Vi kan ikke fortsætte som vi plejer!

Tanker, æstetik og handling - klimapåvirkning, planetarisk forbrug og biodiversitet i byens landskab og rum. Aktører i den grønne omstilling har behov for at finde retning - og for at handle.

Det generelle budskab om klimakrise, planetarisk forbrugskrise og biodiversitetskrise er forstået. Natur & Miljø giver fantastiske muligheder for at handle. En handling, der er anderledes, end vi plejer, og som kombinerer et svar, der rummer klima, planetarisk forbrug og biodiversitet. Utålmodigheden er stor, og handling vil hjælpe.

Man ser allerede mange idéer og er ofte i tvivl, om noget er en fiks idé eller starten på en ny normal. Udfordringen er at få samlet og formidlet mange små bidrag, så omstillingen får fart og faglig dybde. Det kan bl.a. ske ved, at flere individuelle initiativer meningsfuldt peger i samme retning, eller at andre initiativer viser ny æstetik og nye veje. Fremtidig grøn omstilling sætter processer i gang og følger flere veje. Konkrete handlinger inden for Natur & Miljø sætter en proces i gang, og udfaldet af den proces kan forme sig på flere måder. Det viser borgerne, at vi alle kan gøre noget - og at der ikke er nemme løsninger.

Omstilling af byens landskab og rum

LCA-beregning og bygningsarkitekturens valg af materialer og konstruktioner har medført et behov for en bred afsøgning af historiske metoder og alternative tænkemå- der. Dette kommer også til at gælde for byens landskab og rum.

Hvem stimulerer den grønne omstilling af byens landskaber og rum og formidler konkrete landskabsarkitektoniske og byrummæssige bidrag til lav klimapåvirkning, reduceret materialeforbrug og forbedret biodiversitet? Hvordan griber kommuner de aktuelle, spirende, individuelle initiativer og giver den grønne omstilling nye strategier og politik? Strategier og politikker, der indgyder håb og stimulerer mod til at tage de rigtige beslutninger eller til at håndtere det, som forhindrer en konkret løsning i at blive til virkelighed.

Det forventede resultat er:
- Øget fokus og synlighed på betydningen af byens landskab og rum i den grønne omstilling.
- Konkrete visuelle eksempler på reduktion af klimapåvirkning, mindre planetarisk forbrug og opbygning af en divers biologi i byens landskab og rum.
- Spredning af strategier og æstetiske udtryk for den grønne omstilling, så man undgår ”one size fits all”, som alle bliver trætte af, inden vi får begyndt!
- Engagement, der har stor betydning for håbet og modet til at fortsætte arbejdet med den grønne omstilling.
- Eksempler, der inspirerer og ansporer andre til at gøre noget andet, end de plejer, af hensyn til den grønne omstilling.
- Formidling og fastholdelse af idéer, så læring accelereres, og så det bliver muligt at evaluere effekt og spotte nytænkning.
- Afdække flere historiske referencer og metoder, der kan bruges i den grønne omstilling.

Foto: Torben Dam

Hvor kan landskabsarkitekten kigge hen?

Efter 15 – 20 års tilløb er det ved at gå op for de fleste, at indsatsen for at begrænse klimapåvirkninger, reducere vores forbrug af planetens ressourcer og forbedre biodiversiteten betyder, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Hvilken betydning har det ’at gøre noget andet end vi plejer’? Kan kommuner og deres rådgivere hente inspiration og eksempler på strategier i Danmark og internationalt? Hvilke muligheder tilbyder byens landskab og rum? Er der i historie, kulturarv og dyrkningskultur eksempler, som i nutidens lys er relevante? Er glemt kultur og upåagtede traditioner i landskabet nøglen til at finde nye bæredygtige måder at handle på?0

Hvordan kan man ændre værdier og adfærd, og hvor kan landskabsarkitekten kigge hen for at få idéer, inspiration og mod til at foreslå alternativer til en høj CO2 emission, stort ressourceforbrug og tab af biodiversitet?

I forbindelse med verdensarkitektkongressen i København 2023 (UIA2023) undersøgte forskellige bygningsarkitekter materialer, konstruktioner og æstetiske udtryk i pavilloner spredt i København. Strå fra tagrør blev til vægge og tage, ler blev til vægge og gulve, træ indgik i næsten alle konstruktioner. Kan man inden for landskabsarkitekturen finde tilsvarende fornybare ressourcer, hvor det giver mening? Kan landskabet tilføres værdi, mens træ og tagrør gror, og når produkterne bliver høstet?

Mange peger på, at der er behov for justeringer af det æstetiske udtryk, og at man ikke kun fokuserer på teknologi og økonomi. Vi spørger om biodiversitet og reduktion af klimapåvirkning i byens landskab og rum har et særligt arkitektonisk udtryk? Betonbefæstelser er et område, hvor genbrug må tages alvorligt. Ny produktion af betonvarer svarer til 1 km2 om året, og beton-befæstelser findes allerede overalt i store mængder. Holder man igen med genbrug, fordi det æstetiske udtryk ikke er populært? Siden 1950’erne er bredden på vognbaner vokset, bundsikrings- og bærelag er øget. Pladser og torve samt private haver er befæstede som aldrig før.

Traditioner, vi har forladt, kan studeres som alternativ. Historiske analyser af årsager og begrundelser for skift kan bruges til at kvalificere historiske materialer eller en anden æstetik. Årsager og begrundelser for de materialer, vi kender i dag, er til diskussion, når landskabsarkitekter og arkitekter skal handle på klimapåvirkning, planetarisk forbrug og biodiversitet.

Planter, døde planterester og jord har et stort potentiale til at lagre kulstof, som findes i CO2. I den kommunale drift og forvaltning af grønne områder plejer man på et meget detaljeret grundlag grønne områder, man kender mængder, størrelser og geografisk placering. I den generelle problematisering af traditionelle arealtyper som græsplæner og blomsterbede peger biologer på omlægning til mere natur, men hvordan forholder det sig med lagring af kulstof?

Hvilket udgangspunkt har kulstofbalancen i en græsplæne? Kan man øge kulstofindholdet i græsplænen? Hvilken forandring i lagring af kulstof vil omlægning af græsplænen til en blomsterblanding give? Findes der en arealtype, græsplænen kan omlægges til, som giver maksimal lagring af kulstof? Kan denne arealtype betjene byens borgere på samme måde, eller giver arealtypen borgerne nye muligheder? Denne øvelse kan man gøre med hække, hegn, krat, skovplantninger, blomsterbede mm.

Lad os finde ud af, hvordan vi skal fortsætte. Det kræver noget af alle, Natur & Miljø er perfekt til at flytte krise- retorik til konkrete handlinger, som alle forstår.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Landskabsarkitekt, lektor

Torben Dam

KU-IGN & Medlem Danske Landskabsarkitekters Tænketank

Bragt i

Teknik & Miljø - Maj 2024

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi kan ikke fortsætte som vi plejer!

Omstilling af byens landskab og rum

Hvor kan landskabsarkitekten kigge hen?

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper