Elisabeth Gadegaard Wolstrup - Michael Sloth - Henrik Müller

Artikel - Artikel 0

1. juni 2022 - 13:45

Grøn omstilling forandrer lederrollen for tekniske chefer

Samfundets mål om massive CO2-nedskæringer og grøn omstilling har skærpet kravene til kommunal ledelse, mener tre KTC-veteraner. Især tværgående indsatser i hele kommunen og nye funktioner som facilitator over for eksempelvis virksomheder og boligselskaber har ændret dagligdagen markant for mange tekniske chefer, som også skal kunne mestre et helt nyt sprog og lære at løse grønne paradokser

Arbejdsdagen og lederrollen er blevet mærkbart forandret for landets tekniske chefer de seneste 5-10 år. Forklaringen er den omfattende grønne omstilling, hvor kommunerne har et stort ansvar for, at den danske CO2-udledning reduceres betragteligt. Det konkluderer tre mangeårige tekniske chefer og direktører i et interview med Teknik & Miljø.

- Før var hovedopgaven for tekniske chefer at drive virksomhed og være myndighed. Nu betyder den grønne omstilling, at vi også skal koordinere tværgående indsatser og være facilitatorer. Klimaudfordringen kan ikke bare løses med regnvandsbassiner, men handler i høj grad om strukturer og adfærd. F.eks. at skolelærere og pædagoger lærer børnene om affaldssortering og klimavenlig mad, så de får grundlagt nogle gode vaner, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup, direktør i forstadskommunen Ballerup og bestyrelsesmedlem i KTC.

En tilsvarende vurdering kommer fra Henrik D.H. Müller, klimachef i Aarhus og formand for KTC’s klimafaggruppe:

- Siden jordskredsvalget i 1973 har New Public Management præget det offentlige; tingene skulle drives effektivt, gerne som kopi af private virksomheder. Fokus var på kerneydelsen, og borgerne var kunder. Men tingene er blevet meget mere komplekse – som samfund har vi integrationsproblemer, vi har haft flygtningekrise, vi har biodiversitetskrise, vi har klimakrisen. I dag handler det ikke bare om at levere effektiv service, men om at løse vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab.

"Før var hovedopgaven for tekniske chefer at drive virksomhed og være myndighed. Nu betyder den grønne omstilling, at vi også skal koordinere tværgående indsatser og være facilitatorer."

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, direktør i Ballerup og bestyrelsesmedlem i KTC

Klima-kurser

Som eksempel på kompleks problemløsning som led i klimaindsatsen trækker Henrik Müller et forløb fra Aarhus frem.

- Vi kunne se, at mange små og mellemstore virksomheder havde svært ved at håndtere den grønne omstilling, og samtidig havde vi udfordringer med at få en bestemt gruppe nyuddannede akademikere ind på arbejdsmarkedet. Jobcentret kunne ikke finde relevante kurser, men ville gerne uddanne dem i grøn omstilling. Før ville reaktionen have været: ”Det er ikke vores problem”.

Men ved at involvere en række parter lykkedes det ifølge Henrik Müller at finde en løsning – Det Grønne Akademi:

- Erhvervsakademiet udviklede et kursus i grøn omstilling, og jobcentret samlede hold af ledige til kurset. I samarbejde med kommunens miljømedarbejdere blev kursisterne matchet med små og mellemstore virksomheder, som fik hjælp til at udarbejde grønne forretningsplaner. Resultatet er fantastisk: Virksomhederne er kommet i gang med den grønne omstilling, de ledige er kommet i job, og erhvervsakademiet har nu en grøn uddannelse til resten af erhvervslivet.

Rollen som facilitator omfatter at støtte og vejlede såvel andre ansatte i kommunen som borgere, virksomheder, boligselskaber og foreninger uden for rådhuset.

- Hovedopgaven er ofte at rådgive og medvirke til, at der er gode rammer for lokalt at finde de bedste løsninger i f.eks. boligselskaber. Blandt virksomheder er der meget stor forskel på, hvad de selv kan håndtere. I Ballerup har vi mange store virksomheder, som selv hjælper den grønne dagsorden godt på vej, mens mange små og mellemstore virksomheder har brug for rådgivning og vejledning for at træffe nogle grønne valg, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup.

"I dag handler det ikke bare om at levere effektiv service, men om at løse vilde problemer, som vi kun kan løse i fællesskab. "

Henrik Müller, klimachef i Aarhus og formand for KTC’s klimafaggruppe

Grønne paradokser

Henrik Müller pointerer, at arbejdet med at inddrage kræfter uden for rådhuset – altså facilitatorrollen – har stor betydning for klimaindsatsen.

- På ti år har vi fået halveret CO2-udledningen for hele Aarhus som geografisk område. Nu mangler vi den sidste halvdel, men kommunen har kun direkte indflydelse på fem procent. Resten ligger andre steder, og her kan vi kun påvirke ved f.eks. at facilitere nye samarbejder og løsninger.

Klimachefen peger desuden på, at en del af den nye og mere komplekse lederrolle på det tekniske område handler om at håndtere paradokser.

- Dem er der mange af i den grønne omstilling. Vil vi have vindmøller eller havørne? Vil vi have fortsat vækst, eller skal vi begrænse vores forbrug? Hvordan når vi alle de andre FN-verdensmål samtidig? Det er hyperkomplekst, og vi kommer til at håndtere mange paradokser. Og det kræver, at vi som ledere kan skabe løsninger, der ikke er ”enten eller”, men derimod ”både og”, som det var tilfældet med Det Grønne Akademi.

"På det formelle niveau – i dagsordner og sagsfremstillinger til politikerne – skal vi til at operere med en ny bundlinje ud over økonomi: Hvilken effekt har det her på CO2-udledningen? Men vi mangler et sprog, og vi har ikke udviklet noget for klima og bæredygtighed, der svarer til den kommunale kontoplan."

Michael Sloth, teknik og miljødirektør i Vejle og tidligere medlem af KTC’s bestyrelse

Chefer på skolebænken

Michael Sloth, teknik- og miljødirektør i Vejle og tidli- gere medlem af KTC’s bestyrelse, fremhæver også nye krav, som tekniske ledere kan have svært ved umiddelbart at leve op til.

- På det formelle niveau – i dagsordner og sagsfremstillinger til politikerne – skal vi til at operere med en ny bundlinje ud over økonomi: Hvilken effekt har det her på CO2-udledningen? Men vi mangler et sprog, og vi har ikke udviklet noget for klima og bæredygtighed, der svarer til den kommunale kontoplan. Som ledere skal vi blive bedre til at spørge ved alle forslag og beslutninger: Hvad betyder det her for klimaet?”

Som konsekvens af de nye og øgede krav til tekniske ledere har Michael Sloth søsat et lederudviklingsforløb i samarbejde med en ekstern konsulent.

- Deltagerne er 35-40 chefer og teamledere fra hele det tekniske område i Vejle Kommune, og vi skal blive bedre til at håndtere klimaledelse og lære et nyt ledelsessprog. Vi har gennemført det første forløb, og planen er at holde i alt tre-fire forløb over halvandet år, fortæller Michael Sloth.

Ukraine-krig udløste øget pres

De russiske angreb mod Ukraine har øget presset på ledere i kommunernes tekniske afdelinger og forsyningsselskaber. Flere hundredetusinde boliger og tusindvis af virksomheder og kommunale institutioner bruger stadig naturgas, og der opstod et bredt politisk ønske om hurtigere overgang til fjernvarme eller varmepumper end ellers planlagt, så Danmark kan stoppe med at købe russisk gas.

- Invasionen i Ukraine og de høje priser på naturgas udløste en massiv efterspørgsel på fjernvarme, og det betød, at vi speedede planprocessen op sammen med Vestforbrænding (som leverer fjernvarme i Ballerup og flere andre kommuner, red.). Vi begyndte også at revurdere vores business cases for solceller og elbiler i kommunen, siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Nils-Ole Heggland

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni 2022

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny