Beskyt kyster mod klimaændringer nu

Alle kystnære byer får behov for en eller anden form for klimatilpasning. Kystdirektoratet har udarbejdet en række guidelines til kommuner og kystgrundejere om, hvordan de bedst sikrer sig mod stigende havvand eller grundvand, erosion og oversvømmelser.

For godt et år siden viste stormen ”Bodil” sit grumme ansigt og uhyggelige kræfter over store dele af Danmark. Stormen, der flere steder nåede reel orkanstyrke, medførte flere rekorder i både vandstandshøjder og ved erosion eller påvirkninger af konkrete kyststrækninger og havne.

Bredt set er der enighed om, at menneskeskabte klimaændringer i fremtiden vil medføre højere vandstande. Danmark vil opleve vådere vintre og mere tørre somre, og samtidig vil ekstreme hændelser som for eksempel oversvømmelser og tørke blive hyppigere.

I Danmark forventes havspejlsstigninger fra 0,1-1,2 m frem mod 2100. Det vil bevirke en markant forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kystnære byområder. Effekten vil dog være forskellig i Danmark.

I Esbjerg vil en nuværende 500-års vandstand på 4,4 m i et fremtidigt klima i 2100 kunne ske hvert 10. år. I København vil effekten være større. Her vil en nuværende 500-års hændelse på 1,7 meter ske flere gange om året ved en meter havspejlsstigning.

I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for klimatilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eksploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.

Model for planlægning

Håndteringen af klimaforandringernes konsekvenser bør starte nu. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet en række guidelines som inspiration til landets kommuner, kystgrundejere og andre beslutningstagere, til hvordan klimatilpasning i kystområderne i Danmark kan ske.

Disse guidelines er afgrænset til konsekvenser af naturligt vand dvs. havvand, regnvand og grundvand.

Udgangspunkt er en cyklisk klimatilpasningsproces, som består af otte trin.

Den cykliske tilpasningsmodel kan bruges til at udarbejde kystforvaltningsplaner, der beskriver, hvordan forvaltningen af kysten ønskes på kort, mellem og lang sigt. Herudfra kan etableres planlinjer og aktionslinjer. Planlinjer angiver områder, som vil kunne trues af erosion, oversvømmelse, regnvand eller grundvand. Aktionslinjer angiver, hvornår der skal overvejes tiltag for at håndtere faren for eksempelvis erosion. Det kan være, når kysten er rykket så tæt på husene, at de er truet i løbet af en 25 års tidshorisont.

Handlemuligheder

I Danmark er det som udgangspunkt op til de enkelte grundejere at stå for kystbeskyttelsen af deres ejendom.

Kystdirektoratets kystbeskyttelsesstrategi lægger op til, at projekter planlægges og projekteres over en større strækning. Det åbner mulighed for at gennemføre helhedsløsninger, som giver den bedste kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved at øge de natur- og landskabsmæssige, æstetiske og særligt de rekreative værdier.

De større projekter gennemføres enten med kommunen som drivkraft gennem kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere grundejere, evt. en grundejerforening, går sammen om at kystbeskytte en fælles strækning.

Opstår der uenighed om etablering eller renovering af kystbeskyttelse på en strækning med flere ejendomme, kan kommunen anmodes om at finde en fælles løsning. Uenigheden kan bl.a. dreje sig om anlæggets beliggenhed, udformning eller finansiering.

Kommunen har altså allerede nu mulighed for dels at pålægge, at der udføres kystbeskyttelse, og dels at afgøre, hvordan udgiften dertil skal fordeles. I disse sager er det kommunen, der er ansvarlig for projekt- og sagsforløb.

Kystbeskyttelsesmetoder

Alle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige processer på kysten, og der bør kun kystbeskyttes, såfremt det er nødvendigt. Kystbeskyttelsen skal sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning.

Der er ikke to kyster, som er ens, og det er derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sedimenttransport, vanddybde mv. medtages i projekteringen. Dermed opnås bedst mulig effekt, og negative følgevirkninger minimeres.

Etablering af passive, hårde konstruktioner som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse medfører ofte erosion og kysttilbagerykning i nedstrøms-retning. Derimod kan aktiv fodring med sand, ral eller lignende bremse kysttilbagerykningen, idet man her kunstigt tilfører det sediment, som ellers naturligt fjernes fra kyststrækningen af havets kræfter.

Læs meget mere om kystbeskyttelse på www.kyst.dk

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationschef, Kystdirektoratet

Ole Navntoft

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Beskyt kyster mod klimaændringer nu

Model for planlægning

Handlemuligheder

Kystbeskyttelsesmetoder

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper