Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. februar 2015 - 8:00

Brug LED effektivt og få den fulde gevinst

Overvågning og centralstyring er ved at vinde indpas i gadebelysning i takt med, at flere og flere kommuner skifter til elektroniske armaturer med LED. Det sikrer større besparelser og fleksibilitet, der rækker ud over gadebelysningen.

Kommunerne skifter i disse år til den økonomisk mest fordelagtige teknologi, når de renoverer gadelys. LED giver væsentlige energibesparelser, og samti­dig lavere driftsomkostninger. Spørgs­målet er dog, om kommunerne får udnyttet teknologien effektivt nok, eller de kan opnå endnu større besparelser, og endnu bedre borgeroplevelser?

Undersøgelser tyder på, at der er ud­sigt til større besparelser og fordele end hidtil antaget, og kommunerne risikerer at gå glip af store gevinster, hvis der ikke afviges fra en praksis, der fokuserer på kortsigtede besparelser. Der er meget at vinde ved at tænke langsigtet og ind­tænke andre områder, hvor fleksibilitet i gadebelysningen kan gavne.

Dokumenterede besparelser

Det har i mange år været standardpro­cedure at installere overvågning og centralstyring ved udskiftning af elek­troniske komponenter for en mindre ini­tial omkostning og dermed opnå større gevinster ved den efterfølgende drift.

- Man ser det eksempelvis i måler­branchen, hvor både el, vand, fjernvar­me og gasmålere i dag kan fjernaflæses og tilbyde mange ekstra muligheder for, at forsyningsselskaberne kan forbedre driften og mindske tab. Den samme overvågning er ved at vinde indpas i gadelyset, og det giver rigtig god me­ning, siger Flemming Jensen, Market Development Manager hos EnergiMidt.

Herhjemme er der endnu ikke lavet undersøgelser på området, men en undersøgelse foretaget af Det Tekniske Universitet i Norge i 2009 for det norske vejvæsen viser, at det kan betale sig for kommunerne at installere armatu­rer med styring og overvågning, når de alligevel skal renovere anlæggene. Ifølge undersøgelsen kan man opnå 25 procent lavere energiforbrug og 12 pro­cent lavere driftsomkostninger end ved almindelige armaturer.

- Når man indregner den ekstra omkostning for overvågning og styring over levetiden på 25 år, så opnås der en samlet besparelse på 7,5 procent per år. Den ekstra besparelse kan opnås, fordi man med en intelligent centralstyring kan regulere dæmpningen i det enkelte armatur trinløst efter de aktuelle for­hold, mens de lavere driftsomkostnin­ger opnås gennem overvågningen, der resulterer i færre kontrolbesøg, siger Flemming Jensen.

Den norske undersøgelse viser tyde­ligt, at der er penge at spare på energi og drift med styring og overvågning, men der kan opnås mange flere gevinster.

Styringen giver mulighed for auto­matisk at regulere lysstyrken og der­med energiforbruget efter trafiktæthe­den, såkaldt adaptiv belysning. Det har den fordel, at man kan dæmpe lysstyr­ken helt ned til eksempelvis 10 procent, når der ingen trafik er og øge den til 100 procent, når der er trafik.

- Til forskel fra armaturer med indbygget 50 procents dæmpning hele natten, så opnår man at have optimal vejbelysning, når det kræves til gavn for trafiksikkerheden.

Nemmere afregning

Der er også en række muligheder med styringerne, som ikke er direkte relateret til energibesparelser eller trafiksikkerhed.

Afregning af forbruget til gade­belysningen på de private fællesveje udgør i dag en udfordring fordi arma­turerne på en given vej typisk er koblet sammen med armaturer på andre veje herunder også de kommunale.

- Det betyder, at måleren i tændska­bet ikke kan bruges til afregningen over­for husejerne. Med det rette styrings­system måles forbruget i hvert enkelt armatur. Dermed kan forbruget for den enkelte vej opsummeres og husejerne afregnes præcist og veldokumenteret. Der er mange interessante aspekter i det her, siger Flemming Jensen.

Nogle styringer, kan også tælle og klas­sificere passerende trafik og kommu­nikere tilbage til kommunen, som kan anvende tallene i vejplanlægningen. Andre styringer giver mulighed for, at ambulancetjenesten kan øge lysstyr­ken i lamper omkring et ulykkessted for bedre at kunne udføre deres arbejde.

Inddragelse maksimerer udbytte

Der findes mange styringer på marke­det, og det kan være svært at gen­nemskue fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Når man laver udbud, kan man derfor med fordel over­veje, hvilke funktioner man ønsker sig af løsningen, og hvilke formål den skal opfylde.

- Eksempelvis om styringen skal kunne anvendes til mange typer og fa­brikater af armaturer, så man ikke bin­der sig til en enkelt leverandør, eller om løsningen kan fjernopgraderes, så nye funktioner kan tilføjes uden væsent­lige meromkostninger, siger Flemming Jensen.

Hvis man tør at tænke flere facet­ter ind i sin gadebelysning og inddrage andre afdelinger i arbejdet med renove­ring og udbygning af gadebelysningen, vil man kunne dække flere behov og reducere tilbagebetalingstiden. Ek­sempelvis kan muligheden for at styre lyset i hver enkelt lampe uafhængigt anvendes i forbindelse med by arrange­menter, hvor man ønsker at sætte fokus på en særlig plads i byen.

- I sidste ende handler det jo om at få mest muligt for skattekronerne og skabe mest mulig værdi for borgerne, slutter Flemming Jensen.

ja det er
 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

EnergiMidt
Anne Brandborg

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Grønt lederskab i stærkt fællesskab
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Relationelle allegier: Når tidligere erfaringer farver vores reaktioner
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt