Artikel - Artikel 0

1. juni 2022 - 12:00

DK2020 - klimaplan for hele kommunen

Klimakrisens alvor kræver hurtige og drastiske reduktioner af de globale drivhusgasudledninger for at holde råderummet for effektiv klimatilpasning åbent. Tiden for handling er nu, og hvert ton tæller. Det understreger nødvendigheden af, at der på kommunalt plan arbejdes med ambitiøse mål og planer for drivhusgasreduktioner og klimatilpasning

Stort set alle danske kommuner enten har eller er på vej med ambitiøse klimaplaner, der er i overensstemmelse med Parisaftalen, og 95 danske kommuner arbejder med den indsats som en del af DK2020. Det er en stor opgave for kommunerne at udvikle klimaplaner, men det vil blive en endnu større opgave at gå fra plan til handling.

Fra plan til handling

I de kommende år skal kommunerne altså sikre en samlet og hurtig omstilling mod klimaneutralitet og klimarobusthed. Det er en opgave, der dårligt kan overvurderes. Den nødvendige omstilling af samfundet er både omfattende og akut. Omfattende, da nær ved alle dele af det samfund, vi kender i dag, formentlig skal omstilles i større eller mindre grad for at kunne indgå i et klimaneutralt og klimarobust samfund. Derfor bliver det også en omstilling, der kommer til at foregå over en lang tidsperiode, og en opgave, der vil skulle overdrages fra borgmester til borgmester. Akut fordi klimavidenskaben samtidig fortæller os, at drivhusgasreduktionerne ikke kan vente på, at infrastrukturen naturligt bliver udtjent og skal udskiftes. Opgaven kræver, at omstillingstakten hæves væsentligt, og at vi bliver mere modige ved at planlægge for den ønskværdige frem for den forventelige fremtid.

DK2020 er udviklet med denne opgave for øje og bygger på C40’s framework for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework (CAPF), der er et af de mest ambitiøse og omfattende værktøjer for kommunal klimaplanlægning. En række af de elementer, der indgår i CAPF, er møntet på at opbygge implementeringskapacitet, der skal gøre det nemmere efterfølgende at gå fra plan til handling. Der er mange vigtige elementer i den proces, men vi vil gerne i det følgende fremhæve to: Engagement og synergi.

Engagement

Når man spørger de første 20 kommuner, der har udviklet deres klimahandlingsplaner, om deres gode råd til andre kommuner, der skal udvikle eller implementere klimahandlingsplaner, fokuseres der især på at skabe engagement, ejerskab og forankring (se tekstboks).

Først og fremmest er det vigtigt at finde ildsjæle med stort engagement, der kan skabe fremdrift i både udvikling og realisering af klimahandlingsplaner. Det kræver både ildsjæle i den kommunale forvaltning og på politisk niveau at drive omstillingen fremad.

Dernæst er det vigtigt, at klimaarbejdet er solidt forankret i en bredere kreds af forvaltningen og kommunalbestyrelsen. Både fordi en så omfattende omstilling kræver en bred opbakning i den svære implementeringsfase, men også forløber over en lang årrække, hvorfor stafetten vil skifte hænder flere gange.

Endelig fordi omstillingen kræver handling i mange dele af den offentlige forvaltning, og der er det afgørende, at man som klimaplanlægger formår at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Den grønne omstilling rækker ud i stort set alle kroge af kommunens forvaltninger og fagområder.

Synergi

Som nævnt ovenfor vil den forestående omstilling kræve store ændringer. Men med store ændringer i sigte kommer også store muligheder. Det giver os mulighed for at bruge pengene klogt, så flere problemer løses samtidig; en mulighed for samspil til kommunens andre store indsatsområder som eksempelvis boligpolitik, biodiversitet og bæredygtighed; og mulighed for at få (tvær)faglige udfordringer frem i lyset og bygget ind i løsningerne, som kommunen skal implementere de næste mange år.

Det er også helt afgørende for omstillingens succes, at den tænkes sammen med andre målsætninger i den kommunale udvikling. Klimaindsatsen er en stor og langstrakt opgave. Det er en helt afgørende forudsætning at opretholde opmærksomheden på og prioriteringen af klimadagsordnen hen over den lange tidshorisont, hvor der vil være skiftende politiske dagsordener. Derfor skal klimadagsordenen integreres i kommunens andre vigtige dagsordener, således at den bliver en naturlig del af den kommunale arbejdsgang. Det er en opgave, der kræver, at vi i fællesskab og på tværs af fagligheder finder de steder, hvor klimaindsatsen kan forenes med arbejdet, herunder også natur- og miljøhensyn

Udvalgte gode råd til klimaarbejdet fra DK2020's pilotkommuner

- Hav mod
Både udarbejdelsen af klimahandlingsplaner og den efterfølgende realisering er store og nye opgaver, og man skal som kommune væremodig. Det gælder både i opbygningen af viden og erfaringer med nye tiltag, men også i forhold til omstilling af måden kommunen arbejder med klima på. Det gælder også i forhold til at kaste sig ud i dialog og indgåelse af partnerskaber med relevante aktører.

- Find ildsjæle og skab et stærkt ejerskab
Det kræver ildsjæle internt i kommunen at skabe fremdrift i klimaplanlægningen samt i realiseringsfasen. Derudover er det vigtigt at prioritere inddragelse af det politiske niveau, da klimaindsatsen kræver 100% opbakning.

- Klima skal ind i maskinrummet
Ud over ildsjæle og politisk prioritering er det afgørende, at klima kommer helt ind i maskinrummet i kommunen. Det er nødvendigt at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Klima skal forstås som en opgave for hele kommunen.

- Engager relevante aktører
Aktørinddragelsen er central i DK2020. Man skal inddrage aktører tidligt i processen, gerne allerede i idégenereringsfasen. Der bør være en tæt kobling mellem indsatser og eventuelle partnerskaber, og hvis muligt bør handling skrives ind i partnerskabsaftalerne. Det er vigtigt at lytte til ønsker, behov og ideer hos de andre aktører.

Fakta

Find de samlede anbefalinger i publikationen ’Læring fra DK2020’ på Realdanias hjemmeside.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Mia Holmboe Lind

CONCITO

Tue Damsø

CONCITO

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni 2022

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer

Miljø og grundvand

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny