Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 331245 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af bva@aarhusvand....
04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af Anonym (ikke efterprøvet)
24. januar 2014
Råstofindvidingens afstand til vandindvindingsboringer
Af Anonym (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Klima - KLI
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
3. juni 2022 - 12:00

DK2020 - klimaplan for hele kommunen

Klimakrisens alvor kræver hurtige og drastiske reduktioner af de globale drivhusgasudledninger for at holde råderummet for effektiv klimatilpasning åbent. Tiden for handling er nu, og hvert ton tæller. Det understreger nødvendigheden af, at der på kommunalt plan arbejdes med ambitiøse mål og planer for drivhusgasreduktioner og klimatilpasning
 
 

Stort set alle danske kommuner enten har eller er på vej med ambitiøse klimaplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, og 95 danske kommuner arbejder med den indsats som en del af DK2020. Det er en stor opgave for kommunerne at udvikle klimaplaner, men det vil blive en endnu større opgave at gå fra plan til handling.

 

Fra plan til handling

I de kommende år skal kommunerne altså sikre en samlet og hurtig omstilling mod klimaneutralitet og klimarobusthed. Det er en opgave, der dårligt kan overvurderes. Den nødvendige omstilling af samfundet er både omfattende og akut. Omfattende, da nær ved alle dele af det samfund, vi kender i dag, formentlig skal omstilles i større eller mindre grad for at kunne indgå i et klimaneutralt og klimarobust samfund. Derfor bliver det også en omstilling, der kommer til at foregå over en lang tidsperiode, og en opgave, der vil skulle overdrages fra borgmester til borgmester. Akut fordi klimavidenskaben samtidig fortæller os, at drivhusgasreduktionerne ikke kan vente på, at infrastrukturen naturligt bliver udtjent og skal udskiftes. Opgaven kræver, at omstillingstakten hæves væsentligt, og at vi bliver mere modige ved at planlægge for den ønskværdige frem for den forventelige fremtid.

DK2020 er udviklet med denne opgave for øje og bygger på C40’s framework for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework (CAPF), der er et af de mest ambitiøse og omfattende værktøjer for kommunal klimaplanlægning. En række af de elementer, der indgår i CAPF, er møntet på at opbygge implementeringskapacitet, der skal gøre det nemmere efterfølgende at gå fra plan til handling. Der er mange vigtige elementer i den proces, men vi vil gerne i det følgende fremhæve to: Engagement og synergi.

 

Engagement

Når man spørger de første 20 kommuner, der har udviklet deres klimahandlingsplaner, om deres gode råd til andre kommuner, der skal udvikle eller implementere klimahandlingsplaner, fokuseres der især på at skabe engagement, ejerskab og forankring (se tekstboks).

Først og fremmest er det vigtigt at finde ildsjæle med stort engagement, der kan skabe fremdrift i både udvikling og realisering af klimahandlingsplaner. Det kræver både ildsjæle i den kommunale forvaltning og på politisk niveau at drive omstillingen fremad.

Dernæst er det vigtigt, at klimaarbejdet er solidt forankret i en bredere kreds af forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Både fordi en så omfattende omstilling kræver en bred opbakning i den svære implementeringsfase, men også forløber over en lang årrække, hvorfor stafetten vil skifte hænder flere gange.

Endelig fordi omstillingen kræver handling i mange dele af den offentlige forvaltning, og der er det afgørende, at man som klimaplanlægger formår at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Den grønne omstilling rækker ud i stort set alle kroge af kommunens forvaltninger og fagområder.

 

Synergi

Som nævnt ovenfor vil den forestående omstilling kræve store ændringer. Men med store ændringer i sigte kommer også store muligheder. Det giver os mulighed for at bruge pengene klogt, så flere problemer løses samtidig; en mulighed for samspil til kommunens andre store indsatsområder som eksempelvis boligpolitik, biodiversitet og bæredygtighed; og mulighed for at få (tvær)faglige udfordringer frem i lyset og bygget ind i løsningerne, som kommunen skal implementere de næste mange år.

Det er også helt afgørende for omstillingens succes, at den tænkes sammen med andre målsætninger i den kommunale udvikling. Klimaindsatsen er en stor og langstrakt opgave. Det er en helt afgørende forudsætning at opretholde opmærksomheden på og prioriteringen af klimadagsordnen hen over den lange tidshorisont, hvor der vil være skiftende politiske dagsordener. Derfor skal klimadagsordenen integreres i kommunens andre vigtige dagsordener, således at den bliver en naturlig del af den kommunale arbejdsgang. Det er en opgave, der kræver, at vi i fællesskab og på tværs af fagligheder finder de steder, hvor klimaindsatsen kan forenes med arbejdet, herunder også natur- og miljøhensyn  

 

Udvalgte gode råd til klimaarbejdet fra DK2020's pilotkommuner

- Hav mod
Både udarbejdelsen af klimahandlingsplaner og den efterfølgende realisering er store og nye opgaver, og man skal som kommune væremodig. Det gælder både i opbygningen af viden og erfaringer med nye tiltag, men også i forhold til omstilling af måden kommunen arbejder med klima på. Det gælder også i forhold til at kaste sig ud i dialog og indgåelse af partnerskaber med relevante aktører.

- Find ildsjæle og skab et stærkt ejerskab
Det kræver ildsjæle internt i kommunen at skabe fremdrift i klimaplanlægningen samt i realiseringsfasen. Derudover er det vigtigt at prioritere inddragelse af det politiske niveau, da klimaindsatsen kræver 100% opbakning.

- Klima skal ind i maskinrummet
Ud over ildsjæle og politisk prioritering er det afgørende, at klima kommer helt ind i maskinrummet i kommunen. Det er nødvendigt at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Klima skal forstås som en opgave for hele kommunen.

- Engager relevante aktører
Aktørinddragelsen er central i DK2020. Man skal inddrage aktører tidligt i processen, gerne allerede i idégenereringsfasen. Der bør være en tæt kobling mellem indsatser og eventuelle partnerskaber, og hvis muligt bør handling skrives ind i partnerskabsaftalerne. Det er vigtigt at lytte til ønsker, behov og ideer hos de andre aktører.

 

Fakta

Find de samlede anbefalinger i publikationen ’Læring fra DK2020’ på Realdanias hjemmeside.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Mia Holmboe Lind
CONCITO
Tue Damsø
CONCITO

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni 2022

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023 LÆS ONLINE
  • Klima er velfærd: Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, skal vi have større fokus på borgerne
  • Topkaraktertil kommunalt samarbejde
  • Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023
  • Grøn energi og natur – hvordan giver vi plads til begge?
  • Skræddersyede bygværker sparer beton og op til 60 procent CO2
  • Klimaplanerne er vedtaget - kommunerne er trukket i arbejdstøjet
  • Teknik & Miljø - December 2022 LÆS ONLINE
  • Faggruppernes 2022
  • Teknik & Miljø - December 2022

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer
Miljø og grundvand
Natur og overfladevand

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Klima - KLI
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

KTC ER SPONSORERET AF:

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Erik Jespersen - Odense Kommune - 4746s billede

Adm. direktør

Erik Jespersen

Odense Kommune - 4746

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Ballerup Kommune - 2754

Sven Koefoed-Hansen - Næstved Kommune - 4689s billede

Direktør

Sven Koefoed-Hansen

Næstved Kommune - 4689

Eva Kanstrup - Herning Kommune - 3730s billede

Teknisk direktør

Eva Kanstrup

Herning Kommune - 3730

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

Marie Louise Madsen - Gentofte Kommune - 3400s billede

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

Marie Louise Madsen

Gentofte Kommune - 3400

KTC Medarbejdere

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Amalie Vonge Jensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Amalie Vonge Jensen

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Salg af annoncer på print, bannere på ktc.dk, samt deltagelse i konferencer og events.

Kontakt Vendemus aps

27 50 70 80
72 22 70 80

kontakt@vendemus.dk

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt