Artikel - Faglig artikel 0

14. januar 2016 - 8:58

Styringsfejl i signalanlæg

Grønt lys til millionbesparelser i vejkryds

De trafiktekniske eftersyn, ÅFHH har gennemført for bl.a. Vejdirektoratet, bekræfter, at mange signalanlæg har styringsfejl, der øger ventetiden og nedsætter kapaciteten.

Udnyt kapaciteten

Trængselskommissionen anbefaler at udnytte den eksisterende vejkapacitet bedst muligt. Det giver en bedre service for trafikanterne og kan spare investeringer i nye vejanlæg.

Kapaciteten begrænses af krydsene, der som oftest er signalregulerede. Et velfungerende signalanlæg må nødvendigvis fordele tiden mellem de forskellige trafikstrømme, men et forkert indstillet signalanlæg fører til unødvendige opbremsninger og spilder trafikanternes tid. Samtidigt giver tomgang og efterfølgende accelerationer anledning til unødigt energiforbrug og luftforurening.

Det samme gælder ved dårligt indstillede samordnede signaler, hvor en hel trafikstrøm kan blive standset uden grund.

Gennemarbejdede signalprojekter

Hvad kan kommunerne gøre? Først og fremmest skal signalprojekterne være godt gennemarbejdet. Der er en tendens til, at signalanlæg betragtes som en slags efterinstallation i et kryds. Det er de ikke - projektering af et velfungerende signalanlæg er et samspil mellem geometri, signalstyring og signalplacering.

Dernæst skal det sikres, at signalanlæggene fungerer korrekt. Det vil sige, at alt udstyret (styreapparat, signallanterner og detektorer) virker efter hensigten (Systemteknisk drift).

Overvågning er en forudsætning for, at tekniske fejl hurtigt opdages. Det behøver ikke at være et stort forkromet system, men kan i nogle tilfælde klares med sms-tjenester.

Endeligt skal signalerne jævnligt have et trafikteknisk eftersyn. Det skal sikre, at signalanlægget løbende trimmes og tilpasses den eksisterende trafiksituation (Trafikteknisk drift). De trafiktekniske eftersyn vil også foreslå forbedringsmuligheder som fx samordning af signaler eller hel eller delvis trafikstyring.

Bedre signalprojekter

Den mest grundlæggende indsats er at sikre at nyinstallerede signalanlæg faktisk fungerer som trafikingeniøren har planlagt. Der skal derfor gennemføres en kontrol af nye signalanlæg. De moderne styreapparater bliver programmeret, og det er vigtigt at sikre, at trafikingeniørens intentioner bliver korrekt omsat til programkode.

Samspillet mellem signalleverandør, trafikingeniør og de udførende afdelinger skal sikre, at alle har en fælles forståelse af anlæggets virkemåde. Afstribningen skal fx passe til signalanlæggets funktion – også når der foretages ændringer tre år senere.

Signalovervågning

Fjernovervågning af signalanlæg sørger for, at fejl i anlægget bliver opdaget hurtigst muligt, således at de trafikale gener minimeres. De fleste overvågningssystemer kan desuden give oplysninger om trafiksignalets aktuelle driftsforhold.

Overvågningssystemerne kan sættes op til at give forskellige former for alarmer, så de ikke kræver mandskab til at overvåge dem løbende. Den enkleste form er en simpel sms-tjeneste.

Trafiktekniske eftersyn

Formålet med de trafiktekniske eftersyn er at sikre, at signalanlægget løser den trafikale opgave tilfredsstillende. Et trafikteknisk eftersyn bringer desuden signaldokumentationen up-to-date i forhold til krydsets udformning og afmærkning.

Eftersynene bør udføres af erfarne trafikingeniører, som observerer krydset i ca. to timer i hhv. morgen- og eftermiddagsmyldretiden (eller evt. andre spidsbelastningstider). Eftersynene afrapporteres med rettelser til signaldokumentationen og forslag til forbedringer af trafikafvikling og – sikkerhed.

Bedre samordning

Tidsstyrede anlæg, der ligger tæt på hinanden, bør samordnes, så trafikken undgår unødvendige stop. Det er ikke altid muligt at skabe ”grøn bølge” for alle og i begge retninger på samme tid. Samordningen kan enten projekteres med vej/tid-diagrammer eller – mere avanceret - ved brug af det engelske optimeringsprogram TRANSYT, hvor man kan vægte de trafikstrømme, man vil give prioritet. Det gælder også busser, uanset om de har egen bane eller kører blandet med den øvrige trafik.

Mere avanceret er de adaptive systemer, hvor samordningen tilpasser sig den aktuelle trafik. De er dyre at installere og drive, bl.a. fordi de kræver et stort antal detektorer til at registrere trafikstrømmene.

Trafikstyring

Fritliggende signalanlæg bør være trafikstyrede. Det giver den mest smidige trafikafvikling og dermed de laveste ventetider. Trafikstyrede signalanlæg kræver detektorer til at registrere trafikken, og det giver uheldigvis anledning til større anlægs- og driftsomkostninger end et tidsstyret anlæg. Det er dog muligt at vælge enklere styrings- og detekteringsformer, fx med video- eller radardetektorer, der ikke er så sårbare som detektorspoler.

Der har været en tendens til at gøre trafikstyrede anlæg meget komplicerede, og vi forventer en større interesse for simple trafikstyringsformer, der giver bedre service end de tidsstyrede anlæg uden at sprænge budgetterne.

Måden at gribe det an

Der er tilsyneladende ikke meget kommunal prestige i at have et velfungerende trafiksystem. Ikke desto mindre er der rigtig mange penge at spare for samfundet. Med relativt få midler kan fremkommeligheden forbedres til gavn for både trafikanter og bymiljø. Det forudsætter:

Professionelle signalprojekter
Kontrol af nye signalanlæg
Trafiktekniske eftersyn af alle signalanlæg ca. hvert fjerde år
Automatisk fejlovervågning/fejlmelding

Med det besparelsespotentiale, som Vejdirektoratet har beregnet, er det en god samfundsmæssig investering at gennemføre tiltagene. Samtidigt er det med til at styrke kommunens grønne profil.

Et velfungerende signalanlæg må nødvendigvis fordele tiden mellem de forskellige trafikstrømme, men et forkert indstillet signalanlæg fører til unødvendige opbremsninger og spilder trafikanternes tid. Samtidigt giver tomgang og efterfølgende accelerationer anledning til unødigt energiforbrug og luftforurening.

Der er tilsyneladende ikke meget kommunal prestige i at have et velfungerende trafiksystem. Ikke desto mindre er der rigtig mange penge at spare for samfundet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Lene Krull

Vejdirektoratet

Jan Kildebogaard

ÅF-Hansen & Henneberg

Faglige emner

Teknik & Miljø

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny