Artikel - Artikel 0

10. marts 2020 - 13:50

Fordrer klimakrisen en ny form for klimaledelse?

Alle kommuner arbejder i dag mere eller mindre med klimaspørgsmål og CO2 reduktion. Spørgsmålet er om det fordrer en anden form for ledelse, end vi hidtil har praktiseret

Med klimaforandringerne står vi over for en af de største udfordringer i moderne tid. Det handler både om hvordan vi håndterer udfordringer med stigende vandstande, grundvandsstigninger og mere ekstremt vejr, og i særdeleshed om hvordan vi arbejder forebyggende og langsigtet med at omdanne samfundet til at blive fossilfrit.

Det er langt fra ny viden. Siden 80’erne har der været videnskabelig konsensus om, at der har været behov for at ændre retning, at reducere udledning af drivhusgasser og dermed forhindre temperaturstigninger over 1,5 – 2 grader celsius, som er defineret som en kritisk grænse for at imødegå irreversible og ukontrollable processer i klimaet. Trods diverse internationale aftaler og politisk erkendelse af situationens alvor, er det desværre begrænset hvad der hidtil er opnået. Den globale udledning af CO2 er steget tre år i træk og er på et rekordhøjt niveau. I dag udledes der cirka 30 procent mere CO2 om året, end i starten af halvfemserne. Trods internationale aftale og opmærksomhed.

Men noget er der ved at ske. Klimaforandringer og grøn omstilling fylder mere i den politiske debat end tidligere. Sidste folketingsvalg var et ’klimavalg’ og adskillige valgkandidater har berettet om hvordan de nærmest oplevede en tsunami af opmærksomhed og interesse fra vælgerne omkring klimadagsordenen. Den nyligt vedtagne klimalov fastsætter at Danmark skal have reduceret drivhusgasserne med 70 % i 2030. Alle er enige om at det er meget ambitiøst og forudsætter en prioriteret og seriøs indsats, hvis det skal realiseres.

Kommunen som driver

Pt. arbejdes der på at udmønte 70 % målet i en konkret Klimahandlingsplan, bl.a. med initiativer målrettet inddragelse af borgere, erhvervsliv og civilsamfund. Vi ved endnu ikke hvordan kommunernes rolle bliver i denne proces, men det er indiskutabelt at kommunerne er en central aktør i den grønne omstilling, hvad enten det er som myndighed, som udbyder af en række velfærdsopgaver eller som facilitator og dialogpartner med byudviklere, organisationer og borgere i almindelighed.

De sidste 10-15 års indsats på klimaområdet viser med al tydelighed, at det primært har været kommunerne, der er gået forrest og har igangsat en lang række udviklingsprojekter inden for den grønne omstilling. Det vil således ikke være ukendt farvand for kommunerne at navigere inden for en grøn dagsorden med fokus på strategisk energiplanlægning, energieffektiviseringer, bæredygtig mobilitet m.m.

Alligevel kan man med rette spørge. Kan vi løfte de fremtidige opgaver blot ved at gøre lidt mere af det vi allerede gør? Eller bliver vi nødt til at sadle om og tænke nyt i forhold til den måde vi i dag løser opgaver?

Teknik og miljø er kommunens virke

Selv om den miljøtekniske sektor kun står for en mindre del af de kommunale driftsbudgetter, er det opgaver som overvejende er en forudsætning for resten af kommunens virke.

I det hele taget er det det tekniske område med forsyning af rent drikkevand, opførelse og drift af skoler og institutioner, vejvedligeholdelse, og meget mere, der sørger for at skabe rammerne kommunens drift eller borgernes gode liv – alt efter hvilket perspektiv man anlægger. Det er vi efterhånden blevet rigtig gode til, og det tekniske område/de tekniske forvaltninger i kommunerne initierer i dag en række innovative løsninger der er med til at sikre en effektiv og moderne drift af hele den kommunale sektor.

Alligevel er der grund til bekymring, eller i hvert fald at hejse flaget for om vi nu også med den nuværende tilgang er i stand til at løfte eller være en hoved-driver den grønne omstilling.

For hånden på hjertet. Selv om vi på det tekniske område og kommunerne i det hele taget er veldrevne og gør det godt, skal der mere til og bruges nogle andre greb, hvis vi reelt skal i mål med CO2 neutralitet i kommunerne.

Hver kommune - sit klimafyrtårn

De fleste kommuner er kommet langt med at energirenovere og energieffektivisere deres egne bygninger (bl.a. tilskyndet af at energirenoveringer var undtaget fra anlægsloftet i 00’erne), mange har indfaset el-biler, andre igen har udført vejledende og faciliterende indsatser over for virksomheder og private husejere, fokuseret på grønne udbud, bygget nyt med fokus på bæredygtighed og energi- og miljøvenlige materialer eller arbejdet aktivt med etablering af VE-anlæg i det åbne land. Eksemplerne er mange, og det er en bred pallette af initiativer, der findes i det kommunale landskab. Hver kommune – sit klimafyrtårn. Det er imidlertid de færreste kommuner, hvor indsatsen er forankret i hele organisationen og hvor den grønne omstilling/klimadagsorden indgår som et grundlæggende prioriteringsperspektiv, fx som med økonomi.

De kommunale ildsjæle

I mange tilfælde er kommunernes klimaindsats drevet af nogle få, men særdeles engagerede ildsjæle – i mere eller mindre grad understøttet af ledelsen og byrådets interesse. En af de store udfordringer ved den grønne omstilling er imidlertid, at det omfatter alle områder og alle sektorer i kommunen. Hvis kommunerne skal gå all in i den grønne omstilling, skal der både tænkes, planlægges og ageres på tværs i hele organisationen. Uagtet, at mange kommunale opgaver i dag kun kan løses tværfagligt, er der stadig lang vej til at alle områder og sektorer vil arbejde sammen i den grønne retning.

Udfordringen er selvfølgelig, at de forskellige sektorområder er sat i verden for at løse forskellige (velfærds)opgaver, og det er ved løsningen af disse, at deres resultater vurderes. Anderledes kan det næppe være. Derfor er der brug for en massiv organisatorisk understøttende funktion, der kan bistå fagområderne med at implementere klimadagsordenen i den daglige drift. Men vigtigst af alt, så forudsætter det at hele organisationen er drevet af en nysgerrighed, åbenhed og engagement for at tænke grøn omstilling og klima ind i alle driftsområderne.

Det handler om lederskab

Det er her det begynder at blive interessant og udfordrende i forhold til ledelse. For hvilke ledelsesgreb skal der tys til? Hvis hele organisationen skal med om bord, starter det hos topledelsen. Det gør i princippet alle ledelsesbeslutninger og kommunale strategier. Men i dette tilfælde, hvor det er et nyt grundparadigme, skal det både kunne høres, ses og mærkes - at det er det direktionen og kommunalbestyrelsen vil. Lederskab handler om at etablere en samling af fælles engagement, interesser, motivation, meningsskabelse og forståelse for strategier. Topledelsen skal op på ølkassen og i enhver sammenhæng tale ind i den grønne omstilling/ bæredygtighed, og derigennem gøre det til en bærende værdi i organisationen. Og her er det helt afgørende at ledelsen gør som den siger – altså ’walk the talk’.

Først når dette er på plads kan man begynde at gribe til de andre og mere praktiske ledelsesgreb og værktøjer. Fx implementere TCO eller TCA i alle væsentlige indkøb og offentligt byggeri, etablere partnerskaber og OPI’er, eller arbejde med cirkulære modeller.

Så på spørgsmålet om den grønne omstilling og den aktualiserede klimadagsorden fordrer nye ledelsesgreb, er svaret både et ja og nej. Ja - det kræver en helt anden opmærksomhed og prioritering, og forudsætter at alle ledere og nøgleaktører i kommunen kommer om bord. Men samtidigt er der ikke behov for nye ledelsesmodeller, de praktiske værktøjer findes og udvikles løbende – det handler i høj grad om et mindset og politisk vilje

Illustration: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Centerchef

Lars Christensen - P003306

Høje-Taastrup Kommune - 3957

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2020

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny