Artikel - Artikel 1

2. juni 2020 - 15:25

Det har vi lært af coronakrisen

Digitale møder vil leve videre, og der er skærpet fokus på de kommunale kerneopgaver. Og så skal toplederne hurtigt udpege, hvilke erfaringer som skal indarbejdes i hverdagen. Sådan lyder nogle af buddene fra tre frontfigurer i KTC på, hvad vi kan lære af krisen.

Da Danmark i marts blev lukket ned på grund af frygten for spredning af coronavirusset, gav det store udfordringer for de tekniske områder i landets 98 kommuner. De fleste opgaver skulle fortsat udføres, men under helt nye vilkår, og samtidig opstod nye og hastende opgaver. I maj begyndte kommunerne at vende tilbage til normalen, og Teknik & Miljø har bedt tre centrale figurer i KTC fortælle, hvilke erfaringer de har gjort under forløbet.

De uddeler alle ros til de ansatte, som har ydet en jætteindsats. Ikke mindst da der kom ekstraopgaver med f.eks. at optegne afstandsmarkeringer, gøre ekstra rent på institutioner, rengøre legetøj i børnehaver, etablere vaske på skoler og opstille telte på skoler og plejehjem.

- Jeg er dybt imponeret over personalet. Alle har vist sig omstillingsparate, mange har arbejdet hjemmefra, og mange har arbejdet ekstra. Jeg har overhovedet ikke hørt om nogen, der knurrede, siger Michael Sloth, bestyrelsesmedlem i KTC og direktør i Vejle for teknik og miljø.

Sideløbende med ekstraopgaver og lukkede rådhuse er hovedparten af de normale aktiviteter indenfor teknik, miljø og forsyning ført videre.
- Kommunerne har generelt fortsat med at udføre myndighedsopgaver, så der f.eks. er blevet behandlet byggeansøgninger uden forsinkelser. Ved at arbejde hjemme har nogle ansatte endda været så effektive, at de har kunnet gnave ned i bunkerne. I min egen kommune skruede vi op for miljøtilsynene, da nogen udnyttede situationen til at skrue op for støj og røg, siger Lars Mørk, direktør for økonomi og teknik i Hillerød og formand for KTC.

"Ved at arbejde hjemme har nogle ansatte endda været så effektive, at de har kunnet gnave ned i bunkerne."

Direktør Lars Mørk, Hillerød Kommune.

Møder over skærm

En stor ændring har været, at næsten alle møder er foregået digitalt, især ved hjælp af Teams-programmet. Dels internt på det tekniske område, dels mellem chefer og politikere.
- Mødekulturen bliver formentlig ændret, fordi erfaringerne med digitale møder har været så gode, og både ansatte og politikere har taget det til sig, vurderer Michael Sloth. Han spår, at mange besøg hos Vejle Kommune fremover vil ske digitalt, så kolleger i nabokommuner eller rådgivere i København sparer en køretur.

Også Vestsjælland har øje for transportgevinster.
- Digitale møder har sparet os for meget tid ved interne møder, fordi Kalundborg er en stor kommune på 640 kvadratkilometer; nogle gange kan der være op imod 50 km mellem vores afdelinger. Derfor tror jeg også, at medarbejderne kommer til at bruge teknologien til at sparre mere med hinanden, siger Michel van der Linden, teknik- og udviklingsdirektør og medlem af KTC’s bestyrelse.

Lars Mørk fremhæver, at digitale møder – og måske hjemmearbejdsdage – kan bidrage til at løse to kommende og store opgaver: At begrænse trængsel og mindske CO2-udledning. Rundt om i landet har lokalplaner været i høring, men de normale borger- og dialogmøder måtte ikke afholdes på grund af smittefare. Nogle kommuner har i stedet holdt digitale borgermøder, hvor deltagerne typisk har været lidt yngre end ved de traditionelle møder.
- Vi har forsøgt at gøre ekstra opmærksom på høringer, fx ved at producere små videoklip, hvor politikere fortæller om planerne. Videoerne er spredt på flere forskellige kanaler, beretter Michel van der Linden.

"Digitale møder har sparet os for meget tid ved interne møder, fordi Kalundborg er en stor kommune på 640 kvadratkilometer; nogle gange kan der være op imod 50 km mellem vores afdelinger."

Direktør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune.

Snor i budgettet

Lars Mørk påpeger, at økonomien også under coronakrisen skulle holdes i kort snor:
- Det gjaldt f.eks. driftstilpasning af buslinjer, hvor kommunerne betaler til de regionale busselskaber. I Hillerød fik vi justeret skoleruter, da skolerne lukkede – og senere skulle ruterne så genåbnes og tilpasses åbningstiderne. Tilsvarende justerede vi busruter, der betjente erhvervsområder, som lå øde hen i en periode. Desuden flyttede vi rundt på arbejdskraft, og nogle steder blev der afviklet ferie, når f.eks. kantinefolk på rådhuset var sendt hjem.

I mindre omfang var der sparemuligheder, da f.eks. børneinstitutioner og skoler var lukkede – der kunne spares på varme, vand, øvrige forbrugsudgifter og f.eks. rengøring.

Nogle uger inde i krisen dukkede endnu en opgave op – nu skulle kommunerne bidrage til at få de lokale økonomiske hjul til at snurre hurtigere ved at fremrykke anlægsinvesteringer og vedligehold. Dén aktivitet skal måske fastholdes i 2021 for at sikre, at et kortvarigt dyk i samfundsøkonomien ikke bliver langvarigt.

"Under krisen har der været skarpt fokus på, hvordan vi fik løst kerneopgaverne, og flere beslutninger blev truffet hurtigt og decentralt. Jeg tror, at vi kan komme lidt af inertien til livs, og at ansatte og chefer i højere grad opfatter kommunen som én virksomhed."

Direktør Michael Sloth, Vejle Kommune

Ændret hverdag?

Netop varigheden – og dybden – af et økonomisk dyk kan ifølge Lars Mørk få betydning for kommunernes planarbejde.
- Op til coronakrisen havde vi travlt, fordi der var højkonjunktur. Det bliver spændende at se, hvor hårdt økonomien og boligmarkedet bliver ramt, og hvad det betyder for investorerne. Vil nogen stoppe planlagte projekter? Min fornemmelse er, at det ikke bliver lige så langvarigt som finanskrisen, siger KTC-formanden, som blandt andet arbejder med omfattende byudvikling ved det kommende supersygehus syd for centrum af Hillerød.

Michael Sloth vurderer, at coronavirusset på sin vis kan bane vej for mere effektiv drift.
- Under krisen har der været skarpt fokus på, hvordan vi fik løst kerneopgaverne, og flere beslutninger blev truffet hurtigt og decentralt. Jeg tror, at vi kan komme lidt af inertien til livs, og at ansatte og chefer i højere grad opfatter kommunen som én virksomhed.

Også Michel van der Linden ser muligheder for smidigere arbejdsgange:
- Udtrykket ”plejer” er udfordret i øjeblikket.

Men ændringerne kommer næppe af sig selv, pointerer Michael Sloth:
- Der er risiko for, at vi på andre områder end møderne falder tilbage til den gamle kultur. Derfor må den øverste ledelse tage fat og definere, hvor vi skal justere på dagligdagen med afsæt i erfaringerne fra coronakrisen. I Vejle har vi sat gang i en evaluering, så 10-20 teamledere bliver interviewet om deres opfattelse, og det bliver en del af beslutningsgrundlaget hos os.

Illustration øverst: Pixabay

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland

Heggland Kommunikation - 6487

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2020

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny