Barrierer for vækst

Et tværministerielt udvalg skal i den kommende tid se på planområdet, og hvordan reglerne kan tilpasses og smidiggøres. Et element, der udfordrer tålmodigheden i en del kommuner, er strandbeskyttelseslinjen. Én af de kommuner, der mærker linjen stramme, er Kerteminde.

Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt for at sikre, at arealer nær kysten friholdes for ændringer i både tilstand og anvendelse. Men mange kommuner oplever, at loven bliver administreret meget rigidt og står i vejen for ellers logiske projekter, der ikke vil undergrave de hensyn, som kommunen mener var intentionen med loven. Et synspunkt er, at det virker vilkårligt, hvordan den oprindelige fastlæggelse af strandbeskyttelseslinjen blev foretaget. I nogle byer blev strandbeskyttelseslinjen fastlagt igennem byzonen, hvor den i andre byer blev kørt uden om byzonen. Konkret betød det, at bebyggede byzonearealer blev undtaget fra beskyttelsen, mens ubebyggede arealer blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Baggrund

KL udarbejdede i maj 2014 notatet ”Barrierer for vækst i den fysiske planlægning” med en række konkrete eksempler.

I efteråret 2014 begyndte fem ministerier og KL et arbejde med at ”nærstudere” rammerne for kommunernes planlægning. Udvalget skal komme med anbefalinger i foråret 2015. KL har nedsat en følgegruppe af kommunale topfolk til arbejdet med deltagelse af bl.a. KTCs formand, direktør Søren Gais Kjeldsen og tidligere KTC-formand, kommunaldirektør Mikael Jentsch.

Teknik & Miljø har løbende skrevet om emnet – bl.a. en omfattende dækning i oktober 2014.

Kerteminde og strandbeskyttelseslinjen

Kerteminde Kommune er én af de kommuner, der oplever, at strandbeskyttelseslinjen er en barriere for en oplagt byudvikling. Kommunen ønsker at udvikle nogle kommunale ejendomme, og én af ejendommene er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Området ligger i byzone og er i lokalplanen udlagt til offentligt område og grønt friareal. Den kunne være oplagt til ferieboliger eller helårsboliger, vurderer man i kommunen.

- Den aktuelle ejendom er i dag en produktionsskole, som ikke er særlig vedligeholdt, og vores holdning er, at den bør rives ned og give plads til noget moderne og tidssvarende byggeri, siger borgmester Hans Luunbjerg.

-Kerteminde ligger jo på godt og ondt omgivet af nogle fantastiske naturområder, og det giver nogle begrænsninger på vores udbygning af byen. Vi er selvfølgelig ikke selv interesserede i at spolere den natur, som er et stort aktiv for vores by. Derfor er det helt oplagt, at en ejendom, som den aktuelle på Fabers Allé, kan udnyttes til at skabe byudvikling. Ejendommen er en lille lomme med veje på to sider og et bagvedliggende parcelhusområde; en ny udnyttelse vil efter min bedste overbevisning ikke spolere noget naturindhold eller sigtelinjer i landskabet, siger Hans Luunbjerg.

Kerteminde Kommune har spurgt Naturstyrelsen om en vejledende udtalelse i forhold til ændret udnyttelse af ejendommen og har fået noget, der ligner et standardsvar. Man kan som udgangspunkt forvente at få dispensation til at etablere noget tilsvarende det, der er i dag. Det vil sige, at hvis man ønsker at etablere en anden skoletype eller lignende i nye bygninger, så vil det formentligt kunne lade sig gøre – efter en konkret vurdering af det nye byggeri og anvendelsen. Men udstykning til parcelhuse, lejligheder eller tilsvarende kan man ikke forvente at få dispensation til, lyder forhåndsvurderingen fra Naturstyrelsen.

Og eksemplerne på barrierer for fornuftig byudvikling står nærmest i kø i Kerteminde.

- For nogle år siden ønskede vi at flytte en hundetræningsklub, og vi havde fundet et fint areal, hvor klubben kunne lade hundene løbe. Men da vi bad om at få dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at sætte et hegn op, fik vi afslag. Vi har efterfølgende sat får på området og naturligvis sat et hegn op, for det må man godt, når der er tale om landbrug. Men hegnet er altså stort set det samme, fortæller Jesper Hempler, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune.

Vikinger i det åbne land

Vikingemuset Ladby er i færd med at planlægge en udvidelse, og Kerteminde Kommune har vikingetemaet som et centralt element i sin turismestrategi. Derfor arbejdes der også med at etablere en forbindelse mellem museet på den sydlige side af Noret og arealerne uden for Kerteminde By på den nordlige side af Kerteminde Nor - kombineret med at udvide vikingeaktiviteterne på den nordlige side.

-Her kommer vi til at udfordre planloven og strandbeskyttelseslinjen, fordi vi ønsker en sti ned til vandet, og det handler om placering i det åbne land. Et vikingeaktivitetscenter vil i vores optik være naturlig at have i det åbne land, hvis det skal være autentisk, siger formanden for Turismeudvalget i Kerteminde Kommune, Knud Ahrnkiel.

Knud Ahrnkiel peger også på, at området omkring Kerteminde og Fynshoved årligt tiltrækker 100.000 gæster, og at det derfor er aktuelt at finde grundlag for at etablere arbejdspladser. Fx ved at skabe nyt liv i nedlagte landbrugsbygninger, overnatningsmuligheder og cafe. Sådan et projekt er også søgt fremmet på Fynshoved, men blev i sidste ende afvist i Natur- og Miljøklagenævnet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Ledelse, kompetence og organisation

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Barrierer for vækst

Baggrund

Kerteminde og strandbeskyttelseslinjen

Vikinger i det åbne land

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper