Artikel - Artikel 0

20. februar 2015 - 8:00

Kommuner i kamp mod naturkræfter

Flere og bredere strande kan sikre nordsjællandsk kyst

Skaderne efter stormen Bodil viser, der er stort behov for at sikre den nordsjællandske kyst. Tre kommuner er derfor gået sammen om at sikre og udvikle kysten i samarbejde med private grundejere og offentlige interessenter.

De seneste vinterstorme er tydelige beviser på, at det blot er et spørgsmål om tid, før næste ”Bodil” lammer Nordkysten og skader for millioner af kroner igen.

Og det er ikke kun penge til reparationer og oprydning, de voldsomme storme koster. De æder nemlig store lunser af kysten, og naturværdier går tabt, mens også grundejere bliver ramt hårdt. Derfor er tre nordsjællandske kommuner trukket i arbejdstøjet for at sikre Nordkysten mod naturens luner i fremtiden.

Bygger tværkommunalt bolværk

Det drejer sig om Halsnæs, Gribskov og Helsingør, som har etableret det tværkommunale samarbejde ’Nordkystens fremtid’. Her har udvalgsformændene for de tekniske udvalg været en drivende kraft, forklarer leder af projektet Kristine Vik Kleffel fra Gribskov Kommune:

- Det er et enestående samarbejde, som de tre udvalgsformænd har etableret. De kommer fra hver sin kommune og hvert sit parti, men har stået sammen om at finde fælles løsninger. Og de har deltaget i busture med interessenterne og til dialogmøder med grundejerne, ligesom de var værter ved et fælles temamøde for deres byrådskollegaer, hvor projektet blev fremlagt. Det er i høj grad også deres engagement, der gør, at vi er kommet så langt.

Samarbejdet fortsætter

De tre byråd har vedtaget at samarbejde. Og de er enige om løsningen - en kombination af bløde og hårde kystbeskyttelsesmetoder, forklarer Kristine Vik Kleffel:

- Vi trækker på erfaringer fra Vestkysten, Holland og flere undersøgelser og eksperter, der påpeger, at sandfodring er en del af løsningen. Sandfodring kan være med til at genopbygge vores kyst, og så har metoden den fordel, at den reducerer bølgernes kraft. Men vi er godt klar over, at der visse steder kan være behov for hård kystsikring.

Sand kender ingen kommunegrænser

Det ikke kun er storme, der ”æder” af kysten. Havstrømmen langs Nordkysten fører konstant sand med sig fra Halsnæs i vest til Helsingør i øst. Dermed forsvinder det lave vand og strandene og efterlader kystens skråninger, grunde og sommerhuse sårbare over for stormene. Kristine Vik Kleffel forklarer, hvordan problemet med sandet løses:

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvor sandet kan komme fra. Vi skal sikre os, at vi ikke tager det fra sårbare marineområder, ligesom vi skal undersøge, hvilke miljøpåvirkninger der er forbundet med at udlægge sand i så store mængder, som det er tanken på nuværende tidspunkt. Vi taler samlet set om et projekt, der ligger i størrelsesordenen 100-200 millioner kroner.

En deling af udgifterne

Det lyder umiddelbart som en dyr løsning, men faktisk kan det godt betale sig. Erfaringer fra andre projekter viser, at den årlige driftsudgift bliver væsentlig mindre end de udgifter, der er i dag. Og fordi en samlet løsning langs hele Nordkysten med sandfodring lægger en kraftig dæmper på stormens skadelige virkninger, kommer kommunerne, staten og de private grundejere til at spare en masse penge på reparationer og oprydning.

Kristine Vik Kleffel vurderer, at det giver god mening at dele udgifterne mellem de ramte parter.

- Derfor er vi nu i gang med et større økonomisk og juridisk arbejde, hvor vi undersøger forskellige muligheder og modeller til, hvordan en samlet løsning kan finansieres, og ikke mindst hvordan bidragsfordelingen skal være, siger hun.

