Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341427 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. februar 2015 - 8:00
Kystdirektoratet

Beskyt kyster mod klimaændringer nu

Alle kystnære byer får behov for en eller anden form for klimatilpasning. Kystdirektoratet har udarbejdet en række guidelines til kommuner og kystgrundejere om, hvordan de bedst sikrer sig mod stigende havvand eller grundvand, erosion og oversvømmelser.

For godt et år siden viste stormen ”Bodil” sit grumme ansigt og uhygge­lige kræfter over store dele af Danmark. Stormen, der flere steder nåede reel orkanstyrke, medførte flere rekorder i både vandstandshøjder og ved erosion eller påvirkninger af konkrete kyst­strækninger og havne.

Bredt set er der enighed om, at men­neskeskabte klimaændringer i fremtiden vil medføre højere vandstande. Danmark vil opleve vådere vintre og mere tørre somre, og samtidig vil ekstreme hændel­ser som for eksempel oversvømmelser og tørke blive hyppigere.

I Danmark forventes havspejlsstig­ninger fra 0,1-1,2 m frem mod 2100. Det vil bevirke en markant forøgelse af risikoen for oversvømmelser af kyst­nære byområder. Effekten vil dog være forskellig i Danmark.

I Esbjerg vil en nuværende 500-års vandstand på 4,4 m i et fremtidigt klima i 2100 kunne ske hvert 10. år. I Køben­havn vil effekten være større. Her vil en nuværende 500-års hændelse på 1,7 meter ske flere gange om året ved en meter havspejlsstigning.

I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for kli­matilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eks­ploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.

I alle kystnære byer vil der blive behov for én eller anden form for klimatilpasning. Ikke mindst set i lyset af de markante forøgelser af kystnære værdier, der i disse år nærmest er eksploderet med nybyggerier på tidligere havnearealer og udstykninger med nye, kystnære boligområder.

Model for planlægning

Håndteringen af klimaforandringernes konsekvenser bør starte nu. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet en række guidelines som inspiration til landets kommuner, kystgrundejere og andre beslutningstagere, til hvordan klima­tilpasning i kystområderne i Danmark kan ske.

Disse guidelines er afgrænset til konsekvenser af naturligt vand dvs. hav­vand, regnvand og grundvand.

Udgangspunkt er en cyklisk klimatil­pasningsproces, som består af otte trin.

Den cykliske tilpasningsmodel kan bruges til at udarbejde kystforvalt­ningsplaner, der beskriver, hvordan forvaltningen af kysten ønskes på kort, mellem og lang sigt. Herudfra kan etab­leres planlinjer og aktionslinjer. Planlin­jer angiver områder, som vil kunne tru­es af erosion, oversvømmelse, regnvand eller grundvand. Aktionslinjer angiver, hvornår der skal overvejes tiltag for at håndtere faren for eksempelvis erosion. Det kan være, når kysten er rykket så tæt på husene, at de er truet i løbet af en 25 års tidshorisont.

Handlemuligheder

I Danmark er det som udgangspunkt op til de enkelte grundejere at stå for kyst­beskyttelsen af deres ejendom.

Kystdirektoratets kystbeskyttel­sesstrategi lægger op til, at projekter planlægges og projekteres over en større strækning. Det åbner mulighed for at gennemføre helhedsløsninger, som giver den bedste kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved at øge de natur- og landskabsmæssige, æstetiske og særligt de rekreative værdier.

De større projekter gennemføres enten med kommunen som drivkraft gennem kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere grundejere, evt. en grundejerforening, går sammen om at kystbeskytte en fælles strækning.

Opstår der uenighed om etablering eller renovering af kystbeskyttelse på en strækning med flere ejendomme, kan kommunen anmodes om at finde en fælles løsning. Uenigheden kan bl.a. dreje sig om anlæggets beliggenhed, udformning eller finansiering.

Kommunen har altså allerede nu mulighed for dels at pålægge, at der ud­føres kystbeskyttelse, og dels at afgøre, hvordan udgiften dertil skal fordeles. I disse sager er det kommunen, der er ansvarlig for projekt- og sagsforløb.

Kystbeskyttelsesmetoder

Alle former for kystbeskyttelse påvirker i større eller mindre grad de naturlige pro­cesser på kysten, og der bør kun kyst­beskyttes, såfremt det er nødvendigt. Kystbeskyttelsen skal sigte mod at være naturlig, teknisk optimeret og fremstå som en helhedsorienteret løsning.

Der er ikke to kyster, som er ens, og det er derfor vigtigt, at de lokale forhold omkring bølger, vind, sediment­transport, vanddybde mv. medtages i projekteringen. Dermed opnås bedst mulig effekt, og negative følgevirknin­ger minimeres.

Etablering af passive, hårde kon­struktioner som høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse medfører ofte erosion og kysttilbagerykning i nedstrøms-retning. Derimod kan aktiv fodring med sand, ral eller lignende bremse kysttilbagerykningen, idet man her kunstigt tilfører det sediment, som ellers naturligt fjernes fra kyststræknin­gen af havets kræfter.

Læs meget mere om kystbeskyttelse på www.kyst.dk

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationschef, Kystdirektoratet
Ole Navntoft

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Grønt lederskab i stærkt fællesskab
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Relationelle allegier: Når tidligere erfaringer farver vores reaktioner
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt