra klimatilpasningsprojekterne.

Direktør Hanne Christensen fortalte, at Naturstyrelsen i 2015 vil lave en evaluering af arbejdet med klimatilpasning og finansieringsregler, og at man dermed kan forvente et nyt grundlag i 2015.

I mellemtiden opfordrede hun til, at aktørerne øver sig i at gå til kanten af reglerne!.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny