Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 344967 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
22. april 2026 - 8:48

Modig mobilitet kræver mere end en plan på papir

Byrådet i Kolding er enige om visionen: Vi vil skabe en endnu mere levende bymidte i Kolding med kant, kultur og fællesskab og sammen skabe en transformation, hvor vi udvikler byen fra at være en traditionel købstad til at være et moderne og socialt mødested.
 

Visionen samler os – på tværs af politik, erhverv og interesser. Bylivsforum, der er et forpligtende partnerskab mellem byens aktører, bidrager med byrumsudsmykning og aktiviteter. Detailværket, der er et netværk for bymidtens butikker og café/restaurationer, og Ejendomsejergruppen, der er centrale ejendomsejere, styrker samarbejdet mellem grundejere, butiks- og restaurationsliv og kommune. Sammen investerer vi massivt i rammerne for det levede liv, og ambitionerne er høje.

 

Fundamentet for byliv

Skal vi lykkes med en mere levende midtby, kræver det et solidt fundament. I Kolding bygger vi videre på en stærk historisk bykerne. Byrådet har investeret i markante forbedringer og udvikling af bymidten, og en række store forskønnelsesprojekter er godt på vej for at skabe de bedst mulige rammer for bylivet.

En levende bymidte skal kunne rumme klimatilpasning, boliger, detailhandel, restauranter og store events og bidrage til CO₂-reduktion. Og så skal man kunne komme let, trygt og sikkert til, fra og rundt i byen

Byrådet er enige om meget. Men naturligvis ikke om alt. Store strategiske beslutninger som disse kræver svære valg og konstante afvejninger af behov og hensyn. Det gør kun opgaven mere kompleks og behovet for tidlig og grundig inddragelse endnu mere vigtigt.

Byliv opstår nemlig ikke kun af god stemning, flotte byrum og events. Det kræver også en bevidst trafikplanlægning, der sikrer, at infrastrukturen understøtter byens liv frem for blot at fylde den med biler. Zoneprincipper og tiltag, der reducerer den gennemkørende trafik i middelaldergaderne, er afgørende for at frigøre pladsen til byens kant, kultur og fællesskaber. En datadrevet planlægning af den kollektive trafik og en ambitiøs, helhedsorienteret mobilitetsplan er selve fundamentet for at skabe en bymidte, hvor det er attraktivt at bo, besøge og opholde sig.

Derfor vedtog et næsten enigt byråd en ny mobilitetsplan i 2023. Planen har klare mål: Biltrafikken i den centrale del af byen inden for ringvejssystemet skal begrænses. Cykeltrafikken skal have bedre vilkår. Den kollektive trafik skal styrkes som et reelt alternativ til bilen.

Vedtagelsen af mobilitetsplanen er en central beslutning for de kommende års arbejde i Kolding, men detaljerne og dilemmaerne i udmøntningen er mange. Det har det konkrete arbejde siden 2023 vist.

De store mobilitetsplaner har haft svære forløb i mange danske kommuner. At planlægge for fremtidens mobilitet er en øvelse i svær politisk balancekunst, hvor visionen om det gode liv ofte udfordres af vanens magt og hverdagens konkrete behov.

 

Når virkeligheden rammer

Et af planens markante mål er en fordobling af busrejser – fra 2 % af alle ture i 2022 til 4 % i 2030. Set i lyset af de generelle vilkår for bustrafik er en vækst på 100 % ambitiøs, uanset det lave udgangspunkt. Men selvom målet er politisk vedtaget, er det først i selve udførelsen, at planen for alvor testes.

Omlægningen af busnettet ramte hverdagen direkte, og kritikken lod ikke vente på sig. En fornyet høring efter driftsstart resulterede i 500 svar, og her er proportionerne tankevækkende: Hvis en transportform, der dækker 2 % af rejserne, kan skabe så meget røre, hvad sker der så den dag, vi for alvor flytter på de 67 %, der i dag foregår i bil?

 
"De store mobilitetsplaner har haft svære forløb i mange danske kommuner. At planlægge for fremtidens mobilitet er en øvelse i svær politisk balancekunst, hvor visionen om det gode liv ofte udfordres "
 

Forandringens paradoks

Man kunne fristes til at konkludere, at vi blot skulle have inddraget borgere og erhvervsliv bedre. Men det har vi gjort. Gennem velbesøgte borgermøder, workshopper, utallige større og mindre dialogmøder, har vi søgt at komme hele vejen rundt.

Forandring fryder, som man siger. Men forandring skræmmer også. Ikke mindst fordi store trafikale ændringer kan være uhyre komplekse og svære at forudse konsekvenserne af. Min erfaring er, at forandringernes konsekvenser først til fulde bliver synlige, når de bliver konkrete og mærkbare i hverdagen.

Selv med test og prøvehandlinger er det de vrede stemmer og frustrationerne, der står klarest i den efterfølgende debat. Det kræver en lydhør navigation i det politiske landskab. Vi skal være åbne over for det, der skaber usikkerhed og modstand, men samtidig hjælpe hinanden med at fastholde den fælles politiske retning. For vi står over for store strukturelle forandringer, hvis vi skal lykkes med både en mere levende bymidte og en bedre mobilitet. Det gælder, uanset om transporten foregår kollektivt, på cykel eller i bil.

Ændringerne i mobiliteten er fortsat til debat, og hvor vi lander, vil tiden vise. De næste skridt kommer med de forestående anlægsarbejder i bymidten. Her skal vi igen balancere vision og virkelighed.

At skabe en levende by kræver mod. Ikke kun til at vedtage planer – men især til at gennemføre dem.  

 

Mobilitetsplan 2023-2035

Kolding Byråd vedtog i 2023 en mobilitetsplan, der sætter retningen for transport og byliv frem mod 2035. Planen skal understøtte en levende bymidte og reducere transportens CO2-udledning. Et centralt mål er at flytte flere ture fra bil til cykel, gang og bus. Planen arbejder med seks temaer: Fremkommelighed, parkering, cykelfremme, kollektiv trafik, trafiksikkerhed og sundhed. Biltrafikken i bymidten begrænses, mens fremkommeligheden på de overordnede trafikveje fastholdes.

 

Udviklingsplan for kollektiv trafik

Udviklingsplanen omsætter mobilitetsplanens mål for busdriften til praksis. Planen blev vedtaget i 2024 og udmøntet i et helt nyt bybusnet i december 2025. Ambitionen er at fordoble bussens markedsandel fra 2 % til 4 % af alle ture i kommunen. Midlet er en stærkere linjestruktur,
bedre knudepunkter og tættere sammenhæng med regional trafik. Den omfattende omlægning har udløst betydelig lokal debat om rejsevaner og
den fremtidige busbetjening i Kolding.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Områdechef Anlæg og Drift
Mads Astrup Sørensen
Kolding Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2026

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - April 2026
  • Teknik & Miljø - Marts 2026
  • Teknik & Miljø - Januar 2026 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2026
  • Teknik & Miljø - December 2025
  • KTC Faggruppekonference 2026
  • Teknik & Miljø - Oktober 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Oktober 2025
  • Teknik & Miljø - September 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Peter Søndergaard - Solrød Kommune - 5272s billede

Direktør

Peter Søndergaard

Solrød Kommune - 5272

Kristine Klæbel - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green

Gladsaxe Kommune - 3460

Anders Debel - Holstebro Kommune - 3872s billede

Direktør

Anders Debel

Holstebro Kommune - 3872

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariats billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat

Anne Dyrholm - KTC Sekretariats billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat

Torben Sigh - TechMedia A-S - 6769s billede

Ekstern redaktør Teknik & Miljø

Torben Sigh

TechMedia A/S - 6769

Jesper Villumsen - KTC Sekretariats billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat

Ann Steffensen - KTC Sekretariats billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt