Med lov skal klima bygges

Med en Klimalov er det KTCs håb at lovgivningen vil inkludere lovpligtige energi- og klimastrategier, udarbejdet af kommunerne i regionalt samarbejde.

Vi taler alle om Klimaloven – og nu kommer den endelig! Forhåbentlig vil den bidrage med rammer for opgaven, som er klare og stærke nok til, at kommunerne og deres forsyningsselskaber kan løfte deres del. Med det ambitiøse mål om en 70% reduktion af CO2-udledningen inden 2030 er det dels en enorm opgave, og den vil helt sikkert også blive en meget stor opgave i de kommunale Tekniske forvaltninger.

Der er heldigvis allerede utallige eksempler på, hvordan de danske kommuner arbejder med klima, og træffer grønne beslutninger på daglig basis for at imødekomme den klimaudfordring, som vi alle står overfor. Denne udgave af Teknik & Miljø fremhæver mange eksempler på disse kommunale grønne tiltag. Et eksempel på dette er blandt andet bæredygtig mobilitetsplanlægning i Odense Kommune, hvor der også fokuseres på skabelsen af renere luft og mindre støj i kommunen. Her skal mobiliteten understøtte de sunde og bæredygtige valg hos borgerne. Dette fokuserer både på sundhed og nedbringelse af CO2- udledning ved at booste rammerne for eksempelvis cykelkulturen, samt den kollektive trafik.

Klimadebatten er fyldt med entusiasme fra borgernes side, og det er godt, da det baner en del af vejen frem. Men vi ender alligevel tit med at spørge os selv: Hvor skal vi gribe fat henne? Og hvor får vi de største og mest vedvarende effekter af vores indsats? Her mangler vi mere viden om, hvad der virker og særligt viden om hvor meget den enkelte indsats bidrager på CO2-regnskabet. Vi skal sikre os, at vores indsatser ikke bliver spildt som følge af måske populære indsatser, som viser sig uvirksomme på bundlinjen.

Der er dog heldigvis meget vi ved, og meget vi kan gribe i nu og her i den kommunale værktøjskasse. Et eksempel på dette er i Kalundborg Kommune, hvor forsyningen har Danmarks største varmepumpe, som en del af en visionær og bæredygtig tilgang til spildevand. Varmepumpen er en del af den grønne omstilling, da spildevandet anses som en ressource og udnyttes i hele tre omgange. Et andet eksempel på værktøj er energirenovering af kommunale ejendomme, som har vist sig at være en god forretning i Greve Kommune. Her samarbejdes der på tværs af kommune og privat virksomhed, hvor der investeres i energibesparende teknologi i kommunens daginstitutioner, idrætsanlæg og kulturhus. Noget som gavner både det økonomiske og det grønne regnskab.

"Uanset hvor meget vi forebygger, er der ingen tvivl om, at målsætningen kræver hårdt arbejde at leve op til – en reduktion på 70% af de danske drivhusgasudledninger i 2030. Det er ambitiøst. Det er svært. Det er en udfordring. Men det er også fedt!"

I takt med, at Klimaloven skal udarbejdes, skal der også lyde et håb fra KTC til regeringen. Blandt andet er der håb om, at Klimaloven vil inkludere lovpligtige energi- og klimastrategier udarbejdet af kommunerne i regionalt samarbejde. Disse er nødvendige for den grønne omstilling. De skal pålægge kommunerne et ansvar for at gennemføre en planlægning for etableringen af blandt andet et bæredygtigt integreret energisystem. Strategierne skal også give kommunerne myndighedsansvaret i forhold til implementeringen af dette system, som skal foregå på tværfagligt niveau. Et eksempel på dette er Energi På Tværs i Hovedstaden og på Sjælland, hvor der samarbejdes mellem region, kommuner og selskaber med en fælles strategisk energiplan.

Uanset hvor meget vi forebygger, er der ingen tvivl om, at målsætningen kræver hårdt arbejde at leve op til – en reduktion på 70% af de danske drivhusgasudledninger i 2030. Det er ambitiøst. Det er svært. Det er en udfordring. Men det er også fedt! Vi, i de kommunale tekniske forvaltninger, bliver måske dem, som virkelig kan gøre noget ved klimaproblemet. Og vi er klar til at tage udfordringen på os!

Log ind for at kommentere