Kysten er guld værd

Projektlederen fortæller, at Hasløv & Kjærsgaard har udarbejdet et stort skitseprojekt for de tre kommuner på Nord kysten, der viser de store potentialer, sandfodring rummer. Udover at sikre grunde, naturværdier og generelt spare penge til oprydning og reparationer, viser projektet, at sandfodring giver store muligheder for at styrke turismen langs kysten.

- Kommunerne kan få flere og større strande, at vi kan skabe områder til for eksempel kite- og windsurfere, til lystfiskere og havkajakker. Det kræver, at vi planlægger langsigtet og tænker os godt om, men så kan vi også kombinere en langvarig sikring af kysten med at skabe en lang række rekreative områder, konstaterer hun.

Arbejdspladser og omsætning i vente

Kommunerne bakkes op af en rapport om den nordsjællandske turisme fra Visit Nordsjælland. Rapporten slår fast, at turismen i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner sidste år gav en omsætning på tre milliarder kroner. Her var det særligt kysten, der trak turisterne til, og derfor ser de tre kommuner masser af perspektiver i at satse mere på oplevelser ved vandet. Dertil kommer, at en styrket turisme også fører flere job med sig. Både overnatningssteder, de lokale supermarkeder og ikke mindst håndværkere får mere at lave, slår Visit Nordsjælland fast.

Det kræver dog, at kommunerne finder finansiering til en engangsudgift til etablering af de rekreative områder. Hasløv & Kjærsgaard slår nemlig fast, at skal både kystbeskyttelse og alle de rekreative områder i skitseprojektet skabes, er der tale om en etableringsudgift på cirka 200 millioner kroner. Her håber de tre kommuner på, at det lykkes at få de øvrige interessenter, særligt staten, med på at dele omkostningerne.

Grundigt forarbejde vigtigt

Kristine Vik Kleffel forklarer, at for at komme i havn med projektet handler det først og fremmest om at skabe en fælles forståelse for udfordringer og løsninger hos både kommuner, private grundejere, interesseorganisationer og staten. Det er ikke lykkes under tidligere forsøg i 1989 og senest i 2010, fordi de private grundejere var uenige om, hvordan kysten skulle sikres.

- Derfor er det rigtig vigtigt for os at give det god tid denne gang og via grundig dialog med både grundejere og interessenter at tale os frem til en fælles forståelse, siger hun.

Dialog og bred forankring

Og processen er godt i gang. Det seneste år har kommunerne arbejdet hårdt for at få det til at lykkes. Blandt andet har de tre byråd afsat ressourcer til at fortsætte samarbejdet. Ligeledes har de flere gange været i dialog med grundejerne og andre væsentlige interessenter som f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, og derfor har mulighederne for at blive enige mere medvind end nogensinde.

- Blandt andet er vi bredere forankret end tidligere også politisk. Det er jo enige byråd, der har vedtaget at fortsætte samarbejdet og taler for projektet. Og så er vi bakket op af en række undersøgelser, der viser, at det er en god idé, siger hun.

Vejen frem mod målet

En større fælles plan for kystsikring - og ikke mindst finansieringen - er noget, som byrådene i de tre nordkystkommuner vil arbejde med i 2015. Kan man blive enige om en fælles model for Nordkysten, vil arbejdet med alle de nødvendige myndighedsmæssige tilladelser og godkendelser kunne påbegyndes i 2016, hvorefter der også kan indhentes tilbud på den store opgave. Der vil være tale om et projekt uden sidestykke i Danmark. Sandet skal tilbage, hvor det kommer fra, så det er med til at sikre mod kommende storme. Derudover vil det også være behov for hård sikring visse steder. Et fungerende og effektivt nyt anlæg for hele nordkysten kan således tidligst etableres i 2017.

- Frem mod sommerferien skal vi kigge på oplæg til en finansieringsmodel og afklare en del juridiske spørgsmål. Der er stadig et stykke vej endnu, men det ser lovende ud, slutter projektlederen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent

Stig Linden-Søndersø

Gribskov Kommune

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